Folk stiller rendegravere de underligste
steder uden at tænke på alt det besvær,
det giver os stakkels bedsteforældre.
Medierne beretter hele tiden om dem, der har det svært. Hvis man kan finde en ny gruppe med problemer, som ingen før har været opmærksom på, så kan man hive store overskrifter. Det kommer her: Bedsteforældre.
Bedsteforældre til små børn har det hårdt. Virkelig hårdt. Og politikerne er ligeglade. Både dem på Christiansborg og i de 98 byråd.
Her er nogle af de mange problemer, vi går og døjer med i det skjulte:
Is og søde sager
For det første er der ernæringen. Børnebørn skal have masser af is og slik, når de er sammen med deres bedsteforældre. Og vi bliver nødt til at deltage i løjerne. Vi skal jo være nærværende. Så har man slidt og slæbt i fitness-centret i ugevis - og det hele bliver ødelagt på en weekend, hvor man må tygge sig igennem softice, Matador-mix og Nutellamadder. Surt show.
Jok på en Legoklods
For det andet er der tiden. Har man sådan nogle små størrelser på besøg, kan man ikke foretage sig andet end at passe dem. Det giver stress. Bedsteforældre til småbørn er ikke pensionister. Vi er på toppen af vores karriere, og vi arbejder faktisk temmelig meget, så de unge mennesker kan tage barnets første sygedag. Så vi har brug for weekenderne til at slappe af i Berlin eller vaske bil, ordne drivhus eller løse Sudoku. Og så kommer de kære små og napper al tiden. Bagefter render vi huset rundt og leder efter forsvundne Legoklodser. Hvor sjovt er det lige? Har du prøvet at jokke på én, når du skal op at tisse om natten?
Formel 1 klaptorsk
For det tredje er der en masse besværlig teknik, man skal sætte sig ind i. Nutidens klapvogne er næsten lige så komplicerede som en Formel 1 racer, og det er hverken nemt eller sjovt at få et træt barn installeret i sådan et monstrum. Babyalarmer er heller ikke at spøge med. De skal slås til to steder og på samme kanal, og så skal afsenderen stå et sted, hvor der ikke er anden støj. Det er dømt til at gå galt. Og bleer - det er så nemt nu om dage, at man risikerer at gøre forkert, fordi man tror, man bare lige skal... Første gang vendte jeg den forkert (selv om der var et hoved foran og en hale bagi!). Anden gang sad den skævt.
Flere store problemer
Og sådan kunne jeg blive ved med at remse meget store problemer op, som samfundet bare ignorerer. Hvem har for eksempel bestemt, at bedsteforældredage skal holdes på hverdage, hvor vi er på arbejde 175 kilometer væk? Og hvad med alle dem, der kører rundt i rendegravere og traktorer og andre store maskiner. Tænker de nogensinde på al den hurlumhej, det skaber hos små drenge, hvis bedsteforældre troede, de skulle have et øjebliks fred?
Det synes jeg, nogen skulle gøre noget ved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar