Angsten for vælgerne

Efter nogle få måneders mediepres opgav regeringen forleden betalingsringen omkring København. Egentlig var det ikke så overraskende, men når man hæver sig op over den daglige mediedækning, er det nærmest bizart.
Regeringen har flertal for en god politisk sag - et konkret miljøpolitisk initiativ, som gør en forskel. Så kommer den under pres og ender med at trække sit eget forslag tilbage. Dumt, dumt, dumt.
Meningsmålinger har vist folkelig modstand mod betalingsringen og en række borgmestre i omegnskommunerne er pludselig blevet direkte modstandere af initiativet. Dem bliver Helle Thorning & co. tilsyneladende bange for, og så undlader de at gennemføre deres egen politik.
Det er en katastrofe, når politikere lader sig styre af angst for vælgerne. Og det skaber ingen respekt hos de selvsamme vælgere. Tværtimod.
Det gælder på alle livets områder.
Manden, der går ædru og tidligt hjem fra en hyggeaften med gutterne, fordi han er bange for at konen vil blive sur over at få en ølstinker hjem. Ægtefællen har ikke respekt for en underdanig mand.
Forældre, der ikke tør sætte grænser for deres teenagebørns alkoholforbrug, mister børnenes respekt.
Ledere, der ikke tør stille krav af frygt for, at medarbejderne er modstandere af forandring, mister hurtigt medarbejdernes anseelse.
Angst skaber ikke respekt. Det skaber ligegyldighed.
Et politisk parti kan tabe stemmer på en dårlig sag. Men det kan tabe endnu flere på at lade sig styre af medier, meningsmålinger og højtråbende kritikere.
Fra valgkampen vidste regeringen, at oppositionen og dens stærke presse ville gå efter betalingsringen. Derfor skulle regeringen have udnyttet initiativretten og have stået sammen om at lancere ringen som en vindersag - der redder liv, gavner miljøet og sparer samfundet for mange arbejdstimer. Regeringen kunne nemt have taget omegnsborgmestrene og en række organisationer i ed og have skabt en stærk alliance bag betalingsringen.
Jeg håber, sagen bliver et lærestykke for Helle Thorning. Enhver regeringsleder skal gennemføre vanskelige og upopulære beslutninger, og så nytter det ikke noget at krybe i skjul og ryste på hånden, når der rejser sig en pressestorm. Det gælder om at stå fast og overbevise folk om, at man selv tror på det, man siger.

Betalingsring - en sørgelig nyklassiker

Striden om betalingsringen om København er en sørgelig nyklassiker i dansk politik.
S og SF foreslår en afgift på at køre bil i det indre København. Formålet er at give plads i byen, at mindske forureningen og at få flere til at cykle eller bruge bus, tog eller metro.
Regeringen er imod, fordi det er en ny afgift.
Hvis trafik- og miljøproblemerne havde været lige så massive i København for 20 år siden, ville man have indført det nye system uden større sværdslag.
Men i mellemtiden er skat og afgift blevet et fy-ord. De borgerlige fremstiller nærmest deres modstandere som tyvagtige, fordi de vil opkræve afgifter. Det er gået over gevind, og det går ud over en rigtig god sag som bompenge i København.
Flere hundrede mennesker dør hvert år som følge af luftforurening i København. Hovedårsagen er den tætte biltrafik. Det er en skandale, og det er direkte uansvarligt, at politikerne sidder på deres hænder og lader folk dø.
Chauffører spilder hver dag mange tusinde arbejdstimer på at holde i kø i København. Det koster samfundet mange millioner kr. om dagen og belaster chaufførernes helbred.
For turistbyen København er bilhelvedet et kæmpe minus. Mange andre europæiske hovedstæder har for længst gjort noget ved biltrafikken i den indre by. Til glæde for turister og alle de mange, der lever af dem.
Klimamæssigt vil løsningen have enorm effekt. Al erfaring viser, at folk holder op med at køre bil i byen, medmindre det er strengt nødvendigt. Flere vil cykle og flere vil tage bus, tog og metro. Den offentlige transport vil oven i købet blive billigere. Dels fordi bompengene skal gå til det, og dels fordi der er stordriftsfordele med flere passagerer.
Men det kan altså ikke lade sig gøre at løse problemet i København, fordi de tre regeringspartier er modstandere af skat og afgifter.
Der er ingen grund til at argumentere mere for ordningen. For det er ikke argumenter, der tæller her. Det er antallet af mandater i Folketinget. Dansk Folkeparti og dets støttepartier råder over 90. Og så bliver det, som de siger.
Frem til den 13. november.