I denne uge rodede jeg og mange andre sig ud i en debat om ytringsfrihed. Jeg stødte ind i nogen, der mente, at vi ikke har ytringsfrihed i Danmark, fordi Jyllands-Posten ikke ville trykke satiretegninger af Muhammed.
Det er selvfølgelig en vild overdrivelse, men det er særdeles beklageligt, at Danmarks største avis har konkrete terrortrusler hængende over hovedet og derfor undlader at bringe relevant redaktionelt stof.
Heldigvis har Jyllands-Posten forklaret vidt og bredt om det og deltaget i alverdens debatter, så skaden er begrænset.
En endnu større konflikt
Trusler mod ytringsfriheden er værd at debattere, og derfor gør vi det så gerne. Men terrormordene i Paris er et symptom på en endnu større konflikt, som desværre bare eskalerer. Nemlig modsætningen mellem den muslimske og den vestlige verden.
Religion eller demokrati
I det meste af Mellemøsten er religion det styrende for menneskers liv. Et massivt flertal af menneskene synes, det er det eneste rigtige.
I Vesten mener vi, at demokrati kommer forud for alt. Det går vi stort set allesammen ind for. Vi betragter de religiøse regimer som tilbagestående diktaturer, og vi synes, det er helt forkert at indrette et samfund i 2015 efter nogle tussegamle skrifter.
De betragter Vesten som dekadent. Vi har mistet forbindelsen til det vigtigste i tilværelsen: Vores Gud. Og dermed til naturen og alt det andet, som Gud har skabt. Vores religion er materialisme, og det er et totalt skråplan. Mener de.
De bliver stærkere i troen
Jeg synes selvfølgelig, at vi har mest ret. Og jeg tror også på, at vores verdenssyn vinder frem. Men jeg må indrømme, at det ikke går ret godt. Jeg må også indrømme, at der kommer flere og flere ekstremister, som åbenbart synes, de har ret til at slå uskyldige mennesker ihjel i en profets navn.
De bliver stærkere og stærkere i troen og får flere og flere tilhængere.
Modsætningerne vokser, og vi bliver også mere og mere fjendtligt indstillet over for muslimer. Det er en snebold, der bare ruller og ruller.
I'm a dreamer
Vi kan ikke løse det med våben, soldater og droner. Heller ikke ved at skrive rasende artikler, hvor vi beskylder muslimerne for dit og dat. Vi må have gang i en dialog.
Vi må forsøge at lytte til hinanden. Når vi går ind for ytringsfrihed, synes vi, at alle må mene og sige, hvad de vil. Vi må acceptere de muslimske samfunds synspunkter og lytte til dem. Vi skal naturligvis ikke give dem ret men prøve at finde noget, vi er enige om. Vi skal forstå deres værdier og de skal også forstå vores. Og så skal vi tillade uenigheden.
Jeg ved godt, det lyder som noget flip. "You may say, I'm a dreamer. But I'm not the only one", som John Lennon sang.
Konfliktvejen
Konfliktvejen, som begge parter følger i disse år, fører til flere terrorangreb, mere oprustning, flere civile bombeofre, mere frygt, mere overvågning og flere anslag mod vores ytringsfrihed.
Det går ikke. Slet, slet ikke.
Vi må have gang i en dialog. Det er FN, EU og en hel masse andre fine forkortelser, der skal trække i arbejdstøjet.
Og så må vi andre holde op med at tale og skrive ondt om folk, vi ikke kender, og hvis livssyn, vi ikke forstår. Sig i stedet noget sødt om én, du kender. Det har hun fortjent.
Det er selvfølgelig en vild overdrivelse, men det er særdeles beklageligt, at Danmarks største avis har konkrete terrortrusler hængende over hovedet og derfor undlader at bringe relevant redaktionelt stof.
Heldigvis har Jyllands-Posten forklaret vidt og bredt om det og deltaget i alverdens debatter, så skaden er begrænset.
En endnu større konflikt
Trusler mod ytringsfriheden er værd at debattere, og derfor gør vi det så gerne. Men terrormordene i Paris er et symptom på en endnu større konflikt, som desværre bare eskalerer. Nemlig modsætningen mellem den muslimske og den vestlige verden.
Religion eller demokrati
I det meste af Mellemøsten er religion det styrende for menneskers liv. Et massivt flertal af menneskene synes, det er det eneste rigtige.
I Vesten mener vi, at demokrati kommer forud for alt. Det går vi stort set allesammen ind for. Vi betragter de religiøse regimer som tilbagestående diktaturer, og vi synes, det er helt forkert at indrette et samfund i 2015 efter nogle tussegamle skrifter.
De betragter Vesten som dekadent. Vi har mistet forbindelsen til det vigtigste i tilværelsen: Vores Gud. Og dermed til naturen og alt det andet, som Gud har skabt. Vores religion er materialisme, og det er et totalt skråplan. Mener de.
De bliver stærkere i troen
Jeg synes selvfølgelig, at vi har mest ret. Og jeg tror også på, at vores verdenssyn vinder frem. Men jeg må indrømme, at det ikke går ret godt. Jeg må også indrømme, at der kommer flere og flere ekstremister, som åbenbart synes, de har ret til at slå uskyldige mennesker ihjel i en profets navn.
De bliver stærkere og stærkere i troen og får flere og flere tilhængere.
Modsætningerne vokser, og vi bliver også mere og mere fjendtligt indstillet over for muslimer. Det er en snebold, der bare ruller og ruller.
I'm a dreamer
Vi kan ikke løse det med våben, soldater og droner. Heller ikke ved at skrive rasende artikler, hvor vi beskylder muslimerne for dit og dat. Vi må have gang i en dialog.
Vi må forsøge at lytte til hinanden. Når vi går ind for ytringsfrihed, synes vi, at alle må mene og sige, hvad de vil. Vi må acceptere de muslimske samfunds synspunkter og lytte til dem. Vi skal naturligvis ikke give dem ret men prøve at finde noget, vi er enige om. Vi skal forstå deres værdier og de skal også forstå vores. Og så skal vi tillade uenigheden.
Jeg ved godt, det lyder som noget flip. "You may say, I'm a dreamer. But I'm not the only one", som John Lennon sang.
Konfliktvejen
Konfliktvejen, som begge parter følger i disse år, fører til flere terrorangreb, mere oprustning, flere civile bombeofre, mere frygt, mere overvågning og flere anslag mod vores ytringsfrihed.
Det går ikke. Slet, slet ikke.
Vi må have gang i en dialog. Det er FN, EU og en hel masse andre fine forkortelser, der skal trække i arbejdstøjet.
Og så må vi andre holde op med at tale og skrive ondt om folk, vi ikke kender, og hvis livssyn, vi ikke forstår. Sig i stedet noget sødt om én, du kender. Det har hun fortjent.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar