Lige om et øjeblik er det Pinsedag, og det er jo bare en søndag.
Men så er der det der udtryk med at se pinsesolen danse. Det er vist noget, man gør efter at have været til fest her lørdag aften.
Talentløse teleskopstænger
Min far og jeg havde i flere år en rigtig hyggelig tradition med pinsesolen. Vi gik lidt tidligt i seng lørdag aften ude i sommerhuset ved Søndervig, og så stod vi op ved 4-tiden om natten, lidt før solen.
Ud i bilen og 14 kilometer sydpå til Hvide Sande, hvor vi med fiskestænger, halvgamle sandorm og en ubændig tro på rødspætternes bidelyst gik den lange vej ud ad molen. Ud til vores foretrukne fiskested, som var befolket af turister, de fleste af dem tyskere med talentløse teleskopstænger.
Hver gang konstaterede vi forbløffet, at vi ikke var de første på molen. Selv om klokken endnu ikke var 5 om natten, sad der allerede nogen og dyppede orm i det store Vesterhav.
Smadder hyggeligt
Sådan som jeg husker det, oplevede vi heller aldrig den dansende solopgang, men direkte regnvejr var det ikke. Så vidt jeg husker, blev vi hjemme under dynerne et enkelt år, hvor vejret var for surt.
Det var smadder hyggeligt at sidde derude og håbe på at fange en fisk eller to. Vi sagde ikke mange ord til hinanden, for fiskeri er en tavs sport. Man skal koncentrere sig for at følge den mindste bevægelse, som forplanter sig fra fiskesnøren gennem stangen og ud i hænderne.
Vi fangede normalt et par fisk hver ude fra molen, men netop pinseturene gav et meget magert udbytte. Flere gange kom vi hjem uden fisk, og det var lidt svært at forklare familien, hvorfor vi stod op midt om natten for ikke at fange noget. Men der var altid en god forklaring og en klar teori om, at der vil være særligt mange store fisk til næste pinse.
Vi fangede rundstykker
Og så kom vi aldrig tomhændede hjem, for vi gjorde holdt ved bageren i Hvide Sande og hev en posefuld rundstykker i land. Det var meget stort i vores familie, hvor weekend-morgenmaden altid var min mors hjemmebagte krydderboller.
Så vækkede vi familien og var rigtig friske, også selv om vi intet havde fanget. Sikke nogle historier, vi kunne underholde vores søvndrukne familie med, når vi kom hjem med røde kinder og sprøde rundstykker.
Læren af den historie? Fisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar