De smager af pap, de vafler man får ude ved kysten.
Det er sjovt. Rigtig sjovt. Det ved jeg, og det ved min lillebror Gregers. Vi behøver ikke at sige andet for at få et godt grin sammen.
Det er ikke indholdet, men udtalen, der er fed humor. A'et i pap og vaffel udtales som i det engelske ord map. Og y'et i kysten udtales med y og ikke med ø som i normalt dansk.
Med denne morsomme udtale gør vi nar af vores far, som vist nok har talefejlen fra sin barndomsø Fyn. Jeg tror også, Poul Schlüter udtaler pap med det fynske a. Men ellers kender jeg ikke andre.
Min far lægger ikke selv mærke til det, men Gregers og jeg bemærker det hver gang. Hvis min far bruger et af de tre ord, fniser Gregers og jeg til hinanden og finder lynhurtigt på en sætning, der indeholder et af de tre andre hylemorsomme ord. Eller flere.
Og vi har mere sjov, som ingen andre forstår. Engang for mindst 25 år siden spillede vi bridge mod to midaldrende brødre fra det østjyske. De var lidt specielle og talte meget alvorligt til hinanden. Når de havde diskuteret i længere tid, afsluttede en af dem altid med "Nå, vi må videre i teksten". Så holdt de bøtte og gik i gang med næste spil. Det smilede vi af, og vi gjorde vist lidt nar af dem efter spillet, da vi talte med vores holdkammerater.
Næste gang, vi mødte dem, kiggede vi indforstået på hinanden og var lige ved at komme til at grine. Men vi holdt masken. Så kom de til at diskutere et spil, og da den ene så afsluttede med den rituelle bemærkning om at komme videre i teksten, spruttede Gregers af grin og måtte sige pænt undskyld. I resten af kampen turde vi knap nok kigge på hinanden, og det var meget svært at koncentrere sig om bridgen
Jeg ved ikke, hvad fænomenet hedder, men det er skønt at have sådan nogle små historier, som lynhurtigt får smilet frem.
Nå. Jeg må videre i teksten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar