Et eneste råd til god borgerinddragelse

Her er nogle inddragede borgere, som sluttede mødet med en dans :-)

I adskillige artikler og guides tilbyder forfatteren dig 3 gode råd til... - eller 3 trin til....
Jeg vil også være med. Men al begyndelse er jo svær, så jeg nøjes med ét eneste råd til god borgerinddragelse. Og det består af ét ord på tre bogstaver: Lyt.

Hvis du lytter til borgerne, inddrager du dem.
Det er nemt nok at sige ja til, men hvis du virkelig vil leve op til det ene råd, kan din borgerinddragelse godt blive meget anderledes end i dag.

For nu handler det ikke om, at kommunen skal forklare borgerne noget. Det er omvendt. Borgerne skal fortælle kommunen noget. Og processen skal tilrettelægges efter det.
Lad os sige, det er et borgermøde - selv om det faktisk ikke er det bedste forum til inddragelse. Tre-fire arrangementer tilpasset til specielle målgrupper giver bedre udbytte, men det tager vi en anden gang. Nu er det et borgermøde, hvor det gælder om at lytte til borgerne.

Drop ekspertbordet
Vi starter med indretningen af lokalet. Eftersom formålet ikke er, at kommunen skal fortælle borgerne noget, skal der ikke være en scene eller et særligt ekspertbord, hvor kommunens folk sidder og kigger ned på borgerne. Deltagerne sidder sammen, enten i grupper eller ved ét stort bord, hvis det højst er 15-20 mennesker. Kommunens folk sidder sammen med borgerne, og så starter vi med at sige daw, drikke en kop kaffe og finde ud af, hvem hinanden er.

Drop borgmesterens oplæg
Så går samtalen i gang.
Borgmesteren rejser sig op, slår på glasset og holder et oplæg. Nej - det er ikke at lytte.
Kommunens gode folk har tilrettelagt mødet sammen med et par særligt aktive borgere. En af dem - eller Stener fra Tankegang - slår mødet i gang og fortæller om formålet med mødet og om formen.
Og så går samtalen i gang.
Den må gerne være struktureret, for eksempel i form af nogle emner, deltagerne skal tale igennem. Og ordstyreren må gerne samle op undervejs, stille spørgsmål, efterlyse konklusioner og sørge for at få afsluttet hvert enkelt punkt, inden snakken går i selvsving.

Sig gerne noget - men ikke hver gang
Kommunens folk må gerne byde ind med synspunkter og med fakta. Men formen er ikke, at kommunen skal tage stilling til hvert eneste udsagn og skal rette borgerne, hvis der er noget, de har misforstået. Uenighed må gerne have lov at blive stående. Det kan være nyttigt for kommunen at vide, at mange borgere ser sagen fra en anden synsvinkel.

Er det et udviklingsmøde, kan der selvfølgelig komme andre virkemidler end samtalen. Det kan være, deltagerne skal tegne sammen, lave en avis eller bygge en figur. Så gør de det.

Hvad kom der så ud af det?
Alt er godt, og folk er engagerede. Det viser sig hver gang, at borgerne er kompetente. De har noget på hjerte og de har gode idéer. Når blot de får rum og tid til det.
Der er kun én udfordring tilbage: Hvad sker er efter borgermødet? Hvem gør hvad ved alle de gode intentioner og forslag? Hvornår hører borgerne noget igen - eller bliver involveret igen? Det er en del af rammen for mødet, og det skal være afklaret på forhånd.

Opsamling - hurtigst muligt
En rigtig god idé er at lave en opsamling fra mødet og sende den ud til alle interesserede, og den skal komme højst et par dage efter. Det er ikke nødvendigt at lade den cirkulere på hele rådhuset, før den slippes løs til de kompetente borgere. En god form på sådan en opsamling er en pressemeddelelse på højst 1 A4 side med et par billeder til. Så har vi det vigtigste med, og folk oplever, at de er blevet hørt.

Armene oppe i Hvidovre

 En af dem fra plejecentret. Foto: Anders Wolf Andresen

Jeg har stadig armene oppe efter en dejlig dag på Plejecentret Strandmarkshave i Hvidovre i går. Her holdt vi et offentligt møde i Skybrudsgruppen for Strandøre, og det var kulminationen på et halvt års arbejde med at sikre et lavtliggende område mod monsterregn.

Borgmester og for meget kage
Tankegang har fået opgaven ved at tilbyde en proces, hvor beboerne i kvarteret sammen finder løsninger på at styre regnvandet. Og med den slags processer er det altid spændende, om borgerne nu er interesserede og om de kan klare opgaven. Begge dele fik vi til fulde bekræftet.
Som arrangør af et offentligt møde frygter man altid at sidde med oplægsholderne, borgmesteren og to kværulanter til en masse kaffe og alt for meget kage. Den frygt var ubegrundet i går. Der kom 50 deltagere på en af de sjældne soldage, og der var fint humør og stor interesse.

Beboerne havde ordet
Dagens program var, at fire beboere fra skybrudsgruppen skulle fremlægge de fire overordnede forslag, de havde udarbejdet på en workshop i august - hvor solen minsandten også skinnede. Det gjorde de bare så godt - bedre end jeg og kommunale embedsmænd kunne have gjort. Og det var modigt. De stod på gulvet med nogle plancher og talte uden manuskript.
Et forslag gik ud på at gøre en dyd af nødvendigheden og ændre et grønt fugtigt område til en lille søpark. Enkelt og genialt, og det kan gøres forholdsvis billigt eller meget kostbart, alt efter ambitionsniveauet.
Et andet var at lave en lille grøft parallelt med en cykelsti til at samle regnvand op og føre det ned til den kommende søpark. Det kræver heller ikke millioner af kroner fra den eftertragtede kommunekasse. Et tredje var en omlægning af en vej, så den både kan bremse vand og blive mere trafiksikker.

Kinderæg
Alle forslag var en slags Kinderæg. De hjælper mod oversvømmelser og er samtidig med til at skabe åndehuller og tryghed i kvarteret. Og så kan de realiseres - måske ikke allesammen i morgen men i løbet af en kort årrække.
Hele materialet bliver nu samlet i en plan, som skal igennem det politiske system i Hvidovre Kommune. Den bliver helt sikkert vedtaget, og jeg tror også, at politikerne er klar til at investere andet end den gode vilje i Strandøre. Det lægger et positivt pres på dem, at beboerne i området har arbejdet så grundigt med planen og at der var så stor opbakning i går på plejecentret.

Ingen roser uden torne
Tankegangs lille team på opgaven har hele tiden holdt stædigt på, at de lokale beboere skulle spille en hovedrolle i processen. Vi tror på den kraft, der ligger i det lokale engagement og fællesskab. En plan fra kommunen er kommunens plan. En plan fra aktive folk i nabolaget er vores egen.
Men det hele er ikke lyserødt. Jeg fik kun et lille stykke kage i går. Resten blev spist af de mange mennesker, der mødte frem på plejecentret :-(