Positiv journalistik uhauha

Hvad vil folk helst læse - en positiv historie eller en negativ? Det lyder måske som et dumt spørgsmål, for umiddelbart vil de fleste svare en positiv. Det er også det korrekte svar.
Hviken slags historie vi journalisterne helst lave? Her tror jeg de fleste danskere vi svare en negativ. Og det er sikkert også rigtigt. Det er det i hvert fald for min, den forrige og den efterfølgende generation af journalister.
Det er en indgroet del af vores journalistiske selvforståelse, at vi skal gå kritisk til alt og alle, især magthavere. Derfor er en historie om svindel i et firma bedre end en om en kæmpe ordre, der kaster nye arbejdspladser af sig.
Watergate står som et ideal for de fleste journalister i den vestlige verden, som er over 35 år. Selv om 999,999 promille af os aldrig har været i nærheden af sådan en historie, går vi efter konflikter, problemer og svigt frem for løsninger.
Det har journalist Cathrine Gyldensted nu startet en meget fin debat om. I en masterafhandling dokumenterer hun, at læserne bliver i dårligt humør af de negative historier, mens de positive giver dem lyst til at handle.
Hendes udgangspunkt var en reportage fra et gadekøkken, hun selv skrev til en stor avis. Hun interviewede nogle af de fattige, de frivillige og hjælpeorganisationernes ledere.
Det blev til den traditionelle negative historie om, at der kommer flere og flere fattige og at gadekøkkenerne snart ikke kan følge med mere.
Senere fandt hun sine noter frem og skrev historien med en anden vinkel. Her fortalte de fattige, at gadekøkkenet var en stor hjælp for dem, og at de troede på, at deres børn fik en uddannelse. De frivillige fortalte om det meningsfuldei at hjælpe andre og organisationsfolkene berettede om gode resultater af deres arbejde.
Gyldensted lavede andre versioner af artiklen og sendte dem ud til læsere, som skulle reflektere over dem.
Den positivt vinkede historie var langt mest populær, og det var også den, der motiverede læserne mest til selv at foretage sig noget. Den traditionelle med den negative vinkel gjorde læserne i dårligt humør og motiveredes dem slet ikke.
Gyldensted har optrådt flittigt i medierne med sine resultater og har også været rundt til arrangementer i mange mediehuse.
Hun har fat i noget og min fornemmelse er at de unge journalister ikke har samme automatpilot som os andre. For dem er det ikke nok, at en ældre kollega blot taler om en god historie og en skarp vinkel. Der skal en begrundelse til, og de unge journalister er meget mere bevidste om læsernes behov og ønsker. 
Det har vi andre aldrig været plaget af. Ordet målgruppe var ikke i min bevidsthed i de 15 år jeg skrev til aviser. Jeg skrev gode historier efter den definition, der nu var på den pågældende redaktion.
Og der var et mord bedre end et tyveri.