Danske Spilledjævel

 Pling-pling. Så er der nyt fra Danske Spil.

I dag modtog jeg igen en fancy reklame for Danske Spil. Jeg får reklamebreve fra det statslige selskab ca en gang om året med tilbud om at deltage i nye spil.
Denne gang gælder det et Shubidua-spil. Så vidt jeg kan se, er det en slags online spilleautomat, og staten lokker mig med 15 kroners gratis spil, hvis jeg logger på inden den 30. juni.

Corydon i humør
Det er ikke Bjarne Corydon, der er blevet i forsinket julehumør. De 15 kr. er salgsomkostninger for Danske Spil, og det kan helt sikkert betale sig at give spillerne et lille beløb i startbonus. 15 kr. er nok hurtigt spillet op, og mange vælger uden tvivl at satse lidt af deres egne penge for at spille videre.
For en hel del mennesker er spil en dyr affære, og jeg er ærligt talt lidt forarget over, at et statsligt selskab er så aggressiv i sin markedsføring for at få flere til at bruge deres sparepenge på spil.

Frit spilmarked
Jeg kender godt forklaringen. Det er, at spilmarkedet blev givet frit for et par år siden. Nu kan private aktører også tilbyde spil på det danske marked. Her går overskuddet i ejernes lommer, og det er heller ikke helt sikkert, at der bliver betalt skat af det. Danske Spil deler sit overskud ud til foreninger her i dronningeriget, som i mange, mange år har nydt godt af danskernes spilleglæde.
De private markedsfører sig massivt, så hvis Danske Spil holder sig tilbage, mister det velgørende selskab markedsandele. Og så ender det med, at spillernes penge vandrer fra de danske foreninger til ukendte udenlandske ejere.

Statslig moral
Men det betyder ikke, at Danske Spil skal appellere mest muligt til vores indre spilledjævel. Det betyder ikke, at Danske Spil hele tiden skal opfinde nye spil, som kan lokke svage sjæle og gøre det nemt at spille sine penge op.
Jeg har den lidt gammeldags holdning, at det offentliges virksomheder skal være præget af en vis moral. Danske Spil skal tjene penge til foreninger (og til statskassen), men det skal foregå på en etisk ordentlig måde. Danske Spil skal ikke bidrage til at opfostre ludomaner - som det offentlige bagefter skal betale for at behandle.
Så må selskabet hellere tjene lidt færre penge.

Mediefiduser i selvsving

En kommunikationsfidus eller en ekspert?

Når alle tilsyneladende er rørende enige om, at en bestemt person eller virksomhed har dummet sig - så er der grund til undersøge, om der skulle være et ledigt standpunkt.

Skandale! Vi skal ikke have et juletræ
For tiden er der en række sager, hvor medier og kommunikationsfiduser alle løber i samme retning. Det gælder for eksempel det berømte juletræ i Kokkedal. Sagen kulminerede i denne uge med, at boligselskabets afdeling valgte en ny bestyrelse, som så siger ja til juletræet. Der var tæt på at være lige så mange journalister som lejere til begivenheden, og jeg tror bestemt, der var live-tv fra mødet. Det er proportionsforvrængning af værste skuffe. Jeg skrev på Twitter forleden, at vi ikke skal have noget juletræ herhjemme i år - men ikke én journalist har opsøgt mig for at stille kritiske spørgsmål.

Occupy Wall Street
En anden selvsvinger er Danske Banks nye reklamekampagne New Normal. Forleden måtte banken trække et af kampagnens billeder tilbage efter massiv kritik fra kommunikationsfiduser. Billedet forestillede en aktivist fra Occupy Wall Street, og kritikerne mente, at banken misbrugte bevægelsen, der netop er særdeles kritisk over for bankerne.
Når nu alle kommunikationseksperter er enige om, at Danske Bank trådte sig selv over fødderne ved at bruge sådan et billede - så vil jeg gerne forsvare det stakkels foretagende. Jeg havde ikke lagt mærke til reklamen, før kritikken kom frem, men jeg synes, den er elegant.

Kvindekys og isbjerg
Danske Bank har brug for at forberede kunderne på store forandringer, og budskabet i New Normal er, at banken forsøger at forandre sig i takt med omverdenens forandring. Der er et billede af to kvinder, der kysser hinanden, af et barn med en iPad, af et smeltende isbjerg og altså af en Occupy Wall Street demonstrant.
Det er den verden, den lidt støvede, konservative bank skal eksistere i. Ved at tage billedet med demonstranten med, går banken helt til kanten og anerkender den kritik af bankerne, som har været fremme de seneste år. Kritikerne spørger - med rette - om Danske Bank har lært af den, om Danske Bank er blevet mindre grisk. Har banken ikke bare hævet renter og gebyrer i ly af finanskrisen?
Gode spørgsmål, som Danske Bank kunne tage en dialog om, hvis den i virkeligheden ønskede at anerkende New Normal. Men i stedet valgte banken desværre at trække billedet tilbage, fordi det var blevet misforstået.

Fejlen var en anden
Så i modsætning til alle eksperterne mener jeg, at den egentlige fejl fra Danske Bank var at trække billedet tilbage. Og så lige på det tidspunkt, hvor det havde opnået den effekt, som banken ønskede: En debat om bankens position i en verden i forandring.

Og vinderen er.... til grin

Vil du give en 50er for det her?

Hver 10. søndag modtager jeg en mail fra Danske Spil med overskriften "Til lykke. Du har vundet i et spil på Danske Spil". En lykkefølelse suser gennem kroppen, og den varer ved i flere sekunder til jeg ser den totalt forudsigelige meddelelse om, at gevinsten udgør 36 kr.

Skrabespil fra Super Best
I går vandt jeg igen. Ikke i Lotto, men i et lille skrabespil hos Super Best. Jeg aktiverede en QR-kode i deres reklame og skrabede på min telefon. Jeg havde vundet en dagspræmie til en værdi af 50 kr.
Jeg skulle alligevel ned i svømmehallen, og jeg skulle hente mælk på vejen, så jeg cyklede gerne 1 kilometers omvej for at indkassere præmien hos Super Best på H. C. Ørstedsvej i Frederikshavn.

Slik og saftevand
På det lillebitte billede på telefonen så det ud som om, præmien var en flaske saftevand og en pose slik af en slags.
Det havde jeg ikke brug for, men en præmie er vel en præmie.
Der stod, at jeg skulle vise skærmbilledet til kassemedarbejderen, så det gjorde jeg, da jeg havde kørt de 2 liter mælk hen over båndet. Hun kendte intet til konkurrencen og henviste mig til kiosken.
Her kiggede en ung pige forbløffet på mit skærmbillede og spurgte en kollega. Ingen af dem vidste, hvad de skulle gøre, men den ene løb ind i butikken for at hente den pose slik, der var afbildet. Hun mente at vide, at jeg kunne vælge mellem de to ting. Da hun kom tilbage, dukkede en fjerde ansat op, men han kendte heller ikke noget til konkurrencen.

Vidste intet
Jeg fik min pose slik, og selv om de kan have høje priser hos Super Best, er det helt utænkeligt, at den kunne koste 50 kr. Jeg spurgte den sidst ankomne, om slikposen kunne være 50 kr. værd. Han bakkede helt ud. Han vidste ikke, hvad tingene kostede, og han vidste intet om konkurrencen.
- Hvem ved noget? spurgte jeg lettere irriteret.
- Det ved jeg ikke. Jeg er bare gulvmand, lød det sagte svar.
Så blev jeg lidt giftig.
- Det er jeres konkurrence, så det må da være jer, der ved noget. Du er nummer 4, jeg har fat i. Jeg skal vel ikke spørge i Føtex.
Så vendte han rundt og gik.

Jeg blev til grin
Jeg var bedøvende ligeglad med saftevandet, så jeg proppede chokoladen i rygsækken og kørte.
Jeg følte mig helt til grin. Det endte jo med, at jeg stod og larmede op på grund af en ligegyldig flaske saftevand. I virkeligheden var jeg sur over den manglende service. Super Best udskriver en konkurrence, hvor der skal udleveres præmier hver dag. Så undlader de at informere medarbejderne om det praktiske. De medarbejdere, jeg så har fat i, fraskriver sig ethvert ansvar og er nærmest ligeglade.
En konkurrence er vel et reklamefremstød for at få folk til at handle i butikken, men hvis den ender med at give vinderen en dårlig oplevelse, er det dårlig reklame.

Men det værste af det hele er: Chokoladerne var ikke ret gode.

Fup fra Telenor

Tilbuddene fra Telenoravisen 

gælder ikke i Frederikshavn

Reklamer virker, men når de så ikke holder hvad de lover, giver de bagslag. Derfor skal Telenor have en ordentlig tur i vridemaskinen her.

Fup
Forleden fik vi et 20 siders blad fra Telenor, som fortalte om slutspurt. De fylder 20 år og giver 20 %. På forsiden står der "Tilbuddene gælder fra den 02.04 - 13.05.2012." Det viste sig at være fup.
For da jeg gik ind i den lokale Telenorbutik i Frederikshavn og pegede på et af tilbuddene på side 11, blev den unge mand helt forlegen og gik ind og spurgte en pige i baglokalet til råds. Da de havde diskuteret lidt, kom han tilbage og fortalte, at headsettet desværre var udsolgt, men han kunne bestille det hjem.
- Ja tak, bare det bliver inden 13. maj, så jeg kan få rabatten, svarede jeg.

Kun på taletid
Og så påstod fyren, at det tilbud desværre ikke gjaldt. De 20 % rabat var kun på taletid. Helt i modstrid med teksten fra reklamen. På side 11 står der med fremhævet blå skrift "Du får 20 % på dem alle!"
Det forklarede jeg den unge mand, men han trak bare på de smalle skuldre.
Okay, så har jeg da en historie at skrive om på min blog, lød min harme udgangsreplik, hvilket fyren rødmende sagde ja til.

68 kr. dyrere på nettet
Nu har jeg købt headsettet via nettet, 68 kr. dyrere end den pris, der fremgår af Telenors reklame, men som altså ikke gælder.
Jeg kunne selvfølgelig klage til Forbrugerombudsmanden og få ret.
Men det er da meget sjovere at brokke sig på bloggen.

TV2 - selvfed fødselar

TV2 fylder 20 år i dag. Stationen, der med en helt ny stil brød DRs monopol, sagde goddag til seerne for første gang 1. oktober 1988.
Det var en lykkelig begivenhed, som betød et større dansk tv-udbud, og som efter et par år satte tiltrængt fut i DR. Især på nyhederne fik TV2 betydning. De så dagens historier fra befolkningens vinkel - og ikke fra eksperternes. Det var - og er - godt tv. Det er nærværende for seerne og gør det simpelthen nemmere at forstå historierne.
TV2 har også fået gjort op med et tåbeligt dogme om, at seertal ikke betyder noget. Selvfølgelig gør det det. Uanset, hvor pengene til programmerne kommer fra, skal der være interesse i den anden ende. Det har DR for længst erkendt, og det betyder også, at DR haler kraftigt ind på TV2.
Fødselaren er dynget til i økonomiske problemer, og jeg synes kan mærkes på udsendelserne. Den gamle særlige energi er væk. Et supereksempel er Nyhedernes måde at fejre jubilæet på. Det vil være i TV2s ånd at spørge garvede tv-kiggere - men nej. Den selvfede station laver indslag med sine egne studieværter med deres refleksioner over jubilæet. Det kunne selv DR ikke finde på i dag.
TV2s økonomiske problemer er tæt på at være lige så massive som Nyhedsavisens var for et par måneder siden. Forretningen kører simpelthen med et løbende underskud, og selv massive sparerunder får ikke økonomien til at hænge sammen. Hvad skal man gøre ved det?
Det korte svar er: Lad falde, hvad der ikke kan stå. TV2 skal hverken have licens eller statsstøtte for at opretholde konkurrencen til DR. TV2 har kun en berettigelse, hvis stationen har et særligt drive - og her er økonomiske udfordringer en meget høj motivitationsfaktor.
Til gengæld kan det godt være, at staten kan gøre det nemmere for TV2 at tjene penge. Der er i dag en række begrænsninger i reglerne for reklame og sponsorering. Dem kan TV2s konkurrenter omgås ved at have hovedkvarter i andre lande, og dermed har den danske station ulige konkurrence.
Giv TV2 større frihed i fødselsdagsgave, men behold checkhæftet i lommen. Tilskud redder ikke en dårlig økonomi.