Grøn omstilling kan ikke bare vedtages af Folketinget. Den kræver også tekniske løsninger, så vi frem over kan bruge grøn energi i stedet for olie, kul og gas.
Den slags bliver udviklet af ingeniører og andre Georg Gearløser, og i Danmark har vi mange af dem. Sådan nogle var jeg sammen med forleden til en konference i Odense for kommunale forsyningsselskaber. Jeg havde ingen rolle på konferencen, så jeg kunne bare sidde og lytte. Her får du en utrolig historie i alt for kort form. Og sikkert heller ikke teknisk korrekt.
Vi skyller ud og starter balladen
Den starter hjemme hos dig og mig. Vi skyller ud i toilettet og i køkkenvasken. Vandet løber gennem kloakkerne ud til et renseanlæg. Her bliver det renset, inden det i næsten ren form løber videre ud i et hav, en fjord eller et vandløb.
Selve rensningen er en hel videnskab, men når vi skærer helt ind til benet, går det ud på at få snavset i vandet til at falde til bunds. Nede på bunden af de enorme bassiner på renseanlægget ligger der nu en sort, ulækker masse, som teknikerne på forunderlig vis har fundet et forståeligt ord for: slam.
Danske renseanlæg producerer hvert år 100.000 ton slam. 100.000 tons. Det er altså meget.
Guf i slammet
Slam indeholder en masse guf, som nødigt må gå til spilde. Det er næringsstoffer, blandt andet store mængder fosfor, som er en knap ressource. Derfor har mange forsyningsselskaber valgt den nemme, nyttige og praktiske løsning at give slammet til landmænd, som kan sprede det på deres marker. Det er godt, men ikke godt nok, for slammet kan indeholde mikroplast, medicinrester og tungmetaller som vi ikke ønsker spredt på markerne.
Det problem har eksisteret i årevis, og for nogle år siden satte et par ingeniører sig sammen for at løse det. En af dem hedder Henning Schmidt-Pedersen, og på konferencen forleden præsenterede han løsningen, som hans firma AquaGreen har udviklet.
Biokoks
Den består af en kæmpe maskine, som udsætter slammet for to patenterede processer: Damp og pyrolyse. I den proces forsvinder de skadelige stoffer, og maskinen spytter et materiale ud, som firmaet kalder for biokoks. Det indeholder fosfor og mineraler, som landmændene trygt kan sprede på marken og få udbytte af med god samvittighed.
Processen kræver energi, men den kommer fra slammet. Faktisk producerer AquaGreens konstruktion mere energi, end den bruger, så forsyningsselskabet kan sælge overskudsvarmen til et fjernvarmeselskab. På mange renseanlæg er der i dag biogasanlæg, som producerer gas af slammet, men AquaGreens maskine kan godt tage afgasset slam.
Begejstret spildevandsdirektør
Jeg er jo ikke tekniker, så jeg kan ikke vurdere teknologien. Så jeg spurgte min sidemand på konferencen, som er direktør for et spildevandsselskab. Han var lige så begejstret og er sikker på, at den slags anlæg bliver meget udbredt, når de første er kørt ind.
Det er da ret vildt, ikke?
Næste gang fortæller jeg om et af branchens indviklede ord, sektorkobling. Det er ikke mindre genialt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar