Jyllands-Posten har igen bragt sig selv i fokus med en tegning, der bliver misforstået.
Muhammedtegningerne skulle vise, at intet er helligt, når man laver satire i et moderne medie. De skulle demonstrere, at medierne ikke underlægger sig selvcensur.
Nu er det så en tegning af Coronavirus i det kinesiske flag, som har fået kineserne op i det røde felt.
Gør grin med en sygdom
De er tilsyneladende kollektivt forargede over, at en fremtrædende dansk avis på den måde gør grin med en sygdom, som er ude af kontrol.
Jyllands-Posten afviser kritikken og siger, at det bestemt ikke var for at gøre grin med nogen, men blot en illustration, som meget kort indrammer fortællingen.
Den forklaring køber jeg gerne. Hvis det havde været satire, skulle avisen have ramt kineserne med noget politisk, for eksempel deres jerngreb om Hong Kong eller deres systematiske forfølgelse af politiske modstandere. Coronavirus er jo ikke noget, politbureauet eller centralkomiteen har sat i værk for at genere befolkningen.
Sig da undskyld
Men hvorfor er de så stædige i Viby? Sker der noget ved at sige undskyld? Det var ikke ment som en fornærmelse, men sådan kan vi se, at I har opfattet det. Det beklager vi.
Går der nogen skår af Jyllands-Postens ytringsfrihed ved at være lidt høflig? Det kan jeg ikke se.
Avisredaktioner træffer hver dag mange hurtige beslutninger, og de kan ikke bare undlade at gøre noget. For der skal en ny avis ud hver dag og nye opdateringer op hele tiden. Så der må engang imellem komme noget ud, som virker imod hensigten. Noget, som redaktionen ikke lige havde tænkt igennem, inden den ansvarlige trykkede på knappen.
Ny avis ud i morgen
Jeg håber ikke, der går storpolitik i den lille sag, for den bør ikke være politisk. Det er alene en sag for Jyllands-Posten. Hvis avisen ikke undskylder - så er det lidt dumstædigt. Og det er så det. Der skal en ny avis ud igen i morgen, og den skal hellere handle om noget, der sker ude i samfundet end om avisens selvskabte konflikt med nogle hundrede mio. mennesker, som hverken er abonnenter eller annoncører.
Muhammedtegningerne skulle vise, at intet er helligt, når man laver satire i et moderne medie. De skulle demonstrere, at medierne ikke underlægger sig selvcensur.
Nu er det så en tegning af Coronavirus i det kinesiske flag, som har fået kineserne op i det røde felt.
Gør grin med en sygdom
De er tilsyneladende kollektivt forargede over, at en fremtrædende dansk avis på den måde gør grin med en sygdom, som er ude af kontrol.
Jyllands-Posten afviser kritikken og siger, at det bestemt ikke var for at gøre grin med nogen, men blot en illustration, som meget kort indrammer fortællingen.
Den forklaring køber jeg gerne. Hvis det havde været satire, skulle avisen have ramt kineserne med noget politisk, for eksempel deres jerngreb om Hong Kong eller deres systematiske forfølgelse af politiske modstandere. Coronavirus er jo ikke noget, politbureauet eller centralkomiteen har sat i værk for at genere befolkningen.
Sig da undskyld
Men hvorfor er de så stædige i Viby? Sker der noget ved at sige undskyld? Det var ikke ment som en fornærmelse, men sådan kan vi se, at I har opfattet det. Det beklager vi.
Går der nogen skår af Jyllands-Postens ytringsfrihed ved at være lidt høflig? Det kan jeg ikke se.
Avisredaktioner træffer hver dag mange hurtige beslutninger, og de kan ikke bare undlade at gøre noget. For der skal en ny avis ud hver dag og nye opdateringer op hele tiden. Så der må engang imellem komme noget ud, som virker imod hensigten. Noget, som redaktionen ikke lige havde tænkt igennem, inden den ansvarlige trykkede på knappen.
Ny avis ud i morgen
Jeg håber ikke, der går storpolitik i den lille sag, for den bør ikke være politisk. Det er alene en sag for Jyllands-Posten. Hvis avisen ikke undskylder - så er det lidt dumstædigt. Og det er så det. Der skal en ny avis ud igen i morgen, og den skal hellere handle om noget, der sker ude i samfundet end om avisens selvskabte konflikt med nogle hundrede mio. mennesker, som hverken er abonnenter eller annoncører.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar