Nu er politikerne igen begyndt at diskutere gymnasiereform. Jeg følger ikke tæt med i den verden, så jeg ved ikke, om der er brug for sådan én. Det er der sikkert.
DI tager teten
Dagen igennem har jeg hørt indslag i radioen om den. Det er lykkedes DI at sætte dagsordenen med en analyse, der viser, at for svage elever i gymnasiet trækker gennemsnittet ned hos de dygtige.
Det lyder meget sandsynligt. Og til det vil jeg helt klart sige: Nå!
Kinesiske stræbere
DI er med til at sætte en helt forkert dagsorden, som politikerne desværre ser ud til at løbe efter: At målet med en gymnasieuddannelse er at opnå højst mulige karakterer. Det er helt galt. Det skaber kinesiske tilstande i Danmark. Det fremelsker fantasiforladte stræbere, der alle følger den samme slagne vej i en blind tro på, at høje karakterer er det vigtigste i denne verden.
Tre års hygge
Jeg kan tage min egen gymnasieklasse som eksempel. Vi var 23 håbefulde, bumsede, ølglade lettere forvirrede unge, der hyggede os sammen i de tre vigtigste år i vores ungdom.
Vi kom til timerne, vi afleverede vores opgaver, og vi læste lektier. Nogen hver dag, andre hver uge.
Vi holdt nogle fede fester og havde det rigtig sjovt sammen, også i frikvartererne, fritimerne og til aktiviteter uden for skoletid.
Vi var ikke en eliteklasse. Der faldt ikke ét 13-tal i vores klasse, og vi havde ingen blandt topscorerne i gennemsnit på Holstebro Gymnasium i årgang 1981. 3. B var den gode, linde grød. Der var et par stykker, som fik lave karakterer, men ingen var ved at dumpe. Alle bestod uden problemer.
Uddannelse og job
I dag har de fleste af os kontakt via Facebook. Én har vi mistet forbindelsen til for mange år siden, og vi ved slet ikke, hvad han har lavet i de seneste 34 år.
Alle vi andre har taget en uddannelse og har altid haft job. Sådan overordnet betragtet klarer vi os ganske udmærket, og det er min fornemmelse, at vi alle sammen har et udmærket liv.
Stik den, DI.
Det er ikke jagten på høje karakterer eller en stræben efter at være nummer 1, der har bragt os lykke og mening i tilværelsen. Vi fik så meget andet med fra det kære gymnasium. For eksempel lærte vi at hygge os sammen med 22 andre underlige mennesker, og vi lærte at stå sammen, når Verden var uretfærdig.
Nøjes med computerne
Kære politikere: Pas på, at ungdomsuddannelserne ikke bliver alles kamp mod alle. Vejen til den gode uddannelse går gennem sammenhold, samarbejde og fællesskab. Hvis det bare er et spørgsmål om at proppe viden ind i folk og hive den ud igen, kan vi nøjes med computerne.
DI tager teten
Dagen igennem har jeg hørt indslag i radioen om den. Det er lykkedes DI at sætte dagsordenen med en analyse, der viser, at for svage elever i gymnasiet trækker gennemsnittet ned hos de dygtige.
Det lyder meget sandsynligt. Og til det vil jeg helt klart sige: Nå!
Kinesiske stræbere
DI er med til at sætte en helt forkert dagsorden, som politikerne desværre ser ud til at løbe efter: At målet med en gymnasieuddannelse er at opnå højst mulige karakterer. Det er helt galt. Det skaber kinesiske tilstande i Danmark. Det fremelsker fantasiforladte stræbere, der alle følger den samme slagne vej i en blind tro på, at høje karakterer er det vigtigste i denne verden.
Tre års hygge
Jeg kan tage min egen gymnasieklasse som eksempel. Vi var 23 håbefulde, bumsede, ølglade lettere forvirrede unge, der hyggede os sammen i de tre vigtigste år i vores ungdom.
Vi kom til timerne, vi afleverede vores opgaver, og vi læste lektier. Nogen hver dag, andre hver uge.
Vi holdt nogle fede fester og havde det rigtig sjovt sammen, også i frikvartererne, fritimerne og til aktiviteter uden for skoletid.
Vi var ikke en eliteklasse. Der faldt ikke ét 13-tal i vores klasse, og vi havde ingen blandt topscorerne i gennemsnit på Holstebro Gymnasium i årgang 1981. 3. B var den gode, linde grød. Der var et par stykker, som fik lave karakterer, men ingen var ved at dumpe. Alle bestod uden problemer.
Uddannelse og job
I dag har de fleste af os kontakt via Facebook. Én har vi mistet forbindelsen til for mange år siden, og vi ved slet ikke, hvad han har lavet i de seneste 34 år.
Alle vi andre har taget en uddannelse og har altid haft job. Sådan overordnet betragtet klarer vi os ganske udmærket, og det er min fornemmelse, at vi alle sammen har et udmærket liv.
Stik den, DI.
Det er ikke jagten på høje karakterer eller en stræben efter at være nummer 1, der har bragt os lykke og mening i tilværelsen. Vi fik så meget andet med fra det kære gymnasium. For eksempel lærte vi at hygge os sammen med 22 andre underlige mennesker, og vi lærte at stå sammen, når Verden var uretfærdig.
Nøjes med computerne
Kære politikere: Pas på, at ungdomsuddannelserne ikke bliver alles kamp mod alle. Vejen til den gode uddannelse går gennem sammenhold, samarbejde og fællesskab. Hvis det bare er et spørgsmål om at proppe viden ind i folk og hive den ud igen, kan vi nøjes med computerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar