Små sensationer

Dadaaa!

Vi har haft en elendig rosæson med kun tre ture indtil videre.
Vejret kan passende få en del af skylden. Når vi har kunnet ro, har det enten være blæse- eller regnvejr. Når der så endelig har været magsvejr, har vi skullet noget andet.
En periode gik der også lidt dovenskab i den. Vi kunne godt have nået det. Det blæste noget, men man kunne godt ro. Så blev vi hjemme.

Tak til Kirsten A.
Men i dag kom vi afsted, takket være Kirsten A., der lagde en invitation ud på roklubbens Facebookside. Der var ingen undskyldning, og vi havde en perfekt tur.
Den hører under kategorien Små Sensationer, som Poul Krebs opfandt for 20 år siden. Der er ikke noget at skrive om, og det gør jeg så.
Vi sad bare der tre personer i Rødspætten. På det blå Kattegat, som for det meste lå badet i solen. Fra starten var der bittesmå bølger, og da vi nærmede os vendepunktet ved øen Deget blev vandet lidt uroligt. Men ikke noget problem.

Ikke noget at skrive om
Så indtraf den lille sensation. En stor sæl stak sit venlige ansigt op 10 meter fra os. Det er altså ikke noget at skrive om. Der er tusindvis af sæler i de danske farvande og masser af dem i Kattegat mellem fastlandet og Læsø.
Men alligevel. Det var da sjovt. Sælen lagde sig nogle få meter bag ved robåden og fulgte os næsten hele vejen rundt om Deget. Jeg var styrmand og sad med ryggen, men Solle og Kirsten fulgte med og sagde hej til sælen, hver gang den stak overskægget op ad vandet.
Jeg har aldrig tidligere set en sæl på en rotur, og det er altså en oplevelse. At der sådan ud af det blå dukker en legesyg svømmer op. Uden at vi har købt en billet.

Ro og oplevelser
Det er en af grundene til, at vi gerne vil ro mere, end vi har gjort i år. Der er både ro og oplevelser derude på vandet. Og så er man i nærkontakt med naturen uden at være i fare.

Ingen Sælfie
Som styrmand skal man være agtpågivende i det lave, strømfyldte vand ved Deget, så jeg tog ikke min telefon frem for at nappe en Sælfie.
Men der skal et billede på indlægget her. Det er også fra en sensationel oplevelse. Viktor og jeg samlede sidste weekend mindst 50 musilingeskaller og 20 rigtig flotte sten, som vi lagde i en lille hule, vi gravede i en banke ved Fjellerup Strand. Er det ikke fantastisk? 50 muslingeskaller og 20 sten. Godt, jeg fik det fotograferet.

Flugtforsøg, skuddrama og 3 blottere

Sikke en dramatisk weekend.
I går oplevede jeg et flugtforsøg. I dag var jeg vidne til et skuddrama og jeg så 3 blottere. Hvadbehager?

Stilheden brudt på roturen
Vi starter med flugtforsøget, og her var scenen en robåd i Kattegat tæt på kysten ud for Palmestranden. Vi sad 5 mennesker og nød sæsonens første rotur. Der var stille. Vi hørte kun de regelmæssige åretag. Pludselig pegede John op og viste os 7 store edderfugle, som fløj i formation lige over os. De var tydeligvis på flugt. Væk fra de varme lande, op til det kølige Skandinavien, hvor de skal bygge rede, lægge og udruge æg og sikre deres unger en god start på livet.
Måske ender deres flugt i Elling, måske skal de til Læsø og måske napper de en tur over til Sverige, inden de falder til ro.

Den brune skovbund skifter ham
Ro var også målet for min tur ned gennem Vandværksskoven med Bertha i dag. Men sikke et halløj. Der var skud overalt. Små, grønne skud på buske og træer og i skovbunden. Det pibler frem. For et par uger siden var skovbunden brun af efterårets blade. Nu bliver de fortrængt af de mange grønne skud.

Bar røv i skovbrynet
Og knap var vi kommet op fra skovbrynet, før vi mødte tre blottere. De stod der 50 meter fra os og viste deres hvide numser frem. Ja, de stod faktisk og strittede med dem. Tæt på en offentlig vej - en søndag nogle få timer efter kirketiden.
Jeg standsede op og gloede med åben mund på de tre bare røve. Bertha viftede med halen, og da hun udstødte et lille bjæf, opdagede de tre rådyr os og løb ind i skoven mens de hvide numser koket vinkede farvel.