Den tildansede kirke med Fritz og Poul

Smuk ballet ved Den tilsandede Kirke

Satirefigurerne Fritz og Poul sad lige foran os, da vi i aftes var til verdensballet ved Den Tilsandede Kirke i Skagen. Det var ikke skuespillerne, men to af de snobber, som Fritz og Poul karikerer. De var eventyrligt gode.
To københavnske mænd i 50erne med et pikant tørklæde om halsen. Den ene havde kone og datter med, mens den anden kom alene. Jeg tror, partneren var blevet syg. For den gode mand sendte små filmklip med hjertehilsener på fra sin telefon. Jeg lurede ikke, men han sad altså lige foran mig med telefonen hævet. Begge havde et iphone cover med et rødvinglas på bagsiden.

To flasker champagne
Selskabet ankom i højt humør og anbragte en kuffert på en tom plads ved bænken. Den blev straks åbnet og befriet for to flasker champagne og vinglas, der blev sendt ned ad rækken.
Fritz i gule solbriller sippede til champagnen, nikkede anerkendende og studerede flasken med respekt. Senere fulgte tre flasker rødvin til selskabet, der talte 5 voksne og datteren, som fik sodavand. Også rødvinen faldt i snobbernes smag.

Jyde-arrangement v. Gentofteborger
Derimod var det en streg i regningen, at der kom en kvinde og bad om at sidde på kuffertens plads. Hun havde billet til den, og Pouls kone forklarede i meget tydelige vendinger, at hun havde betalt for 7 pladser, og at der kun var 1 ledig, fordi en af deltagerne var blevet syg. Solle hjalp til med en bemærkning om, at der kunne være 4 på hver bænk, og derfor var der 8 pladser på de to bænke, snobberne og deres kuffert optog. Hun blev naturligvis bidt af. Kvinden smilede og satte sig ved siden af kufferten, og Fritz rystede på hovedet og kaldte billetkaoset for "et rigtigt jydearrangement".
Den tog kegler i selskabet. Verdensballetten arrangeres af operasanger Jens-Christian Wandt, der til daglig bor i Gentofte, og det er et fast team, der ordner det praktiske. De var rigtig servicemindede, men jeg kunne bestemt ikke genkende nogen jysk accent hos Verdensballettens medarbejdere.

Jordbær og marcipansnitter
I løbet af aftenen gik sandwiches, jordbær og marcipansnitter på runde på rækken foran os. Hver gang kiggede Fritz og Poul anerkendende ned i bøtten, udvalgte sig et stykke og fortærede det med tydelig tilfredshed.
De fulgte meget engageret med i aktiviteterne på scenen: Ballet, opera, step og violineri og var synligt tilfredse med det kunstneriske niveau. Jeg fik det indtryk, at de var kyndige i den finere kultur, og det er der bestemt heller ikke noget galt i.

Dødens Triumf
Selv havde jeg travlt med at følge både opførslen på scenen og på rækken foran mig. Det var høj klasse. Jeg har ikke interesseret mig for ballet siden Dødens Triumf kom frem, men jeg kunne sagtens se, at det var dygtige folk, Jens-Christian Wendt havde samlet. Og det er altså noget ganske særligt i de smukke omgivelser i klitlandskabet ved den halvt begravede kirke.