Endomondo-klovn

Her er det indviklede apparat

Jeg har en mystisk skade højt oppe i venstre lår. Det gør ondt, når jeg har siddet stille og lige, når jeg starter med at bevæge mig. Men når jeg er varmet op, går det okay. Derfor har jeg ikke løbet siden i søndags, og det er en halv evighed for mig.

Heldigt hotel
I dag var den perfekte anledning der. Vi er til KTCs årsmøde i Ringsted, og minsandten om vi ikke har fået et hotelværelse lige ved siden af årsmøde-adressen. Så mens mange deltagere tumlede i bus til og fra Køge, havde jeg fin tid til at teste det skadede ben.
Det gik slemt fra starten, og jeg var tæt på at opgive, men da jeg kom ud på en usædvanligt smuk tur ved åen, glemte jeg alt om smerterne.

iPhone i lommen
Løbeuret havde jeg også glemt, så jeg måtte klare mig med Endomondo på iPhone. Det er endnu aldrig gået godt, og det gjorde det heller ikke i dag. Jeg er en sand Endomondo-klovn.
Jeg kom i gang og lagde telefonen i lommen på mine tights. Et par hundrede meter før hotellet, fiskede jeg den frem fra lommen og gjorde klar til at slukke. Jeg løb lige lidt forkert, og da jeg var næsten fremme, kunne jeg se, at tiden havde stået stille det sidste minut. Jeg var altså kommet til at slukke dyret, da jeg hev den op ad lommen.
Jeg strakte ud og snakkede lidt med en af de andre konferencedeltagere, som havde været ude at løbe.  Da jeg kom op på hotelværelset tjekkede jeg gennemsnitstiden, og det var den ringeste i flere år. Uret kørte nemlig endnu, så min gennemsnitstid blev bare ringere og ringere.

Ligegyldigt - meeen
Er det ikke ligegyldigt? Jo, flintrende, bedøvende og inderligt.
Det vigtigste var, at jeg havde en god tur, og at jeg kunne løbe trods skaden.
Men det er da ærgerligt, for jeg løb i et rigtig fint tempo.