Er du en kom-i-ganger eller en det-er-for-megeter?

 Det hele bliver IKKE blandet sammen.

Tankegang forbereder sig på at tilrettelægge kommunikation om den nye fælles affaldssortering, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget.
Vi har ringet rundt til tilfældige mennesker i hele landet for at høre om deres holdning. Det har vi, fordi vi arbejder med designtænkning, hvor vi altid prøver at tage udgangspunkt i brugernes behov.
I stedet for at gætte, spørger vi.

Den gode nyhed er, at budskabet om de 10 typer affald er trængt igennem. Alle, vi talte med, havde hørt om det og tænkt over det. Det er altså en fin start.
Vores lille analyse viser, at befolkningen deler sig i to grupper, som måske er nogenlunde lige store:
Kom-i-gang og Det-er-for-meget.

Kom-i-gang
Kom-i-ganger er dem, der gerne vil sortere affaldet endnu bedre. De nævner alle sammen et højere formål som det første: Klima, grøn omstilling, forurening eller miljø. For dem er koblingen helt ren: Sortering - genanvendelse - klima.
Det praktiske fylder ikke så meget. Kom-i-ganger oplever ingen problemer med affaldssortering, og udsigten til ekstra beholdere ved huset er bare en lille opgave, der skal løses. For dem er sortering en god vane, som gør dem tilfredse, og mere sortering vil gøre dem mere tilfredse.
Ingen kom-i-ganger stiller spørgsmålstegn ved håndteringen af det sorterede affald. De bærer ikke historier videre om, at det hele bare kommer i ét hul. Tværtimod er de helt sikre på, at deres brugte pap bliver til nyt.
De kan blive irriterede over manglende sortering, og her er det især de store mængder plast, som bekymrer dem.

Det-er-for-meget
Tak for kaffe! udbrød en af vores kilder med udsigten til 10 affaldstyper. Han og andre mener, at 10 er alt for meget, og de er meget hurtige til at referere historier om, at det sorterede affald bliver blandet sammen. Historier, de har hørt og gerne fortæller videre uden at vide, om de er sande.
Alle det-er-for-megeter vil gerne sortere af hensyn til miljøet og også gerne lidt mere. Men de synes, det er for voldsomt med 10 fraktioner. Og de er skeptiske, for de er ikke helt sikre på, at det sorterede affald bliver genanvendt. De synes i øvrigt, det er uklart, hvilke typer affald, der skal i hvilke beholdere.
Gruppen her ser for sig, at carporten bliver fyldt med enorme affaldsbeholdere, og at de skal have beholdere og poser over alt i huset for at leve op til de nye krav.

Nyttig pejling
Tankegangs lille analyse er kun en pejling. Hvis vi interviewede flere mennesker og dykkede dybere ned, ville vi helt sikkert finde andre arketyper og rigtig mange, som ikke passede ind i en skabelon.
Vi er ikke et forskningslaboratorium, men et kommunikationsbureau, og vores input fra de gode borgere er nyttige.
De viser, at kommuner og affaldsselskaber står over for en udfordring med kommunikationen. Modtagerne oplever ikke det samme og opfatter tingene meget forskelligt.
I praksis kan man ikke sende én type information ud til én målgruppe og en anden ud til en anden, for det står hverken på dørskiltet eller på dåbsattesten, om man er den ene eller den anden type. Her er en udfordring, vi skal arbejde videre med.

Hvad sker der med affaldet?
Men én ting står klart: Det er ikke nok at fortælle, hvordan affaldet skal sorteres. Begge målgrupper vil gerne vide, hvad der sker med deres affald, når det er blevet hentet. De vil gerne have dokumentation for, at det gør noget godt for miljøet.
Kom-i-gangerne vil vide det, fordi de gerne vil motivere andre til at sortere endnu mere. Det-er-for-megeter vil se håndfaste beviser for, at deres besværlige indsats nytter.

Nu skal alle sortere det samme

 Lea Wermelin og Dan Jørgensen
ved dagens pressemøde i Sydhavn Genbrugscenter

Vi kom sent hjem fra børnefødselsdag søndag, så jeg gik først i seng ved 23-tiden. Der dukkede der en mail op fra Miljø- og Fødevareministeriet med invitation til pressemøde om regeringens ambitiøse plan for fremtidens affaldssortering.
På stedet besluttede jeg mig for at være med, da TV2 samtidig kunne fortælle, at det handlede om en meget omfattende plan: Alle skal sortere 10 affaldstyper fra - både derhjemme, på arbejdspladsen og i sommerhuset.

Stor opgave venter
Så jeg stod tidligt op og kørte østover. Jeg synes, det var lidt historisk, og der venter i hvert fald en stor opgave for kommuner og affaldsselskaber. Regeringen giver dem et år til at have den nye indsamling på plads.
De 10 fraktioner er:
Madaffald og restaffald.
Papir, pap, kartoner og plast
Glas og metal
Tekstiler
Farligt affald
Jeg skriver det på den måde, fordi det meget vel kan blive styrende for beholdervalg. Madaffald og restaffald i en beholder. Papir, pap, kartoner og plast i en anden. Glas og metal i en tredje, tekstiler i en sæk og farligt affald i en kasse for sig selv.

Mælke- og juicekartoner
Der er et par store nyheder. Rigtig mange danskere er irriterede over, at mælke- og juicekartoner i dag kommer i skraldespanden. Det gør de, fordi de er lavet af flere slags materiale, der er svære at skille ad, og fordi de kan indeholde gammel mælk eller juice, som kan ødelægge andet materiale. Hvordan det rent praktisk skal sorteres, skal Miljøstyrelsen nu i gang med at arbejde med. Vi må håbe, det går stærkt - men jeg tvivler.

Tekstiler
Tekstiler har vi masser af, og vi vil meget gerne aflevere dem til genbrug. Hellere det end til en lidt tvivlsom organisation, hvis behandling af tøjet og hvis økonomi, vi ikke helt kan overskue. Problemet er, at markedet for genbrugstøj allerede er totalt oversvømmet, så en stor del af det, vi afleverer ikke bliver brugt igen.

Plast - verdens mindste overraskelse
At alle kommuner nu skal indsamle plast er nok verdens mindste overraskelse. Miljøbevidste danskere har skreget på det i flere år. Her venter en meget svær opgave, nemlig at sikre, at vores sorterede plast rent faktisk bliver brugt til at producere nyt plast. Regeringens mål er, at 80% af vores plast kan genanvendes i 2030. I dag er det 20%. 
Her er jeg optimist. Der er lang tid til 2030, og når først der kommer en masse plast ind, og der er et marked for det, skal der nok blive udviklet fine løsninger. Rundt omkring i landet er kommuner og private virksomheder godt i gang og med dagens udmelding kommer der endnu mere turbo på den udvikling.

Hvad koster det?
Så er der pengene. Hvad koster det? Det kan ingen svare på endnu, men der løber nogle hundrede kroner på det årlige renovationsgebyr. Dertil kommer en spændende diskussion, som Folketingets partier nu skal tage: Hvordan afvikler vi overflødige forbrændingsanlæg.
Klimaminister Dan Jørgensen kaldte det på dagens pressemøde for tudetosset at blive ved med at importere affald for at få anlæggene til at løbe rundt.
 - Vi går en ny vej nu. Vi skal holde op med at brænde noget af, som kan bruges, og det skal vi selvfølgelig heller ikke gøre med affald fra andre lande, lød hans ræsonnement, som jeg er helt enig i.


Stærke pyromaner
Men det bliver svært. Pyromanerne i affaldsbranchen er stærke. De har investeret mange mio. kr. i moderne anlæg, som på meget effektiv vis kan omdanne skrald til varme og el uden at forurene omgivelserne. Jeg håber, at denne del af diskussionen ikke tager al opmærksomheden, for det vigtige er, at vi nu alle sammen kommer til at sortere endnu mere fra.
Og at vi producerer mindre affald, både mad, tøj og emballage.

Affaldsmyten der ikke vil dø

 Det er her, affaldssystemet står sin prøve

I Nordjyske i dag er der en artikel om et affaldsforsøg i Vrå. Her sorterer folk madaffald fra i en særlig beholder, og der florerer nu det rygte på Facebook, at Hjørring Kommune kører det møjsommeligt frasorterede madaffald til forbrænding præcis som det øvrige affald.
Det passer naturligvis ikke. Hjørring Kommune har optaget en video, der dokumenterer, at madaffaldet kommer ud på et miljøanlæg og videre til bioforgasning i Billund.

Dukker op overalt
Historien er ikke enestående. Den dukker op over alt i landet, hver gang en kommune eller affaldsselskab indfører mere sortering hjemme hos fru Jensen.
Så er der nogen, der mener at vide, at det hele bliver brændt af. Og de kan også huske, at der skete noget tilsvarende i Aarhus for 10 år siden.
Det er myten, der ikke vil dø. Jeg hører også historierne. I Sønderjylland, på Sydsjælland, i Vestjylland og på Fyn. Hver gang fortæller folk som en faktuel kendsgerning, at der altså var en historie i Aalborg, Vejle, Herning eller et fjerde sted for nogle år siden.
De historier passer ikke.

Grønne og sorte poser i Aarhus
Aarhus-historien er den sejeste myte. Her blev alle bedt om at putte madaffald i en grøn pose og andet affald i en sort. Poserne skulle i den samme skraldespand, og de blev kørt til et stort sorteringsanlæg nord for Aarhus. Jeg har selv været der flere gange og set de grønne og sorte poser køre op ad båndet.
Anlægget skubbede alle de sorte poser ud over kanten, og så blev de kørt til forbrænding. De grønne poser blev flænset op og indholdet blev rystet og siet, inden det kom til biogasanlægget.
Problemet var - at der var meget andet end madaffald i de grønne poser. Der kunne være paraplyer, batterier og sågar malerdåser.
En paraply kunne få anlægget til at gå i baglås. Det kostede en formue og flere dages driftsstop. Efter et par år gav kommunen op. Det var ikke muligt at få aarhusianerne til at sortere affaldet så godt, som systemet krævede.

Sortering derhjemme
Sorteringen derhjemme er det kritiske, når det gælder madaffald. Hvis folk putter det forkerte i den grønne spand eller pose, er det svært at få systemet til at fungere. Et bilbatteri eller en transistorradio kan ikke laves til biogas, men de kan ødelægge riste og filtre.
Det betyder ikke, at det er umuligt. Tværtimod. I Billund, Vejle, Ikast-Brande og en række sjællandske kommuner afleverer folk deres madaffald til biogas. Det fungerer glimrende, selv med en mindre fejlprocent.

Det sker ikke
Og der er altså ingen steder, hvor det hele bliver blandet sammen og sendt til forbrænding. Hvorfor skulle en kommune bruge millioner af kroner på nye beholdere, aftaler med vognmænd og informationsmateriale for til slut at brænde fint sorteret affald af? Det er helt meningsløst, og det sker ikke.
Punktum.

Vil Miljøministeren have en kanelsnegl?

 Ida og Birgitte faldt hurtigt i snak.

Miljøminister Ida Auken kom her til morgen til kaffe og hjemmebagte kanelsnegle hos familien Glerup Holm på Vinkelvej i Brønderslev. Værterne er nulskraldere og skulle inspirere Ida Auken i arbejdet med regeringens nye ressourcestrategi.
Jeg var med ved morgenbordet, og det var mægtig hyggeligt, selv om hjemmet var fyldt med tv-kameraer og fremmede mennesker.
En af grundene til den gode stemning var sproget og tonen.

Hej!
Hej, sagde Ida Auken og Birgitte Glerup, da de hilste på hinanden for første gang nogensinde, og så talte de afslappet om affald, sortering og livet på Vinkelvej.
De sagde selvfølgelig du og tiltalte hinanden med fornavn. Hvad skulle de ellers gøre? Det gør vi jo i Danmark.
Nej, ikke overalt. Hvis arrangementet var foregået i folketingssalen på Christiansborg, skulle Ida have kaldt Nulskralderen for fru Birgitte Glerup. Hver gang. Og den anden vej skulle Birgitte tiltale Ida som Miljøministeren - i tredje person. Hver gang. Vil Miljøministeren have en kanelsnegl?

Pepdebat med partilederne
Senere på dagen havde Folketinget premiere på den nye pepdebat mellem partilederne og statsministeren. Forbilledet er de kendte slagfærdige debatter i det engelske underhus. At dømme efter presseomtalen var den danske premiere i dag spagfærdig, selv om politikerne forsøgte at være underholdende.
Det skal nok blive bedre - især når der kommer nogle helt aktuelle og vigtige sager at drøfte. I dag var det stort set bare et opkog på sidste uges åbningsdebat.
Men tiltaleformen er en hindring for den slagfærdige debat. Selv for trænede politikere er det kunstigt at skulle kalde hinanden hr., fru, frøken og minister i tredje person. Det er ikke bare gammeldags. Det er oldnordisk. Og det har det været i 40 år.

Naragtige tiltaleformer
Hvis Folketinget vil gøre debatten mere levende, er det helt oplagt at smide de naragtige tiltaleformer på porten og lade medlemmerne tale almindeligt til hinanden. De er jo kolleger, som kender hinanden ganske udmærket.
Jeg kender ikke argumenterne for at fortsætte med et sprogligt ritual fra før verdenskrigene. Men jeg kunne forestille mig, at det handler om værdighed og en god omgangstone.
Men det er det stik modsatte. Det er uværdigt at tiltale hinanden på en falsk, opstyltet måde. Kunstigt, upersonligt sprog er ikke en god omgangstone.

Tal pænt til og om hinanden
Folketinget må gerne holde på formerne og stille krav om, at medlemmerne taler pænt til og om hinanden fra landets fornemste talerstol. Det går jeg 100 pct. ind for, og jeg synes det er fint, at der hele tiden sidder en formand i stolen og kontrollerer, at debatten og tonen er lødig.
Men at stille krav om en tiltaleform, som ingen af medlemmerne selv har oplevet i praksis ude i samfundet - det er for langt ude.
Birgitte og Ida kunne sagtens tale pænt og respektfuldt til hinanden på Vinkelvej uden at tale Matador-sprog. Mon ikke også, det kan lade sig gøre på Slotsholmen?

Nulskrald - en ny retning

Aaadr.

Prøv at se på det billede. Det er ulækkert med alt det affald, ikke? Og det lugter, kan jeg love dig for.
Billedet har jeg taget på forbrændingsanlægget hos AVV i Hjørring, og når man kigger på det med lidt faglige briller, er det skræmmende.
Der er uhyggeligt meget pap, papir, træ, metal, plast og andet, som kunne genbruges i stedet for at blive brændt af.

Vi brænder tonsvis af
Når man lugter til det, kan man mærke i næseborene, at der også er en masse grønt køkkenaffald, som heller ikke behøvede at blive transporteret ud på Mandøvej.
Hver dag brænder vi i det miljøvenlige Danmark tusindvis af ton affald af, som kunne være genbrugt. Det havde været en bedre forretning for samfundet, og det havde været langt bedre for miljøet.
Billedet her er for mig dokumentation for, at der er brug for det projekt, som Tankegang netop har startet sammen med AVV, Hjørring Kommune, Brønderslev Kommune og Aalborg Universitet.
Nulskrald er den meget ambitiøse titel, som jeg har fundet på. Nulskrald er visionen - den realistiske drøm, som vi arbejder hen på at opfylde. Ikke i morgen, men om 5, 10 eller 15 år.

Bare mindre skrald
I morgen vil vi bare have mindre skrald fra dem, der deltager i Nulskrald.dk. Alle i Hjørring og Brønderslev kan melde sig som testfamilier og prøve kræfter med at lave mindre skrald. Det kan man gøre ved at købe mere bevidst ind, smide mindre ud, spise op og sortere sit affald bedre.
Uden at være spor fanatisk kan rigtig mange almindelige husstande halvere den mængde affald, de propper i skraldespanden. Skulle der så gå sport i det og familien virkelig ønsker at arbejde hen imod Nulskrald - så rykker vi ud og laver en god historie.

Familiens vaner
Men Nulskrald er først og fremmest et forsøg på at sætte en ny retning. Og så er det et projekt, der handler om familiens vaner derhjemme. Vi opsamler erfaringer fra testfamilierne og håber at kunne bruge dem som gode råd til andre.
Vi tror ikke på, at løftede pegefingre og trusler om jordens undergang får nogen til at bruge alle deres madvarer og sortere æggebakkerne fra. I stedet tror vi på, at almindelige familiers erfaringer og råd kan inspirere andre.

Et nyt billede?
Jeg er ret sikker på, at langt de fleste Nulskraldsfamilier opnår meget flotte resultater uden at bruge ret lang tid på det. Så kan jeg måske tage et nyt billede, som ser helt anderledes ud. Til den tid er der måske kommet lugtesensor på kameraet, så du også kan dufte forskellen.
I mellemtiden kan du se denne video med en ret fanatisk amerikansk familie, som kun laver en håndfyld affald om måneden - og som har fået et meget bedre liv: http://www.youtube.com/watch?v=ZQiqHgE0h3U&ytsession=waSSGsLMOmpKt_8bjJ1obcsSVK7CWVdtKQFgL4vbmg6ssiZ3shEisZR_tvbV_kj-XwOSVVQiYQvYsaZeCJj4NjC0pKvJ7QQrwMRuCs9d8F70oPJldWwFwxJnZIB9NgOBVzOhXEdLRZmWl4a58ZPrA99XqTpj_39qKGu7YVk8tZSUbNXGdXHbxWGe8GzfiZ4rSOHNJ6lJuohuz6j1SXdNEn7yA0ObuLI56SmWElLwwdw