Nu er jeg løsarbejder

Efter 19 år som medejer af Tankegang har jeg fået ny status: Jeg er løsarbejder i Tankegang.

Det er genialt.

Jeg løser de opgaver, kunder og Tankegang beder mig om, og så holder jeg fri resten af tiden. Opgaverne har det til fælles, at jeg synes, de er sjove, vigtige og interessante. Ellers siger jeg nej tak, men det har jeg endnu ikke oplevet.

Hver måned omkring den 20. fortæller jeg vores lønhaj, hvor meget jeg kommer til at arbejde den måned. Det kan være 2 dage om ugen, eller færre eller flere. Og så får jeg løn og pension for det.

Jeg skal give overskud
Vi har tillid til hinanden, Tankegang og jeg. Så jeg fører ikke timeregnskab. Faktisk skeler jeg mere til værdien af arbejdet - hvor meget Tankegang kan fakturere - end til antallet af arbejdstimer. Tankegang tjener penge på hver eneste opgave, jeg løser. Kommer der ingen opgaver, koster det ikke firmaet noget at have mig stående på hjemmesiden som journalist, ordstyrer og kommunikationsrådgiver. Det er jeg meget tilfreds med.

Ejerne skal se mig som en ressource, de kan trække på eller lade være. Og de kunder, der ønsker mig til at løse en bestemt opgave, skal have mulighed for det.

Solskin og arbejde :-(
Ordningen har en række fordele, synes jeg.

Den vigtigste er, at jeg kun bruger tid på opgaver til kunder. Det er meget effektivt, fordi jeg langt hen ad vejen kan arbejde på de tider af døgnet og ugen, der passer bedst ind i min rytme. Efter mere end 40 år på arbejdsmarkedet har jeg stadig ikke forliget mig med faste arbejdstider, så det lærer jeg nok aldrig. Her om sommeren er jeg mindst muligt på arbejde i dagtimerne, når solen skinner.

Jeg skal ikke møde op på kontoret på faste tider, og jeg deltager ikke i interne møder. Jeg skal ikke bruge tid på ledelsesmæssige beslutninger og på anden administration end den, der knytter sig til mine opgaver.

Jeg kan fortsætte med at arbejde for det firma, jeg er så glad for, uden at skulle have cvr-nummer eller en masse bøvl med skatteindbetaling.

Jeg vil stadig møde ind på kontoret med ujævne mellemrum. For eksempel, hvis jeg har et par tekster, der skal skrives og et par Teamsmøder, og hvis det oven i købet regner. Så er det megahyggeligt at mødes med de gode kolleger på den gamle station i Sindal.

Plan B var bedre
Min oprindelige plan var at arbejde mindre i et par år og så stoppe her til nytår. Men den her ordning som løsarbejder er meget bedre. Jeg kan godt presse lidt arbejde ind mellem mine andre gøremål.

I min nye rolle undgår jeg at blive en sur gammel mand, der fortæller andre i Tankegang, hvordan vi plejer at gøre. For det har jeg simpelthen ikke noget med at gøre, og jeg bliver ikke spurgt. Jeg skal heller ikke bekymre mig om næste års budget eller om en ny udvikling, som vi ikke har helt overblik over.

Jeg kan blive fyret eller opgaverne kan løbe tør. Javel. Så går jeg tilbage til den oprindelige plan om ikke at arbejde. Det kan jeg i hvert fald finde ud af.