fredag den 26. februar 2016

Alfahanner

En alfahan er den ubestridte leder af en chimpanseflok. Den er far til alle ungerne, og den bestemmer, hvem der skal gøre hvad i flokken.
Får alfahannen ikke sin vilje, kan den eksplodere af vrede, forfølge sine modstandere, gå til angreb eller blot løbe dominerende rundt i chimpanseflokkens område.
Alfahannen giver ikke sin magt fra sig. I zoologiske haver har man eksperimenteret med forskellige bedøvende midler for at støde en alfahan fra tronen og få en yngre til magten. Men det er næsten umuligt. Alfahannen er hinsides normale spilleregler.
Med sin truende og meget dominerende adfærd kan alfahannen kæmpe sig ud af selv de værste kriser. Det er ikke nødvendigvis godt for flokken, men det er det eneste, alfahannen har i hovedet. Hans fornemste opgave er at holde sig selv til magten. Så er det underordnet, hvad han bruger magten til.

Venstres formand hedder Lars Løkke Rasmussen.
De konservatives formand hedder Søren Pape Poulsen.

søndag den 21. februar 2016

Vi har rigeligt med penge

Herlig overskrift, ikke.
Det er et citat fra en fagforeningsleder, som blev interviewet i Weekendavisen. Han hedder Niels Christian Barkholt og er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Han forlanger ikke flere ressourcer til det sociale område. Han vil have pengene brugt langt bedre.

Indberetning og dokumentation
4000 socialrådgivere i kommunerne bruger ifølge Barkholt 80-90 procent af deres tid med indberetning og dokumentation. Så er der 10-20 procent tilbage til at hjælpe udsatte børn og familier med problemer.
Hver gang, der dukker en sag op i medierne med et barn, som en kommune trods flere indberetninger ikke har kunnet hjælpe, kommer der nye krav om kontrol og indberetning. Og det øger risikoen for, at andre børn bliver svigtet.
Det er kugleskørt, at samfundet sætter kvalificerede folk til at producere bureaukrati i stedet for at udøve deres faglighed. Det er spild af penge, og i det her tilfælde er det dobbelt dyrt. For de børn, der ikke får hjælp, bliver med tiden en kæmpe udgift for samfundet. Og de får et sølle liv.

Sygeplejersker
I næste uge kan Weekendavisen køre videre med sygepejersker. Deres arbejdsliv er også blevet forpestet af dokumentation. Noget af det er helt nødvendigt, nemlig information om det, de gør ved patienterne. Det skal læger og andre sygeplejersker naturligvis vide. Men oveni det kommer en omfattende tidsregistrering og kontrol, som hver dag sluger tusindvis af timer, der kunne være brugt på at tage sig af patienter.

Jobcentre
Og så kan de tage fat i de stakkels jobcentre, der administrerer verdens mest komplicerede lovgivning om beskæftigelse. Alt skal følges til punkt og prikke, og det skal dokumenteres. Ellers mister kommunen tilskud fra staten.
For et par år siden lavede en lille a-kasse en kampagne, hvor de satte en printer til at trykke alle love, bekendtgørelser og cirkulærer på området ud. Det tog over en uge, for der var mere end 22.000 sider. Ordførere fra alle partier rystede på hovedet og lovede at gøre noget ved det. Siden er der kommet et par tusinde sider mere til.

Sluk skærmen og rejs dig
Det er åbenbart svært at ændre. Spørg en hvilken som helst politiker, om vedkommende går ind for, at socialrådgivere, sygeplejersker og jobkonsulenter sidder begravet i bureaukrati. De vil alle sammen sige, at det er for galt, og at der skal gøres noget ved det. Men de kan ikke.
For øjeblikket efter er der mere kontrol, flere regler og mere bureaukrati.

Måske er den eneste vej frem en god gang kollektiv civil ulydighed fra medarbejdernes side. Sluk skærmen, rejs dig og tag ud og løs opgaver for borgerne. Giv pokker i indberetningerne - bare i en uge eller en måned. Og lad os så se, hvad der kommer ud af det.
Det går helt sikkert ikke ud over nogle børn, patienter eller ledige.

tirsdag den 16. februar 2016

Sygehuset skal være motionscenter

Jeg har længe ment, at motion er vigtigere for vores sundhed end medicin.
I dag kom der endnu et indicium. Politiken refererer et forsøg, der dokumenterer at kræft vokser markant langsommere hos mus, der motionerer end hos mus, der ikke får motion.
Forskere fra Rigshospitalet og Herlev Hospital er overraskede, og de føler sig ret sikre på, at effekten også gælder hos mennesker. De har sat et forsøg i gang, og mon ikke resultatet bliver, at det er bedre at motionere end at sidde stille.

