Cyklen er altså et transportmiddel

Smil, sol og cykel

Karen Marie Pagh-Nielsen her på billedet holdt et indlæg i Tankegangs telt på Folkemødet. Da hun skulle hjem til Helsingør igen, hoppede hun på sin medbragte minicykel og kørte fra Allinge til Rønne. En skøn tur på lidt over 25 kilometer ad en kuperet rute.
Jeg havde også en cykel med til Solskinsøen og kørte en enkelt dag frem og tilbage mellem Gudhjem og Allinge. 15 kilometer, og det tog vel 5-10 minutter længere end bilturen.

Svinkeærinder og smutveje
Nogen vil mene, at Karen Marie og jeg er lidt skøre, men for os er det en rent praktisk foranstaltning. Det er skønnere at cykle en kort eller mellemlang distance end at køre i bus. Man har større frihed, kan lave et svinkeærinde undervejs, og så er det dejligt at have cyklen ved hånden. Har man kun en bil, og skal en mindre tur i byen på et par kilometer, er det jo langt mere besværligt end at cykle. På cykel kan man køre smutveje, og det tager ingen tid at parkere.

Færre cykler - flere kører bil
Desværre er vi i håbløst mindretal. Det er ren romantik at tro, at Danmark er et cykelland. Cyklismen er på tilbagetog, mens danskerne kører mere og mere i bil.
Jojo vi har en cykel eller to. Mange på min alder har en dyr racer, og i disse dage er de nærmest allesammen på vej til Paris eller en anden storby i Europa med deres firmas cykelhold. Men cyklen er et motionsværktøj - ikke et dagligt transportmiddel.
Det er en skam. Og det må vi have gjort noget ved. De er godt i gang i København, Aarhus, Odense og andre større byer i Danmark. Men i resten af landet kniber det.

Stresset start på dagen
Se bare ved vores skoler. Her holder bilerne nærmest i lag hver morgen, og forældre og børn starter dagen med at være forjagede og ophidsede.
En meget stor del af dem kunne med fordel cykle med deres børn i skole de første år. Så kan børnene selv cykle - og så har de grundlagt en vane for livet.

Fem forrygende fordele
Fordelene ved at lade børnene cykle kan jeg hurtigt opregne, for vi har netop skrevet om dem i en kampagne, der kører i Sønderborg Kommune efter sommerferien:
SUNDT - cykling giver motion og øger forbrændingen
SJOVT - cykling giver smil på læben
LÆRERIGT - børn er mere veloplagte efter en cykeltur end efter en biltur
TRAFIKSIKKERT - børnene lærer hurtigt at begå sig i trafikken
BILLIGT  - cykling koster en brøkdel af bilkørsel
For samfundet står der milliarder af kroner på spil. Beregninger fra Cyklistforbundet viser, at 1 kilometer på cykel sparer samfundet for 7 kroner. Det er både den private besparelse på benzin, og kommunens udgifter til vejvedligeholdelse. Og så er det sundhedsudgifter, sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste.
Hvis vores cykelkampagne i Sønderborg får en god effekt, bliver den en ren overskudsforretning for kommunen.

Det kan du gøre - nu
Jeg er tilhænger af konstruktiv journalistik, så her får du til sidst et råd til noget, du selv kan gøre: Drop alle de korte ture i bilen. En køretur på 3-6 kilometer er dyr i brændstof og belaster miljøet, mens en tilsvarende cykeltur gør dig frisk og i godt humør.

Vi har rigeligt med penge

Herlig overskrift, ikke.
Det er et citat fra en fagforeningsleder, som blev interviewet i Weekendavisen. Han hedder Niels Christian Barkholt og er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Han forlanger ikke flere ressourcer til det sociale område. Han vil have pengene brugt langt bedre.

Indberetning og dokumentation
4000 socialrådgivere i kommunerne bruger ifølge Barkholt 80-90 procent af deres tid med indberetning og dokumentation. Så er der 10-20 procent tilbage til at hjælpe udsatte børn og familier med problemer.
Hver gang, der dukker en sag op i medierne med et barn, som en kommune trods flere indberetninger ikke har kunnet hjælpe, kommer der nye krav om kontrol og indberetning. Og det øger risikoen for, at andre børn bliver svigtet.
Det er kugleskørt, at samfundet sætter kvalificerede folk til at producere bureaukrati i stedet for at udøve deres faglighed. Det er spild af penge, og i det her tilfælde er det dobbelt dyrt. For de børn, der ikke får hjælp, bliver med tiden en kæmpe udgift for samfundet. Og de får et sølle liv.

Sygeplejersker
I næste uge kan Weekendavisen køre videre med sygepejersker. Deres arbejdsliv er også blevet forpestet af dokumentation. Noget af det er helt nødvendigt, nemlig information om det, de gør ved patienterne. Det skal læger og andre sygeplejersker naturligvis vide. Men oveni det kommer en omfattende tidsregistrering og kontrol, som hver dag sluger tusindvis af timer, der kunne være brugt på at tage sig af patienter.

Jobcentre
Og så kan de tage fat i de stakkels jobcentre, der administrerer verdens mest komplicerede lovgivning om beskæftigelse. Alt skal følges til punkt og prikke, og det skal dokumenteres. Ellers mister kommunen tilskud fra staten.
For et par år siden lavede en lille a-kasse en kampagne, hvor de satte en printer til at trykke alle love, bekendtgørelser og cirkulærer på området ud. Det tog over en uge, for der var mere end 22.000 sider. Ordførere fra alle partier rystede på hovedet og lovede at gøre noget ved det. Siden er der kommet et par tusinde sider mere til.

Sluk skærmen og rejs dig
Det er åbenbart svært at ændre. Spørg en hvilken som helst politiker, om vedkommende går ind for, at socialrådgivere, sygeplejersker og jobkonsulenter sidder begravet i bureaukrati. De vil alle sammen sige, at det er for galt, og at der skal gøres noget ved det. Men de kan ikke.
For øjeblikket efter er der mere kontrol, flere regler og mere bureaukrati.

Måske er den eneste vej frem en god gang kollektiv civil ulydighed fra medarbejdernes side. Sluk skærmen, rejs dig og tag ud og løs opgaver for borgerne. Giv pokker i indberetningerne - bare i en uge eller en måned. Og lad os så se, hvad der kommer ud af det.
Det går helt sikkert ikke ud over nogle børn, patienter eller ledige.