Energikrise og inflation kommer til at koste penge for hver eneste af os. Mange penge.
Det er prisen for at stå op imod Putins krig i Ukraine. Det er helt nødvendigt, for vi kan ikke acceptere, at en stormagt bare æder det ene land efter det andet hen over hovedet på dets befolkning.
Vi vil ikke købe gas af Rusland, og så må vi acceptere, at det kommer til at koste penge.
Regningen skal betales, og vi kan ikke bare lægge den over på staten. Ingen bliver rigere af at trykke flere pengesedler. Vi må selv til lommerne, og om nødvendigt skære ned på vores forbrug. Det er træls, men det går nok for langt de fleste af os.
Vi er langt rigere nu end for 20 år siden, så for hovedparten af danskerne er det muligt at finde de ekstra penge i vores budget. Nogen har sat sig lidt hårdt, og de får det svært.
Nogen har så lav en indkomst, at de i forvejen vender hver en femøre for at få det til at hænge sammen. De skal have hjælp, og jeg er sikker på, at kloge folk kan finde den rigtige måde at gøre det på. En af grundene til, at vi er et rigt samfund er, at vi ikke lader nogen i stikken. Vi hjælper dem, der ikke kan klare sig selv.
Men energikrisen er en god anledning til at gøre op med den tanke, at alle skal have kompensation, når noget går galt. Middelklassen - som er langt de fleste af os - behøver ikke få tilskud og fradrag for dit og dat. Det offentliges penge skal gå til den service, som vi er enige om, at fællesskabet yder. Og til at hjælpe de svageste.
Middelklassen skal ikke have udleveret sugerør, vi kan stikke ned i de offentlige kasser. Vi må undvære en charterrejse, et restaurantbesøg eller den nye iPhone. Og vi må lige som alle andre skrue ned for varmen til vinter.
Måske varer det to eller tre vintre. Det må det så gøre.
Det er muligvis synd for os, men vores små problemer tåler ikke sammenligning med ukrainernes. Eller for den sags skyld med russernes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar