Løbende arbejde

 Så fine var skoene, inden den bælgmørke sjapsæson satte ind.

Jeg er i gang med at træne op efter min skade. Og den er ikke helt væk.
Heldigvis kan jeg konstatere, at trangen til at løbe er intakt. Jeg er stadig løbetosse.
Sidst på eftermiddagen kom vi hjem fra julefrokost i Esbjerg, og jeg måtte ud en tur - det var kun den anden i denne uge.

Kun trekvart gennemblødt
Betingelserne var rådne: Det var bælgmørkt, det stormede nærmest og regnede en hel del.
Men det var ikke svært at komme afsted, og det viste sig, at jeg kunne løbe i læ af regnen det meste af vejen. Så jeg var kun trekvart gennemblødt, da jeg kom hjem efter en fredelig tur på 9 kilometer.

Højeffektivt arbejde
Hele turen var højeffektivt arbejde. Jeg forberedte mig på et spændende møde i morgen. I hovedet tænkte jeg min lille præsentation igennem, og jeg fik et par rigtig gode idéer som gør, at jeg nu er helt tryg ved mødet. Jeg kan gå ind ad døren i sikker forvisning om, at det vil gå godt.
Det er ellers en helt ny type løsning, jeg kommer med, så det kunne godt give sommerfugle i maven.

På grund af min skade er det flere måneder siden, jeg har haft sådan en tur, hvor jeg tænkte en opgave, et møde eller et problem igennem. Det er en helt særlig tilstand, jeg som løber kan sætte mig i. Tankerne kommer næsten flyvende og falder bare på plads. Jeg formulerer sætninger inde i hovedet, og på den måde tager den ene tanke den anden, og jeg udvikler idéer. Selve løbeturen er overhovedet ikke anstrengende, fordi jeg ikke fokuserer på ben, åndedræt eller underlag.

Bedstefar-tempo?
Der skal lige en smule malurt i bægeret her i optakten til Bjesk-sæsonen. Jeg løber hverken stærkt eller langt, og jeg kan godt mærke, at jeg er langt fra topformen. Det er jeg selvfølgelig ikke helt tilfreds med. Men jeg kan også vende det om og sige, at jeg uden problemer kan løbe 10-15 kilometer i et anstændigt tempo trods to måneders næsten-pause.

Det er da ikke helt dårligt af en bedstefar!