Ugens ubrugte ord: Behandlingsreform

Sundhedsreform kalder alle det uden nærmere omtanke, selv om ugens forslag fra regeringen ikke er en reform, der skal højne danskernes sundhed. Det er en behandlingsreform, som flytter og ændrer behandling af sygdomme.

Sundere danskere?
Den sproglige manipulation har stået på i så mange år, at vi ikke længere tænker over det. Tilsyneladende er alle i den politiske branche enige om, at sundhed betyder sygdomsbehandling.
Man kan kalde det dygtigt spin, men det er også trist og træls. For det kunne da være dejligt, hvis nogen havde mod til at lancere en sundhedsreform. Altså en stor politisk vision for at gøre danskerne sundere, så vi får et bedre liv, og så det offentliges udgifter til behandling holdes i ave.
Det har desværre ingen interesse. KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion er de fire store fjender af folkesundheden, men de har meget lidt politisk bevågenhed.

Hvem bruger flest milliarder?
Sundhedspolitik i Danmark går ud på at bruge ekstra milliarder på behandling, at opføre nye store behandlingssteder og at give garantier for hurtig diagnose og hurtig behandling. I valgkampene kappes partierne om at bruge flest milliarder til at behandle syge. Det er så voldsomt, at der på 10 år er blevet ansat 6000 flere læger på de danske sygehuse.
Jeg kender flere, der er uddannet kostvejledere, og som er specialister i sund livsstil. De kan ikke få arbejde. Vi har simpelthen ikke brug for folk, der kan hjælpe os med at holde os sunde. Til gengæld er behovet for eksperter, der kan behandle eller lindre vores sygdomme, tilsyneladende umætteligt.
Udbud skaber efterspørgsel, så de velmenende politikere arbejder med skruen uden ende. Selv om bevillingerne boomer, er der massiv kritik af behandlingsvæsenet. Det almindelige billede i befolkningen er, at personalet på landets sygehuse har travlt som aldrig før og konstant halser bagefter.

Hvad er visionært?
Det er ikke visionært at uddanne flere, bygge flere og større hospitaler og flytte lidt rundt på beslutningskompetencerne. Det er bare det samme på en anden måde.
En bedre vision kunne være at nedbringe antallet af livsstilssygdomme med 1 % om året, at gøre Danmark røgfrit i år 2030, at nedbringe antallet af stærkt overvægtige med 1 % om året og at reducere danskernes alkoholforbrug med 1 genstand om dagen.

Pengene kommer ind igen
Det skulle selvfølgelig følges op af lovgivning og af bevillinger. Men i modsætning til de mange nye sundhedsmilliarder vil pengene komme ind igen. Det vil betyde færre sygedage, færre behandlinger og mindre medicinforbrug.
Og det vil rette op på en meget vigtig ulighed, som der heller ikke er politisk fokus på - nemlig den, at de rige og veluddannede er sunde, mens de fattige uden uddannelse er usunde.
Kom i gang, for dælen.

Cyklen er altså et transportmiddel

Smil, sol og cykel

Karen Marie Pagh-Nielsen her på billedet holdt et indlæg i Tankegangs telt på Folkemødet. Da hun skulle hjem til Helsingør igen, hoppede hun på sin medbragte minicykel og kørte fra Allinge til Rønne. En skøn tur på lidt over 25 kilometer ad en kuperet rute.
Jeg havde også en cykel med til Solskinsøen og kørte en enkelt dag frem og tilbage mellem Gudhjem og Allinge. 15 kilometer, og det tog vel 5-10 minutter længere end bilturen.

Svinkeærinder og smutveje
Nogen vil mene, at Karen Marie og jeg er lidt skøre, men for os er det en rent praktisk foranstaltning. Det er skønnere at cykle en kort eller mellemlang distance end at køre i bus. Man har større frihed, kan lave et svinkeærinde undervejs, og så er det dejligt at have cyklen ved hånden. Har man kun en bil, og skal en mindre tur i byen på et par kilometer, er det jo langt mere besværligt end at cykle. På cykel kan man køre smutveje, og det tager ingen tid at parkere.

Færre cykler - flere kører bil
Desværre er vi i håbløst mindretal. Det er ren romantik at tro, at Danmark er et cykelland. Cyklismen er på tilbagetog, mens danskerne kører mere og mere i bil.
Jojo vi har en cykel eller to. Mange på min alder har en dyr racer, og i disse dage er de nærmest allesammen på vej til Paris eller en anden storby i Europa med deres firmas cykelhold. Men cyklen er et motionsværktøj - ikke et dagligt transportmiddel.
Det er en skam. Og det må vi have gjort noget ved. De er godt i gang i København, Aarhus, Odense og andre større byer i Danmark. Men i resten af landet kniber det.

Stresset start på dagen
Se bare ved vores skoler. Her holder bilerne nærmest i lag hver morgen, og forældre og børn starter dagen med at være forjagede og ophidsede.
En meget stor del af dem kunne med fordel cykle med deres børn i skole de første år. Så kan børnene selv cykle - og så har de grundlagt en vane for livet.

Fem forrygende fordele
Fordelene ved at lade børnene cykle kan jeg hurtigt opregne, for vi har netop skrevet om dem i en kampagne, der kører i Sønderborg Kommune efter sommerferien:
SUNDT - cykling giver motion og øger forbrændingen
SJOVT - cykling giver smil på læben
LÆRERIGT - børn er mere veloplagte efter en cykeltur end efter en biltur
TRAFIKSIKKERT - børnene lærer hurtigt at begå sig i trafikken
BILLIGT  - cykling koster en brøkdel af bilkørsel
For samfundet står der milliarder af kroner på spil. Beregninger fra Cyklistforbundet viser, at 1 kilometer på cykel sparer samfundet for 7 kroner. Det er både den private besparelse på benzin, og kommunens udgifter til vejvedligeholdelse. Og så er det sundhedsudgifter, sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste.
Hvis vores cykelkampagne i Sønderborg får en god effekt, bliver den en ren overskudsforretning for kommunen.

Det kan du gøre - nu
Jeg er tilhænger af konstruktiv journalistik, så her får du til sidst et råd til noget, du selv kan gøre: Drop alle de korte ture i bilen. En køretur på 3-6 kilometer er dyr i brændstof og belaster miljøet, mens en tilsvarende cykeltur gør dig frisk og i godt humør.

Milliardspild med åbne øjne

Overskudsgivende medicin for 500 kr.

Vi kan hurtigt blive enige om, at SKATs spild af vores skattekroner er en gigantisk skandale. Den største i nyere tid. Håber jeg.
I SKATs tilfælde er der tale om et ledelsesmæssigt svigt af dimensioner og vel også et politisk. Folketinget og skiftende regeringer har lidt for blindt troet på, at digitalisering ville kunne spare tusinder af stillinger i SKAT uden at forringe effektiviteten.

Et såkaldt sundhedsvæsen
Mens vi alle sammen slikker sårene over de mange milliarder, der er forsvundet op i den grå luft, spilder vi samtidig milliarder af kroner hvert år. Vi kører videre med et såkaldt sundhedsvæsen, der bare bliver dyrere og dyrere - selv om vi ved,at det kan gøres billigere og bedre.
Krumtappen i det danske sundhedssystem er helbredelse. Samfundet bruger enorme formuer på at forsøge at helbrede de mange mennesker, der bliver syge. Der bliver flere og flere og behandlingerne bliver dyrere og dyrere. I disse år skyder nye supersygehuse op til omkring 100 mia. kr. Det er absurd mange penge.

Sats på forebyggelse
Hvis vi i stedet gjorde forebyggelse til det bærende princip, ville vi på få år kunne stoppe udgifternes evige himmelflugt. Og vi ville gøre livet bedre for tusinder af danskere, som får dårligt hjerte, lungesygdomme og depressioner. Det vil i øvrigt også spare samfundet for udgifter til sygedagpenge, understøttelse, medicin og en række andre følgeudgifter.
Læs her, hvad lægeforeningens formand Andreas Rudkøbing i går udtalte til Nordjyske:

- Vi poster milliarder af kroner i behandling af sygdomme, som kunne forebygges langt billigere.

Rygning og 10.000 skridt
Rygning er stadig en kæmpe synder. Det vil ikke koste noget at sætte afgifterne i vejret og at forbyde rygning endnu flere steder. Det vil forhindre tusinder af unge i at begynde at ryge.
Manglende motion er en anden dræber. 10.000 skridt om dagen har alle tid og mulighed for at klare. Gjorde de det, ville udgifterne til medicin og helbredelse rasle ned.

Vilde med kræftplaner og store byggerier
Kommunerne er klar. Regionerne er klar.
Men det kniber på Christiansborg. Politikerne er bange for forbud og afgifter. Og de er vilde med kræftplaner og store byggerier.
Så vi må blive ved med at betale i dyre domme for behandlinger og medicin, som kunne være undgået. Resultatet er, at de fattige og dårligt uddannede lever et usundt liv, mens de rige og højtuddannede også sundhedsmæssigt kører på 1. klasse.

Fælles plan
Det kan jeg ikke acceptere. Mine skattepenge skal ikke spildes til at øge uligheden, så jeg opfordrer Folketinget, regionerne og kommunerne til at lave en fælles plan for forebyggelse af de mest alvorlige folke- og livsstilssygdomme. Og at sætte penge af til at føre planen ud i livet. Kom så i gang.

Sygehuset skal være motionscenter

Jeg har længe ment, at motion er vigtigere for vores sundhed end medicin.
I dag kom der endnu et indicium. Politiken refererer et forsøg, der dokumenterer at kræft vokser markant langsommere hos mus, der motionerer end hos mus, der ikke får motion.
Forskere fra Rigshospitalet og Herlev Hospital er overraskede, og de føler sig ret sikre på, at effekten også gælder hos mennesker. De har sat et forsøg i gang, og mon ikke resultatet bliver, at det er bedre at motionere end at sidde stille.

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE3063143/ny-forskning-motion-haemmer-vaeksten-af-kraeft/

Sadl bare om
Det er fint med den slags forsøg, og de skal selvfølgelig fortsætte.
Men vi har altså så mange indicier for motions gavnlige effekt, at vi roligt kan sadle om i det danske sygdomsvæsen. Sygehusene skal være byens største motionscentre. Motion skal være en del af enhver behandling. Patienten skal have et træningsprogram med hjem, og lægerne skal udskrive motion til alle med livsstilssygdomme.

Sukkersyge smitter ikke
Motion kan helbrede folk. Langt bedre end medicin.
Sukkersyge er ikke en smitsom sygdom. Og den bliver ikke kureret med insulin. Det er nødvendigt for sukkersyge at tage insulin, men de bliver ikke raske af det.
Derimod er der talrige eksempler på folk, der har kureret sig selv for diabetes ved at motionere. En rask gåtur på 5-10 kilometer hver dag sætter gang i det forunderlige maskineri, der gemmer sig i en menneskekrop. Og den starter positive processer. De indre organer får det bedre, og kroppen producerer nyttige stoffer, som helbreder sygdomme.
Den kan oven i købet frigive morfinlignende stoffer, som fremkalder en lykkefølelse og hæmmer stress og depression.

Motion skal sættes i system
Jeg påstår naturligvis ikke, at motion kan erstatte det, som politikerne kalder for sundhedsvæsenet (og som er et sygdomsvæsen). Der er fortsat brug for læger og psykiatere. Men motion skal være en integreret del af deres hjælp til patienterne. Ikke bare en anbefaling eller en lille løftet pegefinger.
Og motion er den vigtigste forebyggende indsats. Det må kunne sættes i system, så flere dyrker motion. Der er masser af penge i sygdomsvæsenet, og vi kan spare helt enorme beløb, hvis bare hver femte patient fik regelmæssig motion.

Start i Nordjylland
Et storstilet forsøg kunne passende starte her i Nordjylland, som desværre er den mindst sunde region. Jeg er sikker på, at nordjyderne kan rykke fra sidste- til førstepladsen på 10 år, hvis vi for alvor får gjort motion til en del af hverdagen.

Snyd sygdomsvæsenet

Når der lige om lidt bliver valgkamp, vil alle politiske partier stå i kø for at fortælle dig, at netop de vil gøre allermest for sundhedsvæsenet. De vil strø om sig med milliardtal. Pengene skal gå til kræftbehandling, garantier mod venteliste og hurtigere behandling af en række sygdomme.
Det er fup. Falsk varebetegnelse.
De mange ekstra milliarder går ikke til sundhed. De går til sygdom.

100 mia. mere til sygdom
I øjeblikket bygger vi supersygehuse for vistnok omkring 100 mia. kr. Det fremmer ikke sundheden i Danmark for fem øre. Det gør muligvis behandlingen af sygdomme bedre, men danskerne bliver ikke sundere af den grund.
De såkaldte sundhedsordførere på Christiansborg taler i virkeligheden kun om at styrke sygdomsvæsenet. De er sygdomsordførere.
Det kunne være fedt, hvis de begyndte at interessere sig for sundhed. Det vil sige at investere i det.
Rent økonomisk vil det være en meget, meget bedre forretning end de enorme sygehuse.

2000 x Chris MacDonald
Forestil dig, at staten satte 1 mia. kr. af til at ansætte Chris MacDonalder rundt omkring i landet. Beløbet kunne række til, at 2000 mennesker fik den ene opgave at få flere til at motionere. Ikke til at løbe maratonløb eller cykle op ad Alpe d'Huez.
Men til at cykle på arbejde, tage trappen i stedet for elevatoren, gå sine ærinder i byen, gå bag plæneklipperen i stedet for at sidde på den, gå med eller uden hunden, spille bold med ungerne og dyrke anden motion et par gange om ugen.

Tjene sig hjem
Det vil have en dramatisk på sundheden. Hos ældre, hos yngre og hos de dovne midaldrende. Medicinudgifterne vil rasle ned. Sygefraværet vil falde markant. Færre vil gå til lægen og på de nye sygehusslotte. Hvis de 2000 lykkes med at få bare 10 pct. flere til at motionere lidt mere i hverdagen, så vil den ene milliard kroner tjene sig selv hjem med renter på få år.
Og tusinder af danskere vil få et bedre og længere liv. De vil have det sjovere i hverdagen, skændes mindre med deres omgivelser og opleve færre ærgrelser.

Din egen sundhedsminister
Mens vi venter på politikerne, kan du blive din egen sundhedsminister: Find 7 situationer i hverdagen, hvor du kan bevæge dig mere, end du gør i dag. Det koster ingenting, du kan holde til det, og det giver øjeblikkeligt velvære. En af dem kunne være 5 minutters morgengymnastik. Der findes tusindvis af programmer på nettet, og det er fantastisk godt for din krop at få apparatet og organerne i gang fra morgenstunden.

89-årig: Det vigtigste er at røre sig
Forleden hørte jeg en 89-årig kvinde i radioen fortælle, at hun cykler hen til svømmehallen 6 gange om ugen. For at svømme 1 kilometer. Og så sagde hun nogenlunde frit efter min hukommelse:
"Det vigtigste er at røre sig. Det er min erfaring. Vi får alle sammen problemer her i livet. Dem kan vi ikke undgå. Men at holde vores krop i gang - det kan vi gøre noget ved, og det er helt afgørende."
Hvis hun var politiker, kunne hun blive Danmarks første sundhedsordfører.

Hvor er motionsministeren henne?

Nap 10 gange op og ned ad trappen

i stedet for at se reklamer på tv

I denne uge kom det frem, at motion er den vigtigste faktor i menneskets sundhed. Det betyder mere end kost, rygning og alkohol. Motion er nøglen til sundhed.

Desværre hører den slags vigtige oplysninger til i magasinpressen. De har ingen interesse på Christiansborg, og det er katastrofalt. Ikke mindre.


Rammerne for et godt liv
Politikernes fornemste opgave må være at sikre rammerne for et godt liv for danskerne. Her er sundhed altså vigtigere end skatten på den først eller sidst tjente krone eller nedlæggelsen af Forsvarskommandoen.

Hvis vi er sunde, har vi sandsynligvis et godt liv. De sunde er rigere, er mere lykkelige og har et sjovere job end de usunde. Så det må da være den allervigtigste politiske opgave at arbejde for at gøre danskerne til et sundt folk.

Ingen forbud og afgifter
Og når vi nu ved, at motion er nøglen til sundhed, så burde vores motionsminister komme på banen med en perlerække af forslag til at gøre motion tilgængeligt og attraktivt for danskerne.

Motion i børnehaverne, på skolerne og på alle uddannelsesinstitutioner. Motion på sygehuse og på arbejdspladser. Motion  til og fra arbejde. Motion på indkøbsturen og motion i ferien. Sikke en spændende opgave for en politiker, som gerne vil gøre noget godt for samfundet.

Og ved du hvad: Det kan gøres uden forbud, løftede pegefingre, afgifter og indviklede regler. Motionsministeren bør lave en helhedsplan for Danmark i bevægelse. Den skal resultere i, at vi får lyst til at gå, cykle, lunte, løbe, lege, hoppe, svømme, klatre og kravle mere. Vi skal simpelthen bevæge os mere i hverdagen og have pulsen op hver dag.

Vi skal ikke være maratonløbere eller sportsfanatikere men blot få lidt motion hver dag og lidt mere motion 2-3 gange om ugen. Det går ud over nogle af de 3,5 timer hver dag, vi kigger fjernsyn eller de 1,5 time hver dag, vi sidder med næsen i computeren eller den smarte telefon. Men det bliver et bedre liv.

Økonomi - det kan vi også klare
Politikerne interesserer sig som sagt ikke ret meget for det. De går mere op i økonomi.

Jamen, vi taler om milliarder af kroner her. Svimlende milliardbeløb. Motion og sundhed kan spare samfundet og virksomhederne får langt, langt mere end Kristi Himmelfartsdag og Store Bededag.

Vi kan starte i skolen. Sunde børn lærer bedre, og når de samtidig har færre sygedage gennem deres 12-15 år i uddannelsessystemet, er det i sig selv et voldsomt løft.

Virksomhederne med sunde medarbejdere oplever færre sygedage, højere effektivitet, mere kreativitet og bedre samarbejde mellem medarbejderne. Hvad giver det lige bruttonationalproduktet og hvad betyder det for den offentlige sektor?

Og så er der vores sundhedssystem. Antallet af sukkersygepatienter, hjertepatienter, gigtpatienter og kræftpatienter vil falde markant. Det samme gælder antallet af folk med stress og depressioner. Dertil kommer, at folk i god form bliver hurtigere raske, så de skal ikke ligge så længe på sygehuset og have så meget medicin.

Bedre liv og bedre samfund
Og der er meget mere.
For når du er i god form, vil det være nemmere for dig at holde op med at ryge, at drikke mindre, at spise sundere og få struktur på din tid og din økonomi.

Motion gør dig sundere. Motion gør det lettere for dig at leve sundt. Når du lever sundt, klarer du dig bedre socialt, arbejdsmæssigt og økonomisk. Du får et bedre liv, og vi får et bedre samfund.

Hvad er det nu hun hedder, hende motionsministeren?

500.000 løbere i Danmark

I 2008 stod 500.200 mennesker bag startsnorene til motionsløb i Danmark. Det viser en opgørelse, som Dansk Atletik har foretaget. Deltagerantallet er det hidtil højeste, og Politiken skrev forleden, at motionsløb nu er Danmarks største idrætsgren.
Sølle 20.000 er medlem af en løbe- eller atletikklub, men Dansk Atletik vurderer, at 200.000 træner seriøst, og at yderligere 300.000 løber nogenlunde regelmæssigt. Så det er næsten hver 10. dansker, der dyrker løbetræning.
Jeg synes, det er nogle pragtfulde tal. For mange af os, der gemmer os i statistikken, er løbetræning en ven for livet. Det er vores genvej til sundhed, velvære, et godt helbred og et langt liv uden livsstilssygdomme.
Jamen - er løbedillen ikke blot det ultimative bevis på den indvidualisering, som vinder mere og mere frem? Er løb ikke en enmandssport, hvor du ikke foretager dig noget sammen med andre?
Jo, og nej.
Du kan løbe alene, lige som jeg gør. Men du kan også træne sammen med andre. Enten i en klub eller blot sammen med en kollega, nabo eller ven.
Motionsløbene er ganske vist konkurrencer, hvor der er præmier til de hurtigste, men det er først og fremmest en lille fest for løbere. Her samles vi og bytter løgnehistorier og vi hjælper hinanden igennem til en god tid. Ved motionsløbet er man en del af et stort fællesskab, hvor alle er vindere. For mig kan det være en stor triumf at løbe 10 kilometer på 40 minutter, mens andre er lykkelige, hvis de kommer under 48 minutter eller 35. Klarer de sig godt, er jeg glad, og så får de en ekstra sjov bemærkning næste gang, jeg møder dem i skoven eller på landevejen.
Den store fordel ved at have løb som sin sportsgren er fleksibiliteten. Du kan løbe når som helst og hvor som helst. Har du løbetøjet med, er det bare at spænde skoene og komme afsted. Jeg har lært mange danske byer at kende ved at løbe rundt i dem om aftenen, inden jeg skulle til et møde i byen dagen efter. Fredericia Vold, Skjern Enge, Kastellet i København og Svendborg Havn er nogle af de steder, jeg har rekogniseret med løbesko, mens andre hotelgæster sad inde og zappede rundt på kanalerne.
Jeg kan løbe en lille tur om morgenen, en længere om eftermiddagen eller et dejligt langt træk i solskin søndag eftermiddag. Jeg kan også tage en luntetur en sen aften eller en sej spurt lige inden aftensmaden.
Derfor er jeg en af de 500.000.