I dag rodede jeg mig ud i en diskussion på Facebook om udtalen af ordet billeder. En ven var irriteret over, at en P3 vært sagde "bidler". Det var ifølge vennen og flere følgere en talefejl.
Jeg bidrog med en af mine kæpheste om, at dem der slår ned på nye måder at udtale ordene på, er "sure gamle mænd". En sød kvinde påtog sig gladeligt den rolle.
Ikke en talefejl
Lad mig først tilstå, at jeg heller ikke bryder mig om udtalen "bidler". Men det er ikke en talefejl. Sådan udtaler en del yngre østdanskere ordet. Måske for at være friske, måske fordi det er kluntet at sige billeder - men sandsynligvis fordi de mener, at ordet udtales sådan. Dem, de efterligner deres sprog efter, siger "bidler".
Amin Jensen
Jeg tror, udtalen har omkring 10 år på bagen. Jeg hørte den første gang i en tv-quiz med Amin Jensen, og jeg synes, det var en meget sød talefejl, den store mand havde. Siden har det spredt sig i en sådan grad, at det nu er en del af sproget.
Måske breder det sig videre, så 90 % siger "bidler" om 20 år. Måske går fænomenet i sig selv igen. Det afgør vi sprogbrugere i hverdagen. Vi stemmer med munden.
Hver en stavelse
Mit bidrag til diskussionen var ordet skrækkelig. De fleste udtaler det i dag "skræklig". Det synes du formentlig ikke er forkert. Du gør det garanteret også selv. Det lyder om-stæn-de-ligt at udtale hver en stavelse tydeligt i ordet skrækkelig.
Hvis nogen for 30 år siden havde sagt "skræklig" i radioen, ville datidens sure gamle mænd have beklaget sig over det sjuskede sprog, som de nymodens journalister talte. De ville lige som en af dagens Facebook-kommentatorer have krævet, at DRs medarbejdere skulle have undervisning af en talepædagog.
Hvordan talte du i 1984?
Jeg er ikke bevidst om, at jeg taler anderledes, end jeg gjorde i 1984. Men det gør jeg - temmelig markant endda. Jeg skærer en masse lyde af og udtaler en del ord anderledes. Og jeg vil grine lidt overbærende af min udtale i dag, hvis jeg hører en optagelse af den i 2034.
Kan du forstå det?
P3 er de unges kanal, hvor værterne taler et ungt sprog. Derfor er "bidler" ikke en fejl. Det er fin kommunikation til lytterne. Både målgruppen og de sure gamle mænd af begge køn forstår ordet - og det er jo det egentlige formål med sproget.
Ik å?
Jeg bidrog med en af mine kæpheste om, at dem der slår ned på nye måder at udtale ordene på, er "sure gamle mænd". En sød kvinde påtog sig gladeligt den rolle.
Ikke en talefejl
Lad mig først tilstå, at jeg heller ikke bryder mig om udtalen "bidler". Men det er ikke en talefejl. Sådan udtaler en del yngre østdanskere ordet. Måske for at være friske, måske fordi det er kluntet at sige billeder - men sandsynligvis fordi de mener, at ordet udtales sådan. Dem, de efterligner deres sprog efter, siger "bidler".
Amin Jensen
Jeg tror, udtalen har omkring 10 år på bagen. Jeg hørte den første gang i en tv-quiz med Amin Jensen, og jeg synes, det var en meget sød talefejl, den store mand havde. Siden har det spredt sig i en sådan grad, at det nu er en del af sproget.
Måske breder det sig videre, så 90 % siger "bidler" om 20 år. Måske går fænomenet i sig selv igen. Det afgør vi sprogbrugere i hverdagen. Vi stemmer med munden.
Hver en stavelse
Mit bidrag til diskussionen var ordet skrækkelig. De fleste udtaler det i dag "skræklig". Det synes du formentlig ikke er forkert. Du gør det garanteret også selv. Det lyder om-stæn-de-ligt at udtale hver en stavelse tydeligt i ordet skrækkelig.
Hvis nogen for 30 år siden havde sagt "skræklig" i radioen, ville datidens sure gamle mænd have beklaget sig over det sjuskede sprog, som de nymodens journalister talte. De ville lige som en af dagens Facebook-kommentatorer have krævet, at DRs medarbejdere skulle have undervisning af en talepædagog.
Hvordan talte du i 1984?
Jeg er ikke bevidst om, at jeg taler anderledes, end jeg gjorde i 1984. Men det gør jeg - temmelig markant endda. Jeg skærer en masse lyde af og udtaler en del ord anderledes. Og jeg vil grine lidt overbærende af min udtale i dag, hvis jeg hører en optagelse af den i 2034.
Kan du forstå det?
P3 er de unges kanal, hvor værterne taler et ungt sprog. Derfor er "bidler" ikke en fejl. Det er fin kommunikation til lytterne. Både målgruppen og de sure gamle mænd af begge køn forstår ordet - og det er jo det egentlige formål med sproget.
Ik å?
4 kommentarer:
Jeg synes det skærer i mine øre, når de siger "bilder". Dog bærer jeg over med dem.
Men hvad værre er, de skriver det s.. også. Så får jeg altså røde knopper ;-)
Der er også andre skrækeksempler, bl.a
Hembær = hindbær
Hongklæde = håndklæde o.m.a
:-)
En sur, gammel og i øvrigt temmelig berømt mand sagde engang:
"Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger deres forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne."
Manden hed for øvrigt Sokrates.
Så ungdommen har til alle tider stået for skud.
Når det er sagt, så hører jeg nok også til blandt de sure gamle mænd, når det kommer til sproget og dets udvikling.
Men som en medarbejder i Dansk Sprognævn engang forklarede mig, så udvikler sproget sig, og diverse instanser dikterer ikke, de registrerer blot udviklingen i, hvordan sproget faktisk bruges. Så - bottomline - hvis den vise hob siger "bidler", "hans" i stedet for "sin", "sommers" i stedet for "sommer" og "strukket" i stedet for "strakt", så bliver det på et tidspunkt optaget som det korrekte. Vi kan altså bare vente og se, hvornår bidler bliver optaget i RO (og bede en stille bøn til, at det aldrig sker).
Hej Julie
Jeg er helt på linje med sprognævnet. Dansk er det sprog, vi til enhver tid taler og skriver i Danmark. Det er normen, og det kan ikke være anderledes. Hvis nogen fik ret til at låse det fast, ville sproget dø ud, og så ville en stor del af befolkningen tale tysk eller engelsk.
Vær i øvrigt opmærksom på, at Dansk Sprognævn kun sætter normen for retskrivning. Der er ingen regler i talesprog. Det er lige korrekt at udtale jeg som "jaj", "jæ" og "a"
Kh Stener
Send en kommentar