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE3063143/ny-forskning-motion-haemmer-vaeksten-af-kraeft/

Sadl bare om
Det er fint med den slags forsøg, og de skal selvfølgelig fortsætte.
Men vi har altså så mange indicier for motions gavnlige effekt, at vi roligt kan sadle om i det danske sygdomsvæsen. Sygehusene skal være byens største motionscentre. Motion skal være en del af enhver behandling. Patienten skal have et træningsprogram med hjem, og lægerne skal udskrive motion til alle med livsstilssygdomme.

Sukkersyge smitter ikke
Motion kan helbrede folk. Langt bedre end medicin.
Sukkersyge er ikke en smitsom sygdom. Og den bliver ikke kureret med insulin. Det er nødvendigt for sukkersyge at tage insulin, men de bliver ikke raske af det.
Derimod er der talrige eksempler på folk, der har kureret sig selv for diabetes ved at motionere. En rask gåtur på 5-10 kilometer hver dag sætter gang i det forunderlige maskineri, der gemmer sig i en menneskekrop. Og den starter positive processer. De indre organer får det bedre, og kroppen producerer nyttige stoffer, som helbreder sygdomme.
Den kan oven i købet frigive morfinlignende stoffer, som fremkalder en lykkefølelse og hæmmer stress og depression.

Motion skal sættes i system
Jeg påstår naturligvis ikke, at motion kan erstatte det, som politikerne kalder for sundhedsvæsenet (og som er et sygdomsvæsen). Der er fortsat brug for læger og psykiatere. Men motion skal være en integreret del af deres hjælp til patienterne. Ikke bare en anbefaling eller en lille løftet pegefinger.
Og motion er den vigtigste forebyggende indsats. Det må kunne sættes i system, så flere dyrker motion. Der er masser af penge i sygdomsvæsenet, og vi kan spare helt enorme beløb, hvis bare hver femte patient fik regelmæssig motion.

Start i Nordjylland
Et storstilet forsøg kunne passende starte her i Nordjylland, som desværre er den mindst sunde region. Jeg er sikker på, at nordjyderne kan rykke fra sidste- til førstepladsen på 10 år, hvis vi for alvor får gjort motion til en del af hverdagen.

mandag den 8. februar 2016

Den ligegyldige gadget-test

 Her er dagens tur på Apple Watch (tv) og Endomondo

I den seneste tid har en grum mistanke gnavet i mig: At mit Apple Watch var lidt for flinkt, når det målte tid og længde på mine løbeture.
Jeg har en tur på omkring 10 kilometer, som uret måler til 10,8, og jeg syntes også, at mine gennemsnitstider var lidt for nydelige.

Dobbelt måling
Så i dag besluttede jeg mig for at gennemføre en gadget-test. Den var uhyre enkel. Jeg løb en tur hjem fra arbejde, som ifølge Apple Watch var knap 12 kilometer. Jeg slog Endomondo til på telefonen og startede en løbetur på uret. Og så løb jeg bare.
Det var en skøn tur. Regnen var holdt op, blæsten løjede af, og solen tittede frem. Det var køligt og friskt, og det var dejligt sejt op ad den stejle Flade Kirkevej.
Jeg kiggede hverken på ur eller telefon undervejs, så jeg anede ikke, hvordan testen spændte af.

Æbleuret stod af
Jeg svedte ret meget, og det bryder æbleuret sig ikke om. Så det stod af ved 11,670 kilometer. Jeg kan se på tiden, at det var lige da jeg kom ind på gårdspladsen. Endomondo viste 11,890 kilometer, så jeg løb lige lidt frem og tilbage for at nå op på de 12 kilometer.
Resultatet var altså lige omvendt end mine forventninger. Turen var et par hundrede meter længere på Endomondo end på Apple Watch.
Men forskellen er meget lille, og ingen af apparaterne er formentlig præcise. Hvis jeg løber den samme tur en anden dag vil både Apple Watch og Endomondo sikkert måle distancen lidt anderledes op.

Gps og skridt
Som jeg har forstået det, bruger Endomondo telefonens gps til at måle afstand med, mens Apple Watch beregner ud fra mine skridt. Jeg er ret imponeret over, at de kan nå nogenlunde samme resultat.
Og jeg er tilfreds med, at Apple Watch viser en nogenlunde rigtig distance. For jeg vil helst løbe uden telefonen, og det er nemt og sjovt at følge med på aktivitets-appen, der hører med det overflødige ur.
Men det allerbedste var, at jeg tænkte over ingenting under hele turen.

søndag den 31. januar 2016

Se mig - og hjælp de syriske børn

"Synes bare, at tendensen med, at man flasher sin godhed har taget overhånd".
Sådan skrev en kær kritiker forleden på min Facebookside. Anledningen var, at jeg havde lagt et link til en indsamling, jeg selv havde oprettet på Røde Kors' hjemmeside.

Mad, motion og børn
Jeg kan godt følge den gode mand. Jeg tror, vi allesammen kender folk, der lægger den ene opdatering op efter den anden, hvor de laver spændende mad, motionerer eller gør noget helt særligt for deres børn eller børnebørn.
Og at fortælle alverden, at man giver penge til Røde Kors er jo selvpromoverende.
Den kritik tager jeg gerne på mig.
Pengene til indsamlingen går til tæpper, madrasser, underlag, varmt tøj og anden nødhjælp til familier i Syrien og i nærområderne.

350 kr. ekstra
Jeg besluttede mig for at give 5000 kr. og undersøgte, hvordan jeg bedst kunne gøre det. Det endte med, at jeg oprettede en indsamling og satte mine penge ind der. Røde Kors opfordrede mig til at dele linket på sociale medier, og det gjorde jeg.
Det har indtil videre givet 350 kr. ekstra til de nødstedte familier. Det er varme tæpper til 6 børn i en flygtningelejr. Og det er jeg glad for.
Måske har mine opslag betydet, at en eller flere har støttet en anden organisation eller indsamling. Så er jeg også glad for det. Så tager jeg det med, at jeg fremstår som selvpromoverende.

Vi kan kun hjælpe
Hundretusinder af børn er jaget på flugt på grund af en vanvittig krig i Syrien, der tilsyneladende ingen ende vil tage. Jeg synes, det er et kæmpemæssigt problem. Jeg kan ikke løse det, og du kan heller ikke. Det eneste, vi kan gøre, er at dele ud af vores overskud til krigens ofre.
Det vil jeg endnu engang opfordre dig til at gøre.
Og du må meget gerne fortælle andre om det.

PS. Du kan trække dit bidrag fra i skat. Så får du råd til at give mere.

lørdag den 23. januar 2016

Jeg har løbet Jorden rundt

Her er 1500 aflagte kilometer til 1500 kr.
Ved et arrangement forleden præsenterede jeg mig selv som journalist og løber. Det lød lidt dumt. Løber - bare fordi, jeg løber en tur tre gange om ugen. Der er masser af folk i Frederikshavn, der løber længere og bedre end mig. Jeg har aldrig været i nærheden af eliten. Jeg er bare en glad motionist.

Ligegyldige tanker
En del af glæden er, at man dagdrømmer og tænker ligegyldige tanker, mens man tøffer afsted. Det kan gøre turen lettere, og det var der brug for i dag i det snetunge føre. Så jeg løb og regnede på, hvor mange kilometer, det er i grunden er blevet til i de 33 år, jeg har løbet.
Jeg endte på ca 45.000. Plus/minus et par tusinde kilometer. Der er 40.000 km rundt om jorden ved Ækvator, Det har jeg i hvert fald passeret. Jeg er på anden runde :-)
Så er det okay at kalde sig løber, ik?

150 byer i Danmark
Jeg har haft løbesko med mig overalt. På ferier, weekendture, kurser, konferencer og til de byer, hvor jeg har besøgt kunder. Jeg har helt sikkert løbet i 150 byer i Danmark - og er faret vild i et par stykker af dem. I udlandet er det måske 25 byer. Løbere får mange ekstra oplevelser. Jeg kender geografien mange steder lidt bedre, fordi jeg har løbet der - og har skullet finde tilbage til mit udgangspunkt igen.

Billig sport - tøhø
Jeg holder gerne foredrag om, at løb er en billig sport, men en tur rundt om Jorden er bestemt ikke gratis. Den har nok kostet 90 par løbesko à 500 kr. Et par sko holder i ca 500 kilometer, så det koster altså 1 kr. pr. kilometer at løbe, alene i sko.
Jeg har et helt skab fuld af løbetøj. Mon ikke jeg og gavekøbere har brugt for 20-25.000 kr. i tidens løb? Så er der ure og andet udstyr for måske 10.000 kr. Og selv om jeg ikke er flittig til at deltage i motionsløb, er det blevet til nogle stykker. Og det er ret dyrt. New York Marathon kostede 2500 kr. i tilmeldingsgebyr, og det tidobbelte i rejseudgifter.

Briller mod pæl i Svendborg
Så er der ekstra brusebad, mad, tøjvask og diverse uforudsete udgifter. Jeg ødelagde for eksempel et par briller, da jeg løb ind i en pæl i Svendborg for 12-13 år siden.
Alt i alt har det kostet omkring 200.000 kr., eller ca 5 kr. pr. kilometer sådan at bevæge sig de 45.000 kilometer. Med dagens benzinpriser er det faktisk meget billigere at køre.
Godt det samme, for jeg kører Jorden Rundt hvert år i bil.

Hvor mange ord har jeg skrevet?
Mit løberi startede, da jeg kom ind på journalisthøjskolen i 1982. På næste løbetur begynder jeg måske at regne på antallet af ord, jeg har ansvaret for i den samme periode. Hvor langt mon de vil række, hvis de blev lagt i en lang linje?


tirsdag den 19. januar 2016

B&B - uden Air

Vinteridyl et sted tæt ved fortrinlige Ejstrupholm.

Air BNB er på få år blevet Verdens største hotelkæde, og jeg er både bruger og tilhænger af den udmærkede tjeneste.
Men idéen om at leje private værelser er bestemt ikke opfundet af nogle unge designere i San Fransisco. Det har eksisteret i masser af år og kaldes Bed and Breakfast. Der er rigtig mange fine tilbud i Danmark.

I nat sov jeg på et af dem. Det ligger lidt uden for den fortrinlige midtjyske by Ejstrupholm. Beliggenheden er perfekt, når man har haft et aften-arrangement i selve Ansager og skal til møde næste formiddag lige i udkanten af Engesvang.

Nyt stuehus
Det er altid spændende at komme til et nyt sted og se, hvordan standarden er. Her var den helt i top. Det var et næsten nyt stuehus ved en landejendom, hvor der var 4 værelser til udlejning. Alt var nyt og lækkert - og rummeligt. Stort køkken, dejlig stue, stort badeværelse og et toilet oven på ved 3 af værelserne.
Sengen var redt, og der lå et rent håndklæde til mig. Der var selvfølgelig wifi, og morgenmaden stod klar i køleskabet. Det var en tallerken med pålæg og ost, et par skiver rugbrød og to hjemmebagte boller, jeg kunne varme i ovnen. Der var kaffemaskine og tekoger.

Behageligt for gæsterne
Jeg har overnattet på en hel del hoteller med ringere standard og med dårligere service. Her kom ejeren og hjalp mig kl 22 om aftenen, og det hele var gennemsyret af ønsket om at gøre det behageligt for mig og de to øvrige gæster.

225 kr. for et enkeltværelse
Prisen? 225 kr. for værelset og 50 kr. for morgenmaden. Det er det halve af et billigt og dårligt provinshotel og en tredjedel af et hotel af samme standard som B&B.
Hvordan det hænger sammen økonomisk, har jeg svært ved at forstå. Men det er hyggeligt og godt til en fornuftig pris.

2200 steder
I/S Damgaard hedder det her, som jeg trygt kan anbefale. Der er i alt 2200 Bed and Breakfast i Danmark. De er samlet på bedandbreakfastguide.dk, og der udkommer en gratis bog med dem alle hvert år.
Og så er de fleste af dem vist også på AIR BNB