Grav videre i Tibetsagen

Danmarks gode ry som forsvarer af menneskerettigheder og ytringsfrihed har siden 15. juni 2102 været fælt sværtet til. Af os selv.

Verdens største diktatur
Den dag var lederen af verdens største diktatur, Kinas præsident Hu Jintau, på besøg i København. Op imod 200 danskere, som støtter Tibets kamp mod Kinas nu over 60 år lange besættelse af det lille land, var mødt frem for at demonstrere.
Vi har set billeder på tv af betjente, som stjæler tibetanske flag fra fredelige folk, der kommer gående. Politiet gjorde den dag en stor indsats for at forhindre, at diktatoren skulle se tibetanske flag og demonstranter på sin køretur rundt i den danske hovedstad.

Lille og stor skandale
Vi går ind for ytringsfrihed i Danmark. Vi tillader folk at demonstrere.
Hvordan kan nogen så sætte politiet til at stoppe demonstranter, fjerne dem fra gaden og stjæle deres flag?
Det er sådan noget, der kan ske i Kina og i Tibet. Men ikke i det, vi kalder den frie verden.
Det er en lille skandale.
Den store skandale er, at myndighederne lægger røgslør over sagen. De krænkede demonstranters protester over politiets åbenlyse fejl blev i flere år afvist af den ene instans efter den anden.
Folketinget nedsatte en kommission, som brugte et par år på at nå til den oplagte konklusion, at demonstranternes ytringsfrihed og ret til at demonstrere var krænket. Menneskerettighederne var overtrådt. Så gik det endelig op for politiet, som indrømmede, at der var tale om en alvorlig fejl. Og nu venter der en erstatning på 20.000 kr. til 200 demonstranter.
Fint nok.

Hvem gav ordren?
Men på skandaløs vis har vi endnu ikke fået svar på det helt oplagte spørgsmål: Hvem bad politiet om at forhindre demonstrationer og overtræde menneskerettighederne?
Indtil videre hænger aben på skuldrene af to mellemledere i Københavns Politi. Selv os langt ude på landet tror ikke på, at de to herrer har siddet over en citronhalvmåne og planlagt overgreb mod fredelige demonstranter.
Mistanken styrer direkte ind på Slotsholmen - mod daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), udenrigsminister Villy Søvndal (SF) eller justitsminister Morten Bødskov (S).
Tibetkomissionen har ikke kunnet opklare det, fordi mails fra 2012 var slettet. De kan hentes frem fra en backup, men det er den nuværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ikke interesseret i. Han mener, den rygende pistol allerede var kommet frem, hvis den havde været der.

Pressen må grave videre
Så er der kun pressen tilbage. Der skal graves videre i den her sag. Vi har krav på at få at vide, hvem der bad politiet om at bryde Grundloven og menneskerettighederne for at være høflig over for verdens mest magtfulde diktator.
Det er pinligt, at det kunne ske.
Det er endnu mere pinligt, at ingen vil tage ansvar for det.
Og det er topmålet af pinlighed, at vores ellers så troværdige magthavere nærmest modarbejder opklaringen.

Opdatering 7. juni 2018
Her til formiddag har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) meddelt, at han vil genoplive Tibetkommissionen, fordi det er muligt at genskabe gamle mails. Det skal han have ros for. Det er helt okay at blive klogere og at ændre mening.

Samtale med Dalai Lama

En officiel kinesisk talsmand har meddelt, at forholdet mellem Kina og Danmark lider skade, fordi statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ført en samtale i København med Tibets religiøse leder Dalai Lama.
Det må vi så tage med.
Det kan endda være, at kineserne ikke vil handle så meget med os på grund af samtalen.
Det må vi også tage med.
Kinesernes besynderlige reaktion hører til i en helt anden verden, hvor kun Kina og nogle få andre diktaturer befinder sig. At blive sur blot fordi en statsleder taler med Dalai Lama - det er absurd. Samtale er godt. Det er fornuftigt at tale med dem, man er nogenlunde enig med og det er mindst lige så vigtigt at være i dialog med dem, man er uenig med.
Det er derfor, alle danske regeringer opretholder samtalen med de kinesiske magthavere. Selv om danskerne ikke går ind for etpartisystemet, dødsstraf, forfølgelse af politiske og religiøse aktivister, begrænsning af ytringsfriheden og mange af de andre kinesiske uretfærdigheder.
Så den egentlige fejl er, at kineserne ikke vil tale med Dalai Lama. Han er en særdeles fredelig og venlig mand, som ikke vil kineserne eller deres stat noget grimt. Han kan tværtimod hjælpe dem. Kina kan få et bedre image, hvis landet forsoner sig med Dalai Lama og befolkningen i hans lille bjergstat. Det vil give rigtig mange point hos os vesterlændinge. Og kineserne - de vil ikke opdage det. De får jo i forvejen kun det at vide, som partiet har lyst til at fortælle.