Det sexede ord sektorkobling

                                Billedet har intet med indholdet at gøre, men et grin er altid godt, ikke?

Oppe på Flade Rævdalvej havde vi jordvarme. Motoren var en varmepumpe, der kunne hive varme ud af jorden og ind i vores radiatorer. Jeg har fået teknologien forklaret adskillige gange uden at forstå den. Du har muligvis også hørt historien om det omvendte køleskab. Jeg skal ikke forsøge mig her. Du kan gå på YouTube og se videoer forklare det på få minutter.

Varme- og elsektoren
Varmepumper er forudsætningen for det allermest sexede i energibranchen: Sektorkobling. Et skrækkeligt ord, som teknikerne elsker.

Det hedder sådan, fordi man kobler varme- og elsektoren - og måske vandsektoren. Når man producerer varme og strøm på et renseanlæg, laver man sektorkobling. Det lyder enkelt, men det er faktisk ret revolutionerende, for der er masser af kilder til energi, som før i tiden ikke blev udnyttet, fordi sektorerne var lukket om sig selv. I dag skal de alle sammen leve op til FNs verdensmål og Folketingets klimaplan, og så gælder det om at udvikle fælles løsninger.

Kulde og varme
Min varmepumpe kunne trække varme ud af jorden selv i frostvejr, og på samme måde kan man med en stor varmepumpe hive energi ud af vand, for eksempel i et renseanlæg eller på et vandværk. Der er selvfølgelig nogen, der har tænkt videre. Når man hiver energi ud af vandet, bliver det koldere, og det betyder, at varmepumpen også kan bruges til nedkøling. Som jeg har forstået det, kan den samme varmepumpe både levere køling og opvarmning, alt efter behov.

Det er da genialt.

Og så er det fleksibelt. Det store problem ved den grønne strøm er, at vindmøller og solceller ikke altid producerer energien på det tidspunkt, hvor vi skal bruge den. Vindmøllerne suser afsted om natten, hvor vi har slukket for alt lys og ikke kigger på tv eller andre skærme eller laver mad. Overskudsstrømmen kan sendes igennem en varmepumpe og lagres i vand, der bliver varmet op, og så kan energien hives ud igen, når vi vågner og tænder for alle kaffemaskinerne.

Sællert på verdensmarkedet
De tekniske løsninger pibler frem, og de er ikke kun gode for klimaet. De betyder også, at man kan producere energi langt billigere. Dermed er det en sikker sællert på et verdensmarked, som tørster efter de løsninger, der ikke skal hældes olie og kul på.

Lovene skal sektorkobles
Her i Danmark er industrien i fuld gang, men problemet er, at lovgivningen ikke er sektorkoblet. Det er simpelthen indlejret i paragrafferne, at varmeproduktion kræver brændsel, som man skal betale afgift af. Der er det ene mere skøre eksempel efter det andet, som smadrer økonomien i ellers meget fornuftige projekter.

Det er ikke ond vilje fra politikernes side, så det skal nok blive løst hen ad vejen. Men det er lidt skræmmende, at det faktisk er nemmere at forstå den ret avancerede teknik (som jeg ikke forstår) end det er at overskue den menneskeskabte lovgivning på området.

Milliardspild med åbne øjne

Overskudsgivende medicin for 500 kr.

Vi kan hurtigt blive enige om, at SKATs spild af vores skattekroner er en gigantisk skandale. Den største i nyere tid. Håber jeg.
I SKATs tilfælde er der tale om et ledelsesmæssigt svigt af dimensioner og vel også et politisk. Folketinget og skiftende regeringer har lidt for blindt troet på, at digitalisering ville kunne spare tusinder af stillinger i SKAT uden at forringe effektiviteten.

Et såkaldt sundhedsvæsen
Mens vi alle sammen slikker sårene over de mange milliarder, der er forsvundet op i den grå luft, spilder vi samtidig milliarder af kroner hvert år. Vi kører videre med et såkaldt sundhedsvæsen, der bare bliver dyrere og dyrere - selv om vi ved,at det kan gøres billigere og bedre.
Krumtappen i det danske sundhedssystem er helbredelse. Samfundet bruger enorme formuer på at forsøge at helbrede de mange mennesker, der bliver syge. Der bliver flere og flere og behandlingerne bliver dyrere og dyrere. I disse år skyder nye supersygehuse op til omkring 100 mia. kr. Det er absurd mange penge.

Sats på forebyggelse
Hvis vi i stedet gjorde forebyggelse til det bærende princip, ville vi på få år kunne stoppe udgifternes evige himmelflugt. Og vi ville gøre livet bedre for tusinder af danskere, som får dårligt hjerte, lungesygdomme og depressioner. Det vil i øvrigt også spare samfundet for udgifter til sygedagpenge, understøttelse, medicin og en række andre følgeudgifter.
Læs her, hvad lægeforeningens formand Andreas Rudkøbing i går udtalte til Nordjyske:

- Vi poster milliarder af kroner i behandling af sygdomme, som kunne forebygges langt billigere.

Rygning og 10.000 skridt
Rygning er stadig en kæmpe synder. Det vil ikke koste noget at sætte afgifterne i vejret og at forbyde rygning endnu flere steder. Det vil forhindre tusinder af unge i at begynde at ryge.
Manglende motion er en anden dræber. 10.000 skridt om dagen har alle tid og mulighed for at klare. Gjorde de det, ville udgifterne til medicin og helbredelse rasle ned.

Vilde med kræftplaner og store byggerier
Kommunerne er klar. Regionerne er klar.
Men det kniber på Christiansborg. Politikerne er bange for forbud og afgifter. Og de er vilde med kræftplaner og store byggerier.
Så vi må blive ved med at betale i dyre domme for behandlinger og medicin, som kunne være undgået. Resultatet er, at de fattige og dårligt uddannede lever et usundt liv, mens de rige og højtuddannede også sundhedsmæssigt kører på 1. klasse.

Fælles plan
Det kan jeg ikke acceptere. Mine skattepenge skal ikke spildes til at øge uligheden, så jeg opfordrer Folketinget, regionerne og kommunerne til at lave en fælles plan for forebyggelse af de mest alvorlige folke- og livsstilssygdomme. Og at sætte penge af til at føre planen ud i livet. Kom så i gang.