Som læser af denne blog er du forkælet med skarpe politiske banalyser. Jeg forudså SFs farvel til den forrige regering over en måned, før det skete, og så sent som i sidste måned påpegede jeg det dybt problematiske i Tibetsagen. Justitsministeren har nu bøjet sig for mine argumenter og genopliver Tibetkommissionen.
Logisk melding
Men ugens store politiske nyhed havde jeg ikke set komme. Nemlig Mette Frederiksens melding om, at Socialdemokratiet går efter at danne regering alene efter næste valg.
Jeg undskylder mange gange, og jeg indrømmer på stedet, at jeg ikke havde tænkt tanken.
Det er rystende dårligt af mig. For det er jo såre logisk. Andet kunne Socialdemokratiet ikke gøre.
En SR-regering er ikke længere realistisk. De to partier har ganske systematisk bevæget sig væk fra hinanden siden sidste valg. Det ville være dybt utroværdigt, hvis Mette Frederiksen forsøgte at bilde vælgerne ind, at hun ønskede sådan en konstellation.
En regering med SF, støttet af Enhedslisten og Alternativet, er heller ikke realistisk. Den vil vælgerne skyde ned på forhånd, og de borgerlige ville vinde valget uden større anstrengelse.
Mange tidligere S-regeringer
Så der er ingen at sidde i regering med, og når man går efter at lede landet, ja så må det blive en ren S-regering, som vi i øvrigt har haft mange gange tidligere.
Den kræver naturligvis opbakning fra et flertal i Folketinget. Og det kommer ikke af sig selv. Men det kommer lettere, end så meget andet.
SF, Enhedslisten og Alternativet vil selvfølgelig stille alverdens krav til Mette Frederiksen for at blive parlamentarisk grundlag. Dem vil hun lytte venligt til, men hun ved jo også, at de tre partier til venstre for hende ikke vil støtte en borgerlig regering.
De radikale er sure og rasende
De radikale kan godt blive sure og rasende over Socialdemokratiets udlændingepolitik. Men vil det få dem til at støtte en V- eller end V-DF regering? Som i øvrigt sikkert også vil være afhængig af Liberal Alliances støtte. Det tror jeg næppe.
Hvis den nuværende røde blok får flertal efter valget, er jeg ret sikker på, at Mette Frederiksen ender med at stå i spidsen for en ren socialdemokratisk regering. De radikale vil slå sig i tøjret - meget længe og meget grundigt. Men de må ende med at vælge.
Ikke flertal for de radikales udlændingepolitik
Uanset, hvem de peger på, vil der ikke være flertal for de radikales udlændingepolitik, og den vil ikke blive gennemført. Når Morten Østergaard & co. har erkendt det, vil jeg tro, at de vil søge maksimal indflydelse hos Socialdemokratiet.
Men man ved aldrig med de radikale.
Logisk melding
Men ugens store politiske nyhed havde jeg ikke set komme. Nemlig Mette Frederiksens melding om, at Socialdemokratiet går efter at danne regering alene efter næste valg.
Jeg undskylder mange gange, og jeg indrømmer på stedet, at jeg ikke havde tænkt tanken.
Det er rystende dårligt af mig. For det er jo såre logisk. Andet kunne Socialdemokratiet ikke gøre.
En SR-regering er ikke længere realistisk. De to partier har ganske systematisk bevæget sig væk fra hinanden siden sidste valg. Det ville være dybt utroværdigt, hvis Mette Frederiksen forsøgte at bilde vælgerne ind, at hun ønskede sådan en konstellation.
En regering med SF, støttet af Enhedslisten og Alternativet, er heller ikke realistisk. Den vil vælgerne skyde ned på forhånd, og de borgerlige ville vinde valget uden større anstrengelse.
Mange tidligere S-regeringer
Så der er ingen at sidde i regering med, og når man går efter at lede landet, ja så må det blive en ren S-regering, som vi i øvrigt har haft mange gange tidligere.
Den kræver naturligvis opbakning fra et flertal i Folketinget. Og det kommer ikke af sig selv. Men det kommer lettere, end så meget andet.
SF, Enhedslisten og Alternativet vil selvfølgelig stille alverdens krav til Mette Frederiksen for at blive parlamentarisk grundlag. Dem vil hun lytte venligt til, men hun ved jo også, at de tre partier til venstre for hende ikke vil støtte en borgerlig regering.
De radikale er sure og rasende
De radikale kan godt blive sure og rasende over Socialdemokratiets udlændingepolitik. Men vil det få dem til at støtte en V- eller end V-DF regering? Som i øvrigt sikkert også vil være afhængig af Liberal Alliances støtte. Det tror jeg næppe.
Hvis den nuværende røde blok får flertal efter valget, er jeg ret sikker på, at Mette Frederiksen ender med at stå i spidsen for en ren socialdemokratisk regering. De radikale vil slå sig i tøjret - meget længe og meget grundigt. Men de må ende med at vælge.
Ikke flertal for de radikales udlændingepolitik
Uanset, hvem de peger på, vil der ikke være flertal for de radikales udlændingepolitik, og den vil ikke blive gennemført. Når Morten Østergaard & co. har erkendt det, vil jeg tro, at de vil søge maksimal indflydelse hos Socialdemokratiet.
Men man ved aldrig med de radikale.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar