Her til morgen læser jeg et referat af en sportskamp i avisen. Det bygger på et interview med en leder fra den lokale klub, og den slags lavede jeg hundredevis af, da jeg i 1984 var sportsjournalist på Dagbladet i Holstebro i ni måneder.
Flere meter off-side
Vi lavede referater af alle fodboldkampe til og med serie 3. Dem var der mange af i Dagbladets område, så vi sad to mand søndag aften og ringede rundt til trænerne for at høre, hvordan deres kamp var gået. Jeg husker en af de første, jeg fik på blokken. Holdet havde tabt 3-0 og træneren havde en malerisk og meget troværdig beskrivelse af det sorte uheld, de var forfulgt af. Hans hold havde alt spillet, men ind ville den fordømte bold ikke. Modstanderne fik to mål, hvor der var flere meter off-side, og det tredje var et rent lykketræf - et elendigt skud, der blev rettet af og derfor snød målmanden.
Da historien var i avisen, kom min kollega hen og sagde, at jeg skulle være lidt varsom med den pågældende træner. Den slags historier kom han med hver gang, hans hold tabte.
Tavse vestjyder
En særlig udfordring var, når to lokale hold havde mødt hinanden. Så talte vi med begge trænere, og det var ofte to helt forskellige historier, vi fik. Så gjaldt det om at holde tungen lige i munden.
Andre trænere var rigtige vestjyder, som ikke var til at slå et ord af. Det kunne tage lang tid at hale nok ud af dem til at lave et 20 linjers referat. Men jeg lærte dem efterhånden at kende og vidste, hvad jeg skulle spørge om for at få tungen på gled.
Floskler fra Struer
Den sværeste udfordring var en rigtig dejlig mand, som var træner i Struer. Holdet var højt placeret og vi havde mange læsere i Struer, så vi fulgte tæt med i klubbens meriter. Inden hver weekends kamp lavede vi en foromtale. Her fik vi den seneste status fra holdet og trænerens vurdering af den kommende kamp.
Ham her sagde altid det samme: Bolden er rund, alt kan ske. Intet er afgjort, før dommerens sidste fløjt har lydt. Uddybende spørgsmål besvarede han med lignende floskler, og hvis jeg havde spurgt, hvordan vejret var, ville han have svaret, at det kunne regne og solen kunne skinne. Det lykkedes mig aldrig at få ham til at sige noget som helst med indhold i til en foromtale. Men læserne i Struer ville blive vrede, hvis ikke vi omtalte den kommende kamp, så der kom hver uge en ny overskrift, en kreativ indledning og så et udvalg af trænerens standard-vendinger.
Stor interesse
Det var sjovt og meget lærerigt for mig. Jeg lærte at være meget præcis med at spørge ind til navne og fakta, og jeg fik rutine i at skrive hurtigt. Og det var meningsfuldt, for artiklerne blev virkelig læst med stor interesse. Det kunne vi høre på trænerne og på de reaktioner, vi i øvrigt fik, når vi var ude at dække større begivenheder.
Flere meter off-side
Vi lavede referater af alle fodboldkampe til og med serie 3. Dem var der mange af i Dagbladets område, så vi sad to mand søndag aften og ringede rundt til trænerne for at høre, hvordan deres kamp var gået. Jeg husker en af de første, jeg fik på blokken. Holdet havde tabt 3-0 og træneren havde en malerisk og meget troværdig beskrivelse af det sorte uheld, de var forfulgt af. Hans hold havde alt spillet, men ind ville den fordømte bold ikke. Modstanderne fik to mål, hvor der var flere meter off-side, og det tredje var et rent lykketræf - et elendigt skud, der blev rettet af og derfor snød målmanden.
Da historien var i avisen, kom min kollega hen og sagde, at jeg skulle være lidt varsom med den pågældende træner. Den slags historier kom han med hver gang, hans hold tabte.
Tavse vestjyder
En særlig udfordring var, når to lokale hold havde mødt hinanden. Så talte vi med begge trænere, og det var ofte to helt forskellige historier, vi fik. Så gjaldt det om at holde tungen lige i munden.
Andre trænere var rigtige vestjyder, som ikke var til at slå et ord af. Det kunne tage lang tid at hale nok ud af dem til at lave et 20 linjers referat. Men jeg lærte dem efterhånden at kende og vidste, hvad jeg skulle spørge om for at få tungen på gled.
Floskler fra Struer
Den sværeste udfordring var en rigtig dejlig mand, som var træner i Struer. Holdet var højt placeret og vi havde mange læsere i Struer, så vi fulgte tæt med i klubbens meriter. Inden hver weekends kamp lavede vi en foromtale. Her fik vi den seneste status fra holdet og trænerens vurdering af den kommende kamp.
Ham her sagde altid det samme: Bolden er rund, alt kan ske. Intet er afgjort, før dommerens sidste fløjt har lydt. Uddybende spørgsmål besvarede han med lignende floskler, og hvis jeg havde spurgt, hvordan vejret var, ville han have svaret, at det kunne regne og solen kunne skinne. Det lykkedes mig aldrig at få ham til at sige noget som helst med indhold i til en foromtale. Men læserne i Struer ville blive vrede, hvis ikke vi omtalte den kommende kamp, så der kom hver uge en ny overskrift, en kreativ indledning og så et udvalg af trænerens standard-vendinger.
Stor interesse
Det var sjovt og meget lærerigt for mig. Jeg lærte at være meget præcis med at spørge ind til navne og fakta, og jeg fik rutine i at skrive hurtigt. Og det var meningsfuldt, for artiklerne blev virkelig læst med stor interesse. Det kunne vi høre på trænerne og på de reaktioner, vi i øvrigt fik, når vi var ude at dække større begivenheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar