I denne tid gennemfører Københavns Kommune en reklamekampagne for den kommunale ældrepleje. Baggrunden er uden tvivl, at private firmaer har vundet pæne markedsandele.
Konkurrenceforvridende?
Historien har vakt opsigt, og den har medført et spørgsmål til ministeren fra Venstres kommunalordfører Jacob Jensen.
"Mener ministeren, at det er konkurrenceforvridende aktivitet, når Københavns Kommune laver en reklamekampagne for skattekroner til fordel for sin egen kommunale hjemmepleje, der er i konkurrence med private alternativer?" lyder spørgsmålet.
Jeg håber, Margrethe Vestager svarer nej.
Private reklamerer for skattekroner
Det konkurrenceforvridende ville være at forbyde kommunen at reklamere. Det gør de private nemlig, og det er en meget væsentlig grund til, at de får kunder. De private firmaer laver også reklamekampagner for skattekroner - nemlig for en del af den betaling, de får af Københavns Kommune for at udføre arbejdet.
Det frie valg
Den tidligere regering indførte det såkaldte frie valg på hjemmeplejen. Filosofien var, at konkurrence får parterne op på dupperne. Det er jeg helt enig i, og mit indtryk er også, at det har virket.
Men der er altså et kæmpe men. For at konkurrencen skal virke, skal den være lige. Og det er den ikke.
De private har lov til at tilbyde de ældre ekstraydelser - for eksempel hovedrengøring op til en rund fødselsdag. Det må kommunen ikke. Det er en helt klar konkurrencefordel for de private, at de på den måde kan tilbyde kunden en fuld pakke med den samme person. I regeringsgrundlaget stod der, at denne forskel skulle afskaffes, men da det kom til stykket, ville Margrethe Vestager ikke være med til det alligvel :-(
Hvis Venstre nu ønsker, at de private må reklamere - men kommunen må ikke - så forvrider de igen konkurrencen.
Værd at reklamere for
Jeg har arbejdet lidt med ældreplejen i flere kommuner. Det er hårdtarbejdende folk med hjertet på det rette sted. Konkurrencen fra det private har helt sikkert skærpet deres fokus på den gode service. Så det er absolut værd at reklamere for.
Og det kan betale sig - lige som det kan for de private. Kommunen er i høj grad konkurrencedygtig på prisen, så de fleste steder er det billigere for kommunen at yde servicen selv end at betale tilskud til de private.
Service og oplevelse
Hvilken service, der er bedst - det afgør kunderne. Men lige som i alle andre forbrugsvalg er det ikke objektivt. Service er noget, vi oplever, og markedsføringen er også en del af oplevelsen. Når det gælder hjemmepleje er det lykkedes de private firmaer at tegne et billede af kommunerne som stive apparater, der sender nye folk ud til kunderne hver uge. Det passer ganske vist ikke, men det tror mange af kunderne, og derfor oplever de servicen hos de private som bedre, end den ville have været hos kommunen.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar