Klima efter Corona

 Her er noget af det, du kan opleve i Danmark uden at flyve.

Luftforureningen i Europas byer er faldet markant under Coronakrisen. CO2 udledningen er gået samme vej. Det har været mere effektivt end alle klimatopmøder tilsammen. Corona har givet kloden et tiltrængt pusterum.
Spørgsmålet er så, om alt vender tilbage til det gamle, når den fordømte virus på et tidspunkt er kommet under kontrol. Det ved vi ikke, men vi har da lov at håbe, at vi allesammen ændrer en lille smule adfærd.

Flere onlinemøder
Jeg har personligt ét punkt, hvor jeg vil gøre ting anderledes i fremtiden. Jeg vil holde flere online møder med kunder. Det kan spare nogle køreture - ikke alle - og dermed både tid, penge og CO2 udledning.
Når først, man har fået teknikken på plads på sådan et møde, fungerer det udmærket. I hvert fald, hvis man højst er 4 personer, så alle kan se hinanden hele tiden.
Måske gør krisen også noget ved vores generelle forbrugsmønster. Min fornemmelse er, at vi har købt mindre her i de seneste uger. Jeg har ikke manglet noget, så spørgsmålet er, om vi fortsætter på et lidt lavere niveau.

Krydstogt og fly
Så er der krydstogtskibene, som yder et foruroligende højt bidrag til forureningen i havnebyerne. Det må være muligt at stille krav om landstrøm, så de enorme dieselmotorer ikke står der og brøler, mens de kære turister shopper i byen. Anlægget er dyrt, og hvem skal betale? Det må der findes en løsning på. Det kan simpelthen ikke passe, at den forurening skal fortsætte og stige.
Flytrafik bliver der vel også mindre af. I hvert fald på kort sigt. Jeg tror, de fleste danskere vil holde ferie i Danmark til sommer. Det kommer der en god ferie ud af, og kig nu grundigt på kortet. Der er tusindvis af skønne pletter i vores lille land.
Jeg har en god kontakt med Ærø Kommune, som vil gøre lidt ekstra ud af markedsføringen op til sommersæsonen. Det er en skøn ø, og du kan sejle dertil med en elfærge :-)

Billigst at investere
Rent politisk bliver det spændende, om klimaet fortsat står højt på dagsordenen på Christiansborg, nu hvor milliarderne netop er fosset ud af statskassen i et helt uhørt tempo.
Jeg håber det. Det har været dyrt at lukke landet delvist ned - men alternativet kunne blive endnu dyrere. Sådan er det også med klimaet. Vi skal alle sammen investere lidt, betale lidt ekstra og lide lidt afsavn. Gør vi ikke det nu, bliver det meget dyrere om få år.

Enighed eller samarbejde?

Enigheden sejrer i byrådene hedder en overskrift i KLs magasin Danske Kommuner. Redaktionen har spurgt landets byrådsmedlemmer, hvordan de oplever samarbejdet i deres kommune. Resultatet er opløftende og ikke overraskende. Byrådsmedlemmerne oplever generelt et godt samarbejde. Bedst i Lejre og Brøndby, hvor samarbejdet får karakteren 4,5 på en skala fra 1-5. Værst i Slagelse, der er nede på 1,8.

Alle får indflydelse
Overskriften er efter min mening uheldig. For samarbejde og enighed er ikke det samme. Et godt samarbejde fører til et fælles resultat, som alle bakker op om og er tilfredse med. Men det behøver ikke at føre til enighed.
Et godt samarbejde betyder, at alle får indflydelse, og at alle føler sig lyttet til. At der har været en god proces og dialog. Det er kommunerne gode til, og de har en kultur for at finde løsninger sammen.
Men det må ikke forveksles med enighed.

Uenighed i forhandlingslokalet
Mange borgere oplever, at et samarbejdende byråd er for enigt. Det er ét fedt, om man har stemt på Socialdemokratiet eller Venstre - de stemmer jo altid sammen. Her glemmer man alt det, der er sket inden afstemningen. I forhandlingen eller dialogen har der været masser af plads til uenighed. Men når alle parter ønsker at få indflydelse, har de fundet en løsning sammen.


Flertalslogikken
Her er det vigtigt at forstå den forudsætning, der ligger til grund for alle politiske forhandlinger: Flertallet bestemmer. I et byråd med 29 medlemmer, gælder det om at tælle til 15. Når man har gjort det, kan de 14 andre få medindflydelse - eller de kan bakke ud og gå ud på gader og stræder og beskylde de 15 for alverdens dumheder.
Flertalsdiskussionen kommer meget sjældent op. Men den ligger på rygraden af enhver politisk forhandler. Er der ikke et flertal, er forhandlingsparterne nogenlunde ligeværdige. Er der et flertal, sidder mindretallet med hatten i hånden.
Jeg håber ikke, det lyder som et kynisk magtspil, for sådan oplever politikerne det meget sjældent. Det er bare en ramme for det daglige samarbejde.

Tillid er kittet
Samarbejde bygger på tillid, og den opnår man kun ved at tale sammen og være åbne. Den gode borgmester bruger en stor del af sin tid på at tale med gruppeformænd og udvalgsformænd og på at holde dem orienteret og spørge til deres holdning til små problemstillinger, der dukker op. Også, selv om borgmesteren sidder på et solidt flertal.
Det er samarbejde.

Også i virksomheder
Og hvis jeg så lige må slå en krølle til private virksomheder, så er det nogenlunde samme mekanismer, der er på spil. Her er vi ikke enige om alting, men har vi et godt samarbejde, finder vi fælles løsninger. Også her er der et magtforhold, som ligger på rygraden og som ikke bliver sat i tale hver gang, vi skal træffe en afgørelse. Også her ønsker den eller dem, der har den afgørende magt at finde fælles løsninger i stedet for at slå i bordet og trumfe egne synspunkter igennem.