Her var der kriller
Da jeg gik tur med vores hund Bertha fredag eftermiddag havde jeg ondt i maven og var frustreret.
Et nyskabende projekt, som vi har arbejdet med i nogle måneder i Tankegang, havde været forelagt den øverste ledelse hos vores kunde, og jeg havde fået en ildevarslende og kryptisk tilbagemelding fra en af dem, vi arbejder sammen med om sagen. Han havde stået for forelæggelsen for ledelsen.
Red i land med ledelsen
Vores samtale forløb sådan her:
- Hvordan gik det spurgte jeg ivrigt, da jeg fik fat i min kontaktperson fredag eftermiddag.
- Det må du snakke med ledelsen om.
- Skal jeg være nervøs?
- Det vil jeg ikke udtale mig om. Det må du selv redde i land med ledelsen.
- Har jeg et problem?
- Det ved jeg ikke. Ellers har de. Vi kan lige snakkes ved på mandag, når du har talt med dem.
Jeg ringede straks videre og fik et par telefonsvarere. Så gik jeg tur med Bertha og kontrollerede, at telefonen ikke stod på lydløs. Jeg gik under hele turen og forberedte, hvordan jeg skulle forklare direktøren om den særlige idé i vores projekt. Men han ringede ikke. Han var garanteret gået på weekend og sad hjemme på terrassen og hyggede sig, mens jeg gik og var urolig.
Kriller i maven
Vi skulle have gæster om aftenen, og jeg var lidt fraværende. Så i et sidste forsøg på at få sagen ud af kroppen fortalte jeg Solle om oplevelsen. Det hjalp ganske kortvarigt, men krilleren i maven vendte tilbage.
Han lød lidt brysk
Kl. 18 ringede telefonen. Det var direktøren. Han lød lidt brysk.
- Jeg kan se, du har haft ringet.
- Ja, jeg ville høre, hvad I sagde om vores projekt. Jeg har fået at vide, at jeg kun må få beskeden fra dig.
- Er du nervøs for det?
- Ja, det er jeg faktisk. Der er en hel del hjerteblod i det her, og det har fyldt meget.
- Okay. Ja ja. Men ved du hvad, Stener - det er én stor gang gas altsammen. Det er et fantastisk arbejde, I har lavet. Jeg kunne bare forstå, at du var lidt nervøs for vores reaktion, og så aftalte vi, at du skal have den lidt kryptiske besked. Så kunne du gå og syde et par timer, indtil jeg ringede.
Sjovt og skørt
Sjovt, ikke?
Jo, det var sjovt. Og det er skønt, når nogen gider lave gas med én.
Og det var selvfølgelig skørt af mig at blive så nervøs, når jeg selv synes, vi har lavet et rigtig fint arbejde.
Men der var to gode nyheder. Den første er, at vores nye koncept bliver en succes. Jeg glæder mig til, at det bliver offentligt, så andre kan se det.
Det andet er, at jeg har en hævn til gode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar