Forleden svømmede alle medier over med historier om, at musketer-eden var brudt i fagbevægelsen. Dennis Kristensen havde på LO-forbundenes vegne indgået overenskomst med Danske Regioner for 40.000 ansatte, efter at FTFs forhandlere havde forladt Sankt Annæ Plads.
Dennis Krystersen stod der straks på skiltene, og det såkaldte brud på musketer-eden var den helt dominerende historie.
Eksperterne vidste bedre
Hovedpersonen selv fik lov at forklare sig, men alle analytikere vidste bedre. Samarbejdet mellem fagforbundene var braset sammen som et korthus, udtalte den ene ekspert efter den anden.
Det er fem dage siden, og nu vi ved, at de ikke havde ret. Musketereden holdt. I slutfasen kom der lidt forskellige resultater i stat, regioner og kommuner, men ingen løb fra de tre fælles hovedkrav.
Hindrede konflikt
Til gengæld har ingen hæftet sig ved, at Dennis Kristensen var manden, der hindrede en tåbelig storkonflikt.
Parterne var blevet enige om lønniveauet men spisepausen kunne de ikke enes om. Her gjorde Dennis Kristensen det, der skulle til for at løse op for situationen: Gav sig. Ikke gratis, men han gav sig.
Han sagde ok til, at spisepausen ikke skulle stå i overenskomsten til gengæld for at få lidt ekstra penge til de lavestlønnede og elever.
Forhandlingerne var på et stade, hvor der skulle en indrømmelse til, og den leverede den erfarne og nu forhenværende FOA-formand.
Bondo-kommissionen
Derfra var det kun et spørgsmål om tid, før de øvrige aftaler kom i hus. Den største spænding knyttede sig til det kommunale område, men her gav Anders Bondo Christensen en overraskende indrømmelse, som løste situationen op. Jeg håber for ham og lærerne og folkeskolen, at der kommer et reelt udbytte af den kommission, som blev kompromiset.
Vi kan ikke vide, hvad der var sket, hvis Dennis Kristensen ikke var gået forrest. Måske havde Anders Bondo gjort det. Det er ren teori nu.
Blabla
Men allerede i torsdags burde eksperterne have set, at Dennis Kristensen havde løst op for den knude, hele befolkningen ventede på. Det gjorde de ikke. De insisterede på at tale om en musketered. Og blabla.
Til eksperterne hører også de journalister, som har tilbragt hundredevis af timer foran Forligsinstitutionen. De bestemmer ikke, hvad folk skal sige. Men når alle spørger om det samme og alle jager den samme vinkel, kommer der et ofte godt resultat ud af at stille et helt andet spørgsmål. For eksempel: Er det her vendepunktet for forhandlingerne?
Det var for resten det, langt de fleste mediebrugere var interesserede i at vide.
Dennis Krystersen stod der straks på skiltene, og det såkaldte brud på musketer-eden var den helt dominerende historie.
Eksperterne vidste bedre
Hovedpersonen selv fik lov at forklare sig, men alle analytikere vidste bedre. Samarbejdet mellem fagforbundene var braset sammen som et korthus, udtalte den ene ekspert efter den anden.
Det er fem dage siden, og nu vi ved, at de ikke havde ret. Musketereden holdt. I slutfasen kom der lidt forskellige resultater i stat, regioner og kommuner, men ingen løb fra de tre fælles hovedkrav.
Hindrede konflikt
Til gengæld har ingen hæftet sig ved, at Dennis Kristensen var manden, der hindrede en tåbelig storkonflikt.
Parterne var blevet enige om lønniveauet men spisepausen kunne de ikke enes om. Her gjorde Dennis Kristensen det, der skulle til for at løse op for situationen: Gav sig. Ikke gratis, men han gav sig.
Han sagde ok til, at spisepausen ikke skulle stå i overenskomsten til gengæld for at få lidt ekstra penge til de lavestlønnede og elever.
Forhandlingerne var på et stade, hvor der skulle en indrømmelse til, og den leverede den erfarne og nu forhenværende FOA-formand.
Bondo-kommissionen
Derfra var det kun et spørgsmål om tid, før de øvrige aftaler kom i hus. Den største spænding knyttede sig til det kommunale område, men her gav Anders Bondo Christensen en overraskende indrømmelse, som løste situationen op. Jeg håber for ham og lærerne og folkeskolen, at der kommer et reelt udbytte af den kommission, som blev kompromiset.
Vi kan ikke vide, hvad der var sket, hvis Dennis Kristensen ikke var gået forrest. Måske havde Anders Bondo gjort det. Det er ren teori nu.
Blabla
Men allerede i torsdags burde eksperterne have set, at Dennis Kristensen havde løst op for den knude, hele befolkningen ventede på. Det gjorde de ikke. De insisterede på at tale om en musketered. Og blabla.
Til eksperterne hører også de journalister, som har tilbragt hundredevis af timer foran Forligsinstitutionen. De bestemmer ikke, hvad folk skal sige. Men når alle spørger om det samme og alle jager den samme vinkel, kommer der et ofte godt resultat ud af at stille et helt andet spørgsmål. For eksempel: Er det her vendepunktet for forhandlingerne?
Det var for resten det, langt de fleste mediebrugere var interesserede i at vide.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar