Endnu en glad elbilejer

 

I halvanden måned har jeg nu været ejer af en elbil, og mange vil nok mene, det er et dristigt eksperiment, jeg har kastet mig ud i.

Jeg kører nemlig rigtig meget, og jeg kører lange ture. Det er ikke usædvanligt, at jeg lægger 5-600 kilometer asfalt bag mig på en dag. Kan det lade sig gøre i en elbil?

Det korte svar er: Sagtens.

Rækkevidde er en opgave
Rækkevidden er det store kritikpunkt hos dem, der er skeptiske over for elbiler. For elbilister er det ikke noget større problem. Engang imellem er det en opgave, der skal løses. Og det bliver den så.

Jeg synes, det er lidt sjovt at planlægge turen og udpege mulige ladestationer, hvor man lige kan holde ind og få en kop kaffe. Og det er en stor tilfredsstillelse at trille en lang tur og komme sikkert ind på gårdspladsen med lidt strøm på batteriet.

Basen er opladeren herhjemme. Den kan lade mit batteri op på 5-6 timer. Hvor lang tid, det tager, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at den er fuldt opladet om morgenen, når jeg har sat stikket til som det sidste, inden jeg går i seng.

Strøm nok - ikke fuldt opladet
Herfra går øvelsen ud på hele tiden at have strøm nok til at kunne klare dagens besøg hos kommuner og forsyningsselskaber. Det går IKKE ud på hele tiden at have batteriet fyldt med strøm. Forestil dig en tur til Vejen, Horsens og Vejle. Så kører jeg hjemmefra og til Vejen og napper en kaffepause i Randers, hvor der lige kommer 100 kilometer strøm på. I Horsens sætter jeg bilen ved en lader og går eller cykler til rådhuset, og det samme gør jeg i Vejle. Nu er der strøm nok til at køre til Randers eller Haverslev, hvor jeg kan få de sidste 100 kilometers strøm, mens jeg nyder en sandwich og bladrer i mine mails.

En times arbejde
Så let går det ikke altid. En dag, jeg havde det sidste møde i Vejle til kl. 16.30, var der kun 50 kilometer strøm på bilen. Så kørte jeg ind til en lader ved Føtex og sad i caféen i en time med min computer og arbejdede med det, jeg netop havde holdt møde om. Så gik turen nordpå og med et kort stop i Haverslev kom jeg trygt hjem.

Tre typer ladere
Der er groft sagt tre typer ladere. Vi kan kalde dem langsomladere, hurtigladere og lynladere. De langsomme er som den herhjemme. Det giver strøm til 40-50 kilometer på en time. De hurtige giver 100 kilometer på et kvarter og lynladerne giver over 200 kilometer på et kvarter.

Lynladerne er kun nogle få steder i landet, men der kommer flere de kommende år. Det er ren luksus. Ellers er det hurtigladerne, jeg har brug for ude i landet. De må gerne stå tæt ved motorveje og de store landeveje.

Inde i byerne er der brug for mange af de billige langsomladere, så man kan finde et sted at lade sin bil op om natten. Når jeg overnatter i en by, må der meget gerne være en langsomlader i nærheden, så jeg har toptunet batteri næste morgen.

749 kr. pr. måned
Jeg har valgt Clever som leverandør, så jeg har en app med overblik over deres ladekort. Jeg kan også se, hvilke ladere, der er ledige. Jeg tror, det er et heldigt valg, for Clever udbygger sit net meget kraftigt i de kommende år. Jeg betaler 749 kr. om måneden for fri opladning, og jeg får elprisen refunderet for den strøm, jeg tapper hjemmefra. Til overflod har jeg valgt en leverandør af strøm, som har fleksible priser, så jeg næsten altid får mere refunderet end jeg betaler for, når jeg lader bilen op om natten.

Økonomien er også en glæde ved at være elbilejer. Min udmærkede Hyundai Kona kostede lidt mere end 300.000 kr., og jeg kan køre mine 4000 kilometer om måneden for 700 kr. I København, Frederiksberg og snart Aarhus er der gratis parkering for elbiler, og er der en ladestander på en p-plads, er den jo forbeholdt elbiler.

Klima, lyd og fart
Så er der klimaet. Nul udstødning og det meste af strømmen kommer fra vindmøller, da jeg fortrinsvis lader op om natten. Det gør mig glad, at jeg kan køre bil med grøn samvittighed. Rigtig, rigtig glad.

Endelig er der komforten. Det er mere end almindeligt skønt, at bilen er lydløs. Jeg bilder mig ind, at jeg er mindre træt end tidligere, når jeg kommer hjem fra en lang tur. Jeg har ikke siddet hele dagen i støj. Og så er elbiler jo vakse i optrækket, så man kommer hurtigt ud af lyskrydsene og op i den lovlige fart.

Fartbøder - bliver der nok heller ikke noget af. Hurtigkørsel koster strøm og dermed rækkevidde. Den føromtalte tur til Vejen klarer jeg næppe med 130 km/t på motorvejen, men med 110 går det an. Det tager måske 5-10 minutter længere tid men er til gengæld mere afslappende.

Tak til Nordsøoliens fædre og banemænd

  Her er en spandfuld vedvarende energi:
hakket madaffald, blandet med spildevandsslam.
Når det rådner i en tank, udskiller det grøn gas.

 

 

Vi velfærdsdanskere har meget at takke Nordsøoliens fædre for. Dem, der i sin tid satte milliarder af offentlige og private kroner på spil for at udvinde gas og olie fra Nordsøen, er stærkt medvirkende til vores nuværende velstand.

I 1970erne var dansk økonomi på vej ud over afgrunden, og en af hovedårsagerne var stigende energipriser. Oliesheiker i Mellemøsten kunne skrue op for priserne eller ned for forsyningerne, og begge dele havde katastrofale følger for danske virksomheder og forbrugere - og dermed også for statskassen.

Selvforsynende
Olie og gas fra Nordsøen blev svaret på udfordringen, og Danmark blev stort set selvforsynende med energi. Det skabte tusindvis af arbejdspladser og forbedrede virksomheders, privatpersoners og statens økonomi markant. Alene den afgift, oliefirmaerne har betalt staten for at udvinde det sorte guld løber op i over 500 milliarder kroner.

Forleden besluttede et bredt flertal i Folketinget at slukke for olien i Nordsøen senest i år 2050. Jeg mener det er en lige så fremsynet beslutning som satsningen i 70erne. 

EUs største olieproducent
Den vigtigste grund er klimaet. Danmark er den største olieproducent i EU, og selv om det ikke batter meget på verdensplan, er vi med til at sende et signal til omverdenen om at den fossilfri energiforsyning ikke er en utopi. Det er en opgave. Den danske beslutning vil forhåbentlig inspirere andre til at følge samme spor.

Økonomisk tror jeg på, at de manglende indtægter fra olien kommer mangefold igen. Beslutningen sætter skub i en udvikling henimod en fossilfri industri i Danmark, og jo før den kommer, jo bedre kan danske virksomheder klare sig på verdensmarkedet. Vedvarende energi bliver billigere end olie, gas og kul, og flere og flere globale kunder vil ikke handle med virksomheder, der udleder CO2.

Globalt konkurrenceparameter
Klima og bæredygtighed er for længst blevet et konkurrenceparameter i den benhårde globale forretningsverden, og det bliver kun forstærket i de kommende år. Det gælder ikke bare Danmarks fem største virksomheder, men om et øjeblik også deres leverandører og samarbejdspartnere. Hele verden hænger jo sammen i den digitale tidsalder.

Stop for Nordsøolien er endnu et puf til den grønne omstilling, som i øvrigt drøner derudaf uanset, hvad de vedtager på Christiansborg. Heldigvis.