Med forbløffelse og dyb undren har vi på kontinentet nu i to et halvt år fulgt englændernes håndtering af deres egen folkeafstemning om EU.
Det foreløbige lavpunkt var her til eftermiddag, hvor Theresa May som det sidste menneske i Europa havde indset, at der ikke var flertal i det britiske parlament for den aftale, hendes regering har forhandlet sig til rette med EU om.
Talentløst
Det virker som om, Brexit er en opgave, briterne simpelthen ikke vil løse. De har brugt al tiden på at skændes og ikke på at finde løsninger. Sammen.
Det er bestemt ikke nemt. Måske kan det ikke lade sig gøre. Men man skal da forsøge, og de forsøg, som regeringen og oppositionen - også den lystigt voksende interne opposition i regeringen - har gjort, er talentløse.
Se til Danmark
Se til Danmark efter Maastricht-afstemningen i 1992.
Der satte alle Folketingets partier sig sammen for at svare på 2 spørgsmål:
1. Hvad stemte folk nej til?
2. Hvad gør vi nu?
Udgangspunktet var naturligvis respekt for resultatet af folkeafstemningen. Og det var et fælles ønske om at nå et resultat, en aftale som et meget bredt flertal i Folketinget kunne støtte.
Premierministeren flygtede
Hvorfor har der ikke været en voksen til stede i England, som kunne stå for sådan en proces? I stedet flygtede premierministeren fra posten og overlod den til en minister fra anden række.
Jeg er sikker på, at Theresa May har arbejdet hårdt og samvittighedsfuldt ud fra et reelt ønske om at opfylde vælgernes ønsker. Men jeg kan også se, at de fleste andre har set det som den vigtigste opgave at bekæmpe Theresa May og gøre hende til grin.
Udsættelse
Det er lykkedes, og Storbritannien står med en kæmpemæssig uløst opgave. Det bedste, briterne kan håbe på, er en udsættelse. Og så må vi håbe, at der dukker en voksen person op og sætter sig i spidsen for det nationale kompromis, som er en helt nødvendig forudsætning for at løse krisen.
Bliv enige
De forbenede Brexit-tilhængere fylder meget i mediebilledet. Men mon ikke det er sådan i virkeligheden, at der er et massivt flertalt i befolkningen, som gerne ser Storbritannien samarbejde med EU? Og som frem for alt gerne vil have, at deres egne politikere bliver enige om landets position.
Når man nu er modstander af, at tingene skal bestemmes fra Bruxelles, er det mindste, man kan gøre vel at tage styringen og ansvaret selv. Det har hidtil ikke været de engelske politikeres kop te.
Det foreløbige lavpunkt var her til eftermiddag, hvor Theresa May som det sidste menneske i Europa havde indset, at der ikke var flertal i det britiske parlament for den aftale, hendes regering har forhandlet sig til rette med EU om.
Talentløst
Det virker som om, Brexit er en opgave, briterne simpelthen ikke vil løse. De har brugt al tiden på at skændes og ikke på at finde løsninger. Sammen.
Det er bestemt ikke nemt. Måske kan det ikke lade sig gøre. Men man skal da forsøge, og de forsøg, som regeringen og oppositionen - også den lystigt voksende interne opposition i regeringen - har gjort, er talentløse.
Se til Danmark
Se til Danmark efter Maastricht-afstemningen i 1992.
Der satte alle Folketingets partier sig sammen for at svare på 2 spørgsmål:
1. Hvad stemte folk nej til?
2. Hvad gør vi nu?
Udgangspunktet var naturligvis respekt for resultatet af folkeafstemningen. Og det var et fælles ønske om at nå et resultat, en aftale som et meget bredt flertal i Folketinget kunne støtte.
Premierministeren flygtede
Hvorfor har der ikke været en voksen til stede i England, som kunne stå for sådan en proces? I stedet flygtede premierministeren fra posten og overlod den til en minister fra anden række.
Jeg er sikker på, at Theresa May har arbejdet hårdt og samvittighedsfuldt ud fra et reelt ønske om at opfylde vælgernes ønsker. Men jeg kan også se, at de fleste andre har set det som den vigtigste opgave at bekæmpe Theresa May og gøre hende til grin.
Udsættelse
Det er lykkedes, og Storbritannien står med en kæmpemæssig uløst opgave. Det bedste, briterne kan håbe på, er en udsættelse. Og så må vi håbe, at der dukker en voksen person op og sætter sig i spidsen for det nationale kompromis, som er en helt nødvendig forudsætning for at løse krisen.
Bliv enige
De forbenede Brexit-tilhængere fylder meget i mediebilledet. Men mon ikke det er sådan i virkeligheden, at der er et massivt flertalt i befolkningen, som gerne ser Storbritannien samarbejde med EU? Og som frem for alt gerne vil have, at deres egne politikere bliver enige om landets position.
Når man nu er modstander af, at tingene skal bestemmes fra Bruxelles, er det mindste, man kan gøre vel at tage styringen og ansvaret selv. Det har hidtil ikke været de engelske politikeres kop te.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar