Os fra tifredserne

Pindgrisen gjorde mig tilfreds i dag

Jeg er født i 1962 - så hvaffen generation er min? Er det os fra 60erne, dem fra 55-65 eller hvor går grænsen lige?
Det ved jeg ikke, men jeg synes selv, jeg er en del af en eller anden generation. Og med Shubiduas gamle udtryk er jeg helt med på at kalde den for tilfredserne. Jeg synes, vi er en heldig generation.

Forældre og børn
I modsætning til vores forældre er vi vokset op i en tid med gode fysiske rammer. Vi boede i ordentlige boliger og fik sund og nærende mad hver dag.
I modsætning til vores børn er vi vokset op i en tid, hvor vi fik masser af motion, og hvor vi ikke skulle leve op til en hel masse umulige idealer fra massemedierne.
Vi cyklede i skole og legede ude i frikvartererne. Vi cyklede til fodbold og ungdomsskole. Vi sad inde på værelset og kedede os om eftermiddagen. Der læste vi bøger eller tegneserier, og så løb vi ud og legede. Eller cyklede hen til en kammerat 3-4 kilometer væk.

Lektier og karakterræs
Selvfølgelig var der problemer. Man skulle opføre sig ordentligt i skolen og læse lektier, og det var vi bestemt ikke lige gode til alle sammen. Nogen fik en uddannelse, og de fleste andre fik et job.
Jeg kan godt huske ordene karakterræs og adgangsbegrænsning fra min gymnasietid. Men det står ikke for mig som et problem, der tyngede os ret meget. Vores verden var mere enkel end vores børns er i dag. Vi skulle have den eksamen, og så måtte vi se, hvad vi siden fandt på. Alle undtagen 1 fra min gymnasieklasse fik en uddannelse og har job i dag. Og vi var ikke noget særligt.

Tilfreds eller lalleglad
Jeg er med på, at Shubiduas udtryk med tilfredserne var ironisk. Der er næsten lighedstegn ved at være tilfreds og lalleglad - eller uambitiøs.
Det kan jeg godt leve med.
Problemfindere og folk, der er drevet af ambitioner, skaber ikke nødvendigvis livskvalitet for sig selv og deres nærmeste.

Jeg gjorde noget nyt i dag
Os, der synes vi har det helt godt, behøver jo ikke at gå i frø. Jeg gjorde for eksempel noget helt nyt i dag. Jeg gik en ny omvej med Bertha på turen gennem skoven, og hvad kom der ud af det? Vi mødte et pindsvin, der rullede sig helt sammen og prustede lidt, fordi det blev bange for os.
Det var jeg ganske godt tilfreds med.