Op at hænge

 

Tirsdag efter pinse i 1986 var jeg til jobsamtale på Vendsyssel Tidende.

Det var avisens første arbejdsdag i det nye domicil, det hvide hus på Frederikshavnsvej i Hjørring. I mange år havde VT holdt til i skæve, gamle lokaler inde midt i byen. Selve samtalen tog et par minutter. Så fik jeg en kontrakt med en månedsløn på 14.500 kr. og kunne starte på redaktionen i Frederikshavn den 1. juli, når jeg havde overstået den sidste eksamen på journalisthøjskolen.

Revnende stolt
Så var der rundvisning, og redaktøren var revnende stolt af de fine forhold. Jeg var 23 år og ret ligeglad med indretning. Desuden kendte jeg ikke de gamle lokaler, så det var svært at imponere mig.

Begejstringen toppede, da vi kom ind i et lokale, hvor der hang en række sort-hvide portrætter af det, der med mit blik var grå mænd og kvinder. 

- Det er så alle dem, der har haft 25 års eller 40 års jubilæum på avisen, forklarede den gode hr. Dindler, som jeg siden kom til at sætte stor pris på.

Jeg sagde allerhøjst nå og tænkte ved mig selv: DER SKAL DU IKKE OP AT HÆNGE. Jeg ville ikke være en grå mand på en væg, og jeg kunne slet ikke forestille mig at være på en arbejdsplads i 25 år. Jeg var lige kommet med toget og havde ingen tilknytning til Vendsyssel.

Ingen grå mænd i Tankegang
Det blev ikke til et jubilæum på VT. Avisen blev opslugt af Aalborg Stiftstidende i slutningen af 90erne, og det var bestemt ikke min kop te, så jeg søgte væk. Den 1. april 2000 startede jeg som kommunikationsrådgiver i Tankegang, og LinkedIn spredte for nylig et opslag om mit 25 års jubilæum.

I Tankegang har vi ingen grå mænd og ingen sølvure eller cigaretetuier til jubilarer. Det er hverken sjovt, trygt eller udviklende. Men forleden modtog jeg en dejlig grøn buket fra firmaet med tak for 25 gode år. 

Selv tak :-)

 

Landet skal jo regeres

Google ved ikke, hvem der oprindeligt har sagt de fire ord i overskriften.

Men de er blevet gentaget af talrige politikere.

 

Og det er kloge ord, selv om de er banale. Sådan er det ofte. De største sandheder gemmer sig i de mest enkle udsagn.

 

Ordene får stor betydning efter næste valg. Her tegner der sig sandsynligvis et grumset folketing uden et klart flertal. Så må nogen tage ansvaret på sig og regere landet, selv om det bliver besværligt, og selv om de får hug for ikke at opfylde deres valgløfter.

 

Kaotisk opgave
Socialdemokratiet og Venstre er de to partier, der historisk set har påtaget sig ansvaret, også selv om opgaven så kaotisk ud. Nogle gange viste den sig at blive det.

 

SF, de radikale, Moderaterne og de konservative rykker også gerne ind i magtens centrum, når det er nødvendigt. Liberal Alliance vil måske også, men de øvrige partier har hidtil undslået sig, og alt tyder på, at de vil gøre det igen.

 

Det gør regeringskabalen yderst interessant og helt uforudsigelig. Det helt afgørende er naturligvis valgresultatet, og det er ingen af os i stand til at forudsige her et par år før næste folketingsvalg.

 

Kameler på højrefløjen
Men ét ligger nogenlunde fast: Den nuværende regering går ikke til valg på at fortsætte. Alle tre partier vil stå frit. Socialdemokratiet vil måske igen foretrække en bred regering, det vil Moderaterne helt sikkert, mens Venstre må spille på to heste. Partiet hører til i den borgerlige lejr, men kan nøgternt konstatere, at det næppe bliver muligt at samle de blå partier.

 

Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er helt enige i, at landet jo skal regeres, men det skal helst være af nogen, de kan kritisere. CO₂ afgift på landbrug og EUs stigende betydning for Danmark er to heftige kameler, som de to partier hverken kan sluge eller få igennem et nåleøje.

 

Mine tre scenarier
Hvad betyder det i praksis? Vi får se. Der er tre scenarier:

1.        Et klart rødt flertal. Så danner Socialdemokratiet regering med SF og de radikale

2.        Et lillebitte rødt eller blåt flertal. Så kommer der en ny bred regering med Mette Frederiksen i spidsen og måske med både SF, de radikale og de konservative.

3.        Et klart borgerligt flertal. Så kommer der en mindretalsregering med Venstres Troels Lund Poulsen som statsminister

 

Glem Besserwizzerne
De tre nuværende regeringspartier ser ud til at betale en dyr pris for at regere landet. Men det betyder ikke, at de opgiver tanken om en bred regering. For lige så upopulær, regeringen har været i medierne, lige så effektiv har den været til at håndtere de udfordringer, det danske samfund står med.

Og det er præcis det, politik burde handle om. Politikernes opgave er ikke at blive så populære som muligt og få ros af Besserwizzerne. Det er at gøre det bedst mulige for fællesskabet.

Landet skal jo regeres.