Den nooordjyske speaker

Her er mit grej

For nogle uger siden skulle vi i Tankegang levere en lille biografreklame til Frederikshavn Forsyning. Desværre var der gået kuk i lyden, så selve speaken var nærmest ikke til at høre.
Gode dyr var rådne, for den kollega, som havde indtalt teksten, var ikke på kontoret, og vi havde heller ikke rigtig noget grej.
Jeg printede manuskriptet ud, satte mig ned i bilen på parkeringspladsen og indtalte seks versioner af teksten ved hjælp af telefonens lille program Memoer. Dem sendte jeg afsted, og de viste sig at være af glimrende kvalitet - i hvert fald teknisk.

Bonderøven himself
Fredagen efter skulle vi i biografen, hvor den famøse reklame så blev spillet. Det er altid ubehageligt at høre sin egen stemme, så jeg sad der og følte, at alle mennesker kiggede på mig, da jeg fortalte om den miljøvenlige el og muligheden for at vinde 5000 kr. ved at melde sig til.
Da det var overstået, spurgte jeg Solle, hvad hun syntes.
- Skal vi ikke have det Miljø-El? Jeg vil da gerne vinde de 5000 kr., svarede hun.
- Jo jo, men hvad synes du om stemmen? ville jeg vide.
- Det var da en rigtig nooordjyde, grinede hun lidt hånligt, indtil det gik op for hende, at hun sad ved siden af bonderøven himself.

Sønderjysk parkeringsplads
Men kunden var tilsyneladende tilfreds, for i går ringede Forsyningen og bestilte en ny biografreklame.
- Vi ved jo, at I har en god speaker, sagde min kontaktperson med et lille smil.
Jeg var i Sønderjylland, og det skulle gå stærkt, så da jeg var kommet ud fra en reception på rådhuset i Aabenraa, satte jeg mig ind i mit lille lydstudie og tændte for grejet. 10 minutter senere var syv versioner i Frederikshavn, og da jeg ringede op, havde to kolleger valgt speak nummer 6.

Mojn fra Frederikshavn
Måske lyder det lidt mindre nooordjysk, nu da det er udtalt så tæt på grænsen. På den anden side vil kunderne nok undre sig, hvis reklamen slutter med: Mojn fra Frederikshavn Forsyning.

Sådan firedobler du dit læsertal

For en uge siden skrev jeg her på bloggen om Martin Thorborgs svovlende kommentar om gebyr for at starte aktieselskaber i Danmark.
Som altid lagde jeg et link ud på Twitter og Facebook, og der kom 20-25 ind for at læse kommentaren. Det var fint.
Jeg sendte også et link til Thorborg, og i går var han så sød at svare. Jeg modtog en lydfil fra ham, hvor han sagligt og stilfærdigt redegjorde for sine motiver. Det blev jeg glad for, så jeg lagde en meddelelse ud på Twitter om, at Thorborg havde sendt et dejligt svar.
Det gav en kæmpe effekt.
I løbet af dagen kom der mails ind om syv nye følgesvende på Twitter. Det sker aldrig for mig. Jeg får højst 1 ny om ugen. Jeg fik også en hilsen fra én, der havde fundet en stavefejl på min blog - tak for det. Så jeg var godt klar over, at der var noget i gære.
Her til morgen kiggede jeg på statistikken, og min blog havde 93 kiggere i går. Vi kan godt blive enige om, at det ikke er ret mange. Men for siden her er det helt uhørt kæmperekord. En gang, hvor jeg rigtig gav den gas, nåede jeg op på 40. Normalt vil et indlæg med en saftig overskrift give 25 besøgende. Men 93 - det har jeg aldrig været i nærheden af.
Nu sidder jeg så og funderer over årsagen til min forbløffende succes. Det er ikke fordi, jeg har skrevet om en kendt person - for det gav jo kun 25 besøg.
Det må være fordi, jeg har fået et svar fra den kendte person.
Ja, mon ikke, det er så ubarmhjertigt, at de besøgende kommer for at høre Thorborgs svar - ikke for at læse mine betragtninger? Det kan jeg godt have en mistanke om. I hvert fald kan jeg konstatere, at de mange besøg ikke har kastet 1 kommentar af sig på bloggen.
Så mit råd til dig, der gerne vil have mange læsere: Skriv noget provokerende om en kendt person og få vedkommende til at svare.
Jeg vil ikke følge opskriften. Jeg vil hellere skrive om noget, jeg brænder for og så lade mig nøje med 20 læsere.
20 gode læsere.

PS. Jeg ville gerne lægge Thorborgs lydfil op på bloggen, men jeg kan ikke finde ud af at vedhæfte filen.