Jeg er blevet klubmester i bridge.
Det har jeg prøvet mange gange før, så det er såmænd ikke noget særligt.
Og jeg indrømmer blankt, at Frederikshavn Bridgeklub langt fra er blandt de bedste i Danmark.
5 år i træk
Når jeg alligevel nævner det her, er det fordi min makker Michael Roar Nielsen og jeg nu har vundet klubmesterskabet fem år i træk. Det synes jeg er ret flot, især når man tænker på, at vi kun har spillet sammen i fem år. Vi har altså vundet hver gang.
1 eller 5 klubmesterskaber er langt fra det bedste resultat, jeg har opnået. Michael og jeg spiller på Svend Brassøes hold, som i forrige sæson opnåede en 7. plads i 2. division. Rent bridgemæssigt var det meget flottere end nok så mange førstepladser i vores lokale klub.
Men der er noget særligt ved at blive klubmester. Så er man jo nummer 1.
Røven af 2. division
I 2. division lå vi i den nederste halvdel og var helt anonyme. Og når jeg nu skriver det, er det svært at forklare, hvorfor det skulle være så fantastisk at ligge i den nederste halvdel af 2. division. I øvrigt er vi nu rykket ned, fordi vi blev nummer 10 ud af 12 her i vinter.
Næ, klubmester. Det er en ære. Det står på klubbens hjemmeside, og det bliver i princippet aldrig glemt. Ingen andre par har vundet 5 år i træk, men vi glemmer hurtigt, hvem der har spillet i 2. division.
Lærke vandt hele ridestævnet
Det er det fede ved turneringer. Det er altid en særlig glæde at vinde. Lærke var fem år, da hun var til sit første ridestævne, og helt uden at kende systemet, blev hun nummer to i letridning uden galop med vejleder. Det var et lykkeligt øjeblik i hele familiens liv. Lærke var stolt og glad, og vi syntes, det var fantastisk. I Lærkes egen bevidsthed havde hun vundet hele ridestævnet, selv om det altså var en andenplads i den letteste begynderklasse til et internt stævne. En blå roset er en blå roset, og den hang på hendes værelse i 15 år.
Det gælder om at være - vinder
Når børnene taber, trøster forældre dem med, at det ikke gælder om at vinde, men om at være med. Det er noget sludder. Konkurrence giver ingen mening, hvis ikke det er vigtigt at vinde.
Så jeg vil sige: Det gælder om at være med i noget, man kan vinde.
Det har jeg prøvet mange gange før, så det er såmænd ikke noget særligt.
Og jeg indrømmer blankt, at Frederikshavn Bridgeklub langt fra er blandt de bedste i Danmark.
5 år i træk
Når jeg alligevel nævner det her, er det fordi min makker Michael Roar Nielsen og jeg nu har vundet klubmesterskabet fem år i træk. Det synes jeg er ret flot, især når man tænker på, at vi kun har spillet sammen i fem år. Vi har altså vundet hver gang.
1 eller 5 klubmesterskaber er langt fra det bedste resultat, jeg har opnået. Michael og jeg spiller på Svend Brassøes hold, som i forrige sæson opnåede en 7. plads i 2. division. Rent bridgemæssigt var det meget flottere end nok så mange førstepladser i vores lokale klub.
Men der er noget særligt ved at blive klubmester. Så er man jo nummer 1.
Røven af 2. division
I 2. division lå vi i den nederste halvdel og var helt anonyme. Og når jeg nu skriver det, er det svært at forklare, hvorfor det skulle være så fantastisk at ligge i den nederste halvdel af 2. division. I øvrigt er vi nu rykket ned, fordi vi blev nummer 10 ud af 12 her i vinter.
Næ, klubmester. Det er en ære. Det står på klubbens hjemmeside, og det bliver i princippet aldrig glemt. Ingen andre par har vundet 5 år i træk, men vi glemmer hurtigt, hvem der har spillet i 2. division.
Lærke vandt hele ridestævnet
Det er det fede ved turneringer. Det er altid en særlig glæde at vinde. Lærke var fem år, da hun var til sit første ridestævne, og helt uden at kende systemet, blev hun nummer to i letridning uden galop med vejleder. Det var et lykkeligt øjeblik i hele familiens liv. Lærke var stolt og glad, og vi syntes, det var fantastisk. I Lærkes egen bevidsthed havde hun vundet hele ridestævnet, selv om det altså var en andenplads i den letteste begynderklasse til et internt stævne. En blå roset er en blå roset, og den hang på hendes værelse i 15 år.
Det gælder om at være - vinder
Når børnene taber, trøster forældre dem med, at det ikke gælder om at vinde, men om at være med. Det er noget sludder. Konkurrence giver ingen mening, hvis ikke det er vigtigt at vinde.
Så jeg vil sige: Det gælder om at være med i noget, man kan vinde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar