Bahram skylder mig 42 øre

      Klar til revision

 

Forleden var jeg til et energisk døgnmøde i Energibyerne.dk. Det foregik i Horsens, og med i bilen havde  jeg den gode Bahram fra Frederikshavn Kommune. Der var ingen grund til at sende to biler på motorvejene for at køre Frederikshavn - Horsens tur/retur, og vi havde en rigtig god snak begge veje. Det der samkørsel kan noget :-)

Bahram er en venlig mand, så han tilbød at betale noget for kørslen. Jeg kører elbil med abonnement, så det koster mig ikke noget at køre til Horsens. Derfor er turen naturligvis også gratis for Bahram.

Og dog.

84 øre for 5 minutter
Vi ankom til parkeringspladsen bag rådhuset kl. 14:55, og det lykkedes mirakuløst at finde en ledig bås. Jeg skridtede hastigt hen til automaten og tjekkede ind. De to første timer er gratis, og efter kl. 17 er der fri parkering i den østjyske kulturby. Så da jeg tjekkede ud, havde jeg betalt 84 øre for fem minutters parkering.

Det har vi grinet en del af, Bahram og jeg. Det er vel kun rimeligt, at han betaler halvdelen, så den gode mand skylder mig 42 øre.

Underslæb eller overadministration
Hvis jeg tager imod pengene, får jeg et moralsk problem. For jeg betalte parkering med Tankegangs kort, så de 42 øre vil være en slags underslæb. Og hvad med skatten?

Det er selvfølgelig en bagatel, men rent administrativt er 0,84 kr. en udgift for Tankegang, som skal registreres, konteres og bogføres. Og der bliver trukket 17 øre fra i vores næste momsbetaling.

Vi forsøger at gøre det nemmest muligt, så jeg har sendt parkeringsbonen ind via en app, hvor jeg opgiver det nummer i vores kontosystem, udgiften skal bogføres i. Så går det meste af transaktionen nogenlunde automatisk. Selv om vi har gjort det nemt, vil jeg tro, at behandlingen af bilaget koster mere end de 84 øre.

Beløbet er ligegyldigt
For systemet og for revisionen er beløbet helt ligegyldigt. Der skal ligge bilag på alle udgifter, og de skal konteres korrekt. Det gælder i en kommune, i en stor koncern og i en lille biks som Tankegang. Hver 14. dag får vi en liste ud med manglende bilag, og så er det bare med at finde dem frem og få dem tastet ind i systemet. Det tager såmænd ikke så lang tid, og det er rart at have orden i papirerne.

Men jeg føler mig som en slave af administrationen, når jeg bruger tid på at sende et bilag på 84 øre ind. Til gengæld er det intet problem at spilde tid på at skrive et indlæg om den samme lillebitte detalje.

 

Bilerne - de hellige køer

 Her kører det.

Jo mere trafik, jo flere og bredere veje skal vi have.
Jo flere og bredere veje, vi får, jo mere kører vi.

Sådan har det været i 100 år, i Danmark og i resten af verden. I dag er vi hårdt plaget af køer på de danske motorveje og på de store landeveje. Bare i mine 20 år som bilist er trykket steget voldsomt, og det er blevet en del af min planlægning at undgå de værste køer.

Løsningen - har jeg ikke. Men den er helt sikkert ikke at bygge endnu flere og endnu bredere veje. Vi må blive bedre til at køre sammen. Vi må cykle mere. Vi må køre mere i tog og bus.

Vi er magelige
Det kommer ikke af sig selv. Vi mennesker gør ikke det, der er rigtigst for kloden. Vi gør det, der er nemmest for os selv. Og så er bilen jo for længst blevet et statussymbol. To biler er normalt og tre biler i en familie heller ikke usædvanligt.

Den udvikling skal stoppes. Både på grund af trængslen og på grund af klimaet.

Teknologien til den nye verden med færre og grønnere biler er klar. Om 5-10 år vil vi i teorien kunne afskaffe privatbilismen og i stedet booke selvkørende biler, når vi har brug for at komme fra et sted til et andet.

Men det er ren teori. For vi vil ikke. Vi vil have vores egen bil - eller to. Og den eller de skal være større end naboens. Det er frihed, synes vi. Og så bander vi over køerne på motorvejen - ikke dem, der siger muh - og over det ustabile vejr, som kineserne og amerikanerne er skyld i.


Uberørt politisk værktøjskasse
Der metoder til at regulere det, vi som samfund vil have mindre af og det, vi vil have mere af: Lovgivning. Forbud, afgifter og mere af det slemme, som ingen politikere tør foreslå.

Dyrere biler, kilometerafgifter som stiger i takt med forbruget, markant bedre offentlig trafik og præmie for samkørsel og for at cykle er nogle af de skruer, som får lov at ligge uberørt i den politiske værktøjskasse. I stedet handler de fortsat om at bygge flere og flere veje og flere og flere støjvolde.

Jeg håber, der er snart er nogen, der har mod til at gå imod mange års trafiklogik. Nogen, som har som ambition at få mindre trafik, mindre trængsel, mindre støj og mere natur.