Embedsværket i Danmark er præget af en lukket kultur. Det er der historiske forklaringer på, som forskere arbejder på at udrede.
Mange journalister har mærket det i praksis. Søger man aktindsigt i en styrelse eller en kommune, bliver man mødt med fjendtlighed eller irritation. Journalisten føler sig som en skidt karl, der snager i andres forhold, og i mange tilfælde tager det uger eller måneder at få udleveret de dokumenter, man har krav på.
Myndigheden skal svare inden 10 dage. I de fleste tilfælde svarer de efter præcis 10 dage, og svaret er ofte, at det tager tid at finde materialet, så man vil høre nærmere om 14 dage.
En naturlig pligt
I USA, Sverige, Norge og andre lande er det noget helt andet. Her ser embedsmændene det som en naturlig pligt at udlevere oplysninger til journalister, organisationer, virksomheder og borgere. Kommunen og staten er jo os alle sammen.
I Norge arbejder de på at effektivisere aktindsigten ved hjælp af en slags søgemaskine, så kunderne i højere grad kan betjene sig selv.
I Danmark går vi den modsatte vej. Mere lukkethed.
28 år gammel lov
Den seneste offentlighedslov er fra 1985, og da den blev vedtaget, sagde den daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K), at den løbende skulle revideres, så forvaltningen blev mere og mere åben.
Der skete ikke en dyt.
Så nedsatte den næste borgerlige regering en kommission, der sad i 7 år og endelig blev enig. Der er nogle forbedringer, som blandt andet betyder, at KL og kommunale selskaber er omfattet af loven. Men der er en grum, grum tidsel - nemlig en bestemmelse om, at papirer fra én offentlig myndighed til en anden ikke er offentlige, hvis de kan indgå i ministerens behandling af sagen.
Regeringspartierne skuffer
I praksis betyder det, at en række af de afsløringer, der har været fremme de seneste år, ikke var kommet det. Det seneste eksempel er Ekstra-Bladets afsløring af, at regeringen tilbageholdt tal for effekten af akutpakken. Den blev til efter en aktindsigt, som ikke vil være mulig med den nye lov.
De nuværende regeringspartier afviste bestemmelsen, da de sad i opposition, men i efteråret indgik de en aftale med Venstre og konservative om at indføre stramningen.
Det er helt galt.
Lukkelov i det offentlige
Lukkeloven er blevet afskaffet. Men politikerne indfører med åben pande og trods højlydte protester en lukkelov i det offentlige.
Mange journalister har mærket det i praksis. Søger man aktindsigt i en styrelse eller en kommune, bliver man mødt med fjendtlighed eller irritation. Journalisten føler sig som en skidt karl, der snager i andres forhold, og i mange tilfælde tager det uger eller måneder at få udleveret de dokumenter, man har krav på.
Myndigheden skal svare inden 10 dage. I de fleste tilfælde svarer de efter præcis 10 dage, og svaret er ofte, at det tager tid at finde materialet, så man vil høre nærmere om 14 dage.
En naturlig pligt
I USA, Sverige, Norge og andre lande er det noget helt andet. Her ser embedsmændene det som en naturlig pligt at udlevere oplysninger til journalister, organisationer, virksomheder og borgere. Kommunen og staten er jo os alle sammen.
I Norge arbejder de på at effektivisere aktindsigten ved hjælp af en slags søgemaskine, så kunderne i højere grad kan betjene sig selv.
I Danmark går vi den modsatte vej. Mere lukkethed.
28 år gammel lov
Den seneste offentlighedslov er fra 1985, og da den blev vedtaget, sagde den daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K), at den løbende skulle revideres, så forvaltningen blev mere og mere åben.
Der skete ikke en dyt.
Så nedsatte den næste borgerlige regering en kommission, der sad i 7 år og endelig blev enig. Der er nogle forbedringer, som blandt andet betyder, at KL og kommunale selskaber er omfattet af loven. Men der er en grum, grum tidsel - nemlig en bestemmelse om, at papirer fra én offentlig myndighed til en anden ikke er offentlige, hvis de kan indgå i ministerens behandling af sagen.
Regeringspartierne skuffer
I praksis betyder det, at en række af de afsløringer, der har været fremme de seneste år, ikke var kommet det. Det seneste eksempel er Ekstra-Bladets afsløring af, at regeringen tilbageholdt tal for effekten af akutpakken. Den blev til efter en aktindsigt, som ikke vil være mulig med den nye lov.
De nuværende regeringspartier afviste bestemmelsen, da de sad i opposition, men i efteråret indgik de en aftale med Venstre og konservative om at indføre stramningen.
Det er helt galt.
Lukkelov i det offentlige
Lukkeloven er blevet afskaffet. Men politikerne indfører med åben pande og trods højlydte protester en lukkelov i det offentlige.
1 kommentar:
Desværre er oprøret ikke stort nok endnu.
Det er ubegribeligt, at politikere i et demokrati kan have så travlt med at lukke demokratiet inde i en skal.
De samme politikere, der med rette eller urette, synes, at borgerne skal overvåges i flere og flere situationer.
Send en kommentar