290 millioner liter urenset spildevand, som skulle være lukket ud i Øresund har skabt en kæmpemæssig og meget velkommen debat om rensning af vores spildevand.
Tankegangs kunder, de gode kommunale spildevandsfolk, følger måbende medieomtalen. De kan jo sætte tallene ind i en sammenhæng og kan se, at den planlagte udledníng i sig selv ikke var spor alvorlig. Den vil ikke gøre fra eller til for havmiljøet i Øresund.
Kompliceret og vigtigt
Det betyder ikke, at sagen er ligegyldig. Tværtimod. Hvor populistisk debatten end er, er den med til at sætte fokus på nogle ret komplicerede men meget vigtig problemstillinger.
1. Renset spildevand er ikke totalt rent vand. Det indeholder fosfor, kvælstof, spor af kemiske stoffer, mikroplast og andet godt.
2. Der er situationer, hvor det er nødvendigt at lede urenset spildevand ud. Først og fremmest ved voldsomme regnskyl.
3. Selv om vi renser og renser og renser, vil udledning fra landbrug og anden menneskelig aktivitet stadig være med til at føre uønskede stoffer ud i havet.
Effektive dansk teknologi
Jeg kan love, at de gode folk på renseanlæggene kun har ét ønske: at rense vandet så effektivt som muligt. De går virkelig op i det, og sammen med en række meget stærke danske virksomheder arbejder de løbende på at forbedre hvert et lillebitte trin i processen. Danmark er blandt de førende lande i verden på dette felt, og det høje ambitionsniveau hos spildevandsfolkene skaber grundlaget for en god eksport af know-how til andre lande.
God rensning er ikke nok
Men et godt renseanlæg gør det ikke alene. Vandet skal fra vores huse, virksomheder og institutioner og hen til renseanlægget. Gennem kloakkerne.
Når det vælter ned med vand fra oven, løber det ned i kloakkerne, som ikke kan holde til trykket. Derfor har forsyningerne udpeget steder, hvor vandet kan løbe over på nogenlunde kontrolleret vis. Det er typisk ved åer, der kan klare meget ekstra vand. Dette vand er ikke renset, men det er heller ikke stinkende kloakvand. Det meste er faktisk regnvand.
Regnvand og spildevand i hvert sit rør
En del af dette problem kan løses ved at skille regnvand og kloakvand ad i hvert sit rør. Det arbejder kommunerne på højtryk med i disse år, men inde i de gamle byer er det mere end almindeligt besværligt og meget dyrt, både for forsyningsselskabet og for grundejerne.
Den moderne løsning ved nybyggeri er at stille krav om, at husejerne skal håndtere regnvand på egen grund. Det kan lade sig gøre rigtig mange steder.
Højt grundvand
Og så er der en del steder i landet, hvor grundvandet står foruroligende højt og trænger ind i kloakrørene. Det er med til at fylde rørene og gøre det nødvendigt at udlede urenset spildevand blandet med regnvand og grundvand ved kraftige regnskyl.
Hvadbehar? Er kloakrørene utætte? Skal de så ikke skiftes? Det er dyrt, og den meget billigere løsning er strømpeforing, men de steder, hvor der er højt grundvand, vil det jo bare give endnu større problemer, for så vil grundvandet skabe oversvømmelser, når det ikke kan løbe i kloakken.
Læs din kommunes spildevandsplan
Alle disse problemer og mange til, arbejder kommuner og forsyninger med hver dag. Hvis du slår op i din kommunes spildevandsplan, vil du se en lang række projekter, som skal sættes i værk for at sikre bedst mulig rensning af spildevandet fra dit område.
Den perfekte løsning findes ikke, og det kan sagtens gøres endnu bedre end i dag. Det bliver så også tilsvarende dyrere. Så når du har stillet alle dine rimelige krav til rensning af spildevand, skal du lige huske, at du også skal betale for det.
Og så er havet ikke rent. For det bliver forurenet fra mange andre kilder. Her er dansk spildevand et lillebitte problem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar