Underdanmark har ordet

175 kvinder og 25 mænd til foredrag med Lisbeth Zornig

Tirsdag aften var Solle og jeg 200 andre ude at høre Lisbeth Zornig Andersen i kuppelsalen på Nordjyske Medier. Det var en god oplevelse.
Lisbeth Zornig Andersen har noget på hjerte, er troværdig og har humor. Det er opskriften på en god fortæller.

Underdanmarks stemme
De fleste kender hendes historie, så den skal jeg ikke gentage, men én af de pointer, der blev hængende er, at hun taler med Underdanmarks stemme. Normalt er det socialrådgivere og politikere, der fortæller om omsorgssvigtede børn, misbrug og brudte familier. Selv om de arbejder med det til daglig, har de en naturlig distance til Underdanmark. Det er der ikke noget galt i.

Aha-oplevelser for en rig fyr
Men i den verden, Lisbeth Zornig er vokset op i, kan næsten ingen lide deres sagsbehandlere, konsulentere eller rådgivere - selv om alle de højt uddannede mennesker har et ærligt ønske om at hjælpe. Årsagen er, at klienterne føler sig talt ned til. Kommunens gode folk synes, ikke selv de taler ned til nogen - men sådan oplever Lisbeths mor, brødre, svigerinder og deres venner det.
Der er mange små aha-oplevelser fra sådan en rig fyr som mig i at høre beskrivelsen.
- Hvorfor får de problematiske familier så mange børn? Det er fordi, de ikke har råd til prævention. Det tænker vi andre da ikke over.
Når de får penge, bruger de dem groft sagt i denne rækkefølge. 1. Smøger. 2. Kaffe. 3. Sprut. 4. Taletidskort. 5. Hundefoder. Så kommer maden til familien, og så er pengene væk. Tøj, gaver, kontingenter og fornøjelser bliver der aldrig råd til.

Medvind i medierne
Det er svært for en middelklassefamilie at få hverdagen til at gå op med tre børn. Men det er for intet at regne imod en misbrugsfamilie uden penge med seks børn i et hus, hvor kloakken ikke fungerer og køleskabet har været kaput i en måned.
Lisbeth Zornig har fået meget opmærksomhed. Hun har medvind i medierne. Hun er en star. Det har sikkert sine omkostninger, men jeg håber, hun kan holde til presset. Der er tusindvis af børn, som vokser op under kummerlige forhold med vold, druk, misbrug og massive svigt. Samfundet bruger 15 mia. kr. om året på anbringelser, og ifølge Lisbeth Zornig kunne dette enorme beløb bruges bedre, hvis hjælpen i højere grad kunne tage udgangspunkt i den verden, børnene befinder sig i.

Følg Lisbeth på Facebook
Børnene har brug for anerkendelse. De har brug for, at nogen holder med dem, sådan rigtigt. Og de har brug for al den støtte, der er nødvendig for at få en uddannelse.
Jeg ved ikke ret meget om den slags, men den gode fortæller har åbnet min øjne for det. Hvis du betragter dig selv som en nogenlunde ansvarlig samfundsborger, er du forpligtet til at sætte dig lidt ind i det. Synes jeg.
Start med at følge Lisbeth Zornig på Facebook. Der kører en masse spændende diskussioner om omsorgssvigtede børn