Min tid som sportsjournalist

Her til morgen læser jeg et referat af en sportskamp i avisen. Det bygger på et interview med en leder fra den lokale klub, og den slags lavede jeg hundredevis af, da jeg i 1984 var sportsjournalist på Dagbladet i Holstebro i ni måneder.

Flere meter off-side
Vi lavede referater af alle fodboldkampe til og med serie 3. Dem var der mange af i Dagbladets område, så vi sad to mand søndag aften og ringede rundt til trænerne for at høre, hvordan deres kamp var gået. Jeg husker en af de første, jeg fik på blokken. Holdet havde tabt 3-0 og træneren havde en malerisk og meget troværdig beskrivelse af det sorte uheld, de var forfulgt af. Hans hold havde alt spillet, men ind ville den fordømte bold ikke. Modstanderne fik to mål, hvor der var flere meter off-side, og det tredje var et rent lykketræf - et elendigt skud, der blev rettet af og derfor snød målmanden.
Da historien var i avisen, kom min kollega hen og sagde, at jeg skulle være lidt varsom med den pågældende træner. Den slags historier kom han med hver gang, hans hold tabte.

Tavse vestjyder
En særlig udfordring var, når to lokale hold havde mødt hinanden. Så talte vi med begge trænere, og det var ofte to helt forskellige historier, vi fik. Så gjaldt det om at holde tungen lige i munden.
Andre trænere var rigtige vestjyder, som ikke var til at slå et ord af. Det kunne tage lang tid at hale nok ud af dem til at lave et 20 linjers referat. Men jeg lærte dem efterhånden at kende og vidste, hvad jeg skulle spørge om for at få tungen på gled.

Floskler fra Struer
Den sværeste udfordring var en rigtig dejlig mand, som var træner i Struer. Holdet var højt placeret og vi havde mange læsere i Struer, så vi fulgte tæt med i klubbens meriter. Inden hver weekends kamp lavede vi en foromtale. Her fik vi den seneste status fra holdet og trænerens vurdering af den kommende kamp.
Ham her sagde altid det samme: Bolden er rund, alt kan ske. Intet er afgjort, før dommerens sidste fløjt har lydt. Uddybende spørgsmål besvarede han med lignende floskler, og hvis jeg havde spurgt, hvordan vejret var, ville han have svaret, at det kunne regne og solen kunne skinne. Det lykkedes mig aldrig at få ham til at sige noget som helst med indhold i til en foromtale. Men læserne i Struer ville blive vrede, hvis ikke vi omtalte den kommende kamp, så der kom hver uge en ny overskrift, en kreativ indledning og så et udvalg af trænerens standard-vendinger.

Stor interesse
Det var sjovt og meget lærerigt for mig. Jeg lærte at være meget præcis med at spørge ind til navne og fakta, og jeg fik rutine i at skrive hurtigt. Og det var meningsfuldt, for artiklerne blev virkelig læst med stor interesse. Det kunne vi høre på trænerne og på de reaktioner, vi i øvrigt fik, når vi var ude at dække større begivenheder.

Min karriere som møver

Da jeg i mine juniordage spillede på Holstebro Boldklubs tredjehold, var jeg hverken forward, back eller målmand. Jeg var møver.
Som møver skulle jeg stå i vejen for modstanderne og møve mig ind, når der var klumpspil. De finere detaljer med afleveringer og langskud var jeg ikke så god til, men jeg var stærk og frygtløs, så jeg møvede i begge ender af banen. I vores forsvar skulle modstanderne støde ind i mig, og i angrebet skulle jeg gøre plads til de små letbenede fyre, som kunne drible, heade og alt det, der førte til mål og sejr.
Dengang havde ethvert fodboldhold en møver. På Holstebros 3. divisionshold var det ishockeyspilleren Kjeld Bjerrum, der møvede rundt uden at røre bolden ret meget. Og både i det nordjyske og på landsholdet huserede møveren over dem alle: Henning Munk Jensen.
Nu ser jeg til min store glæde, at Frederikshavn Kommune har ansat en møver. Herligt, at sådan et lidt humoristisk og billedskabende ord finder vej til et visitkort. Møverens funktion er at møve sig ind hos højtuddannede og forklare dem om de fine jobmuligheder i Frederikshavn.
----
Åh, nej.
Min fantasi har spillet mig et puds.
Frederikshavn Kommune har ikke ansat en møver. Men en mover.
Endnu et overflødigt engelsk udtryk, som lægger afstand til almindelige mennesker.
Så røg den pointe. Eller gjorde den?

1 kamp skulle der til

Det er ikke usandsynligt, at Danmark taber alle tre kampe ved EM, og det vil slet ikke være en skuffelse. Sådan var min og mange andres forventninger til EM i fodbold. På bare 90 minutter i lørdags blev det totalt forandret. Sammen med et par mio. andre danskere er jeg nu helt ramt af fodboldfeber. Jeg kan allerede nu se Danmark i kvartfinalen, hvor vi kan være heldige at møde Tjekkiet eller Polen. Så er vi måske i semifinalen, og der fra kan alting ske. Fantastisk. Men hvad er der lige sket? Danmark var dødheldige mod hollænderne. De spillede os ud af banen i store dele af kampen, og vi havde højst et par angreb, der lugtede af lidt. Men de organge skød over og forbi mål, mens Krohn-Dehli ekspederede bolden mellem benene på den stakkels målmand. Så var Danmark ramt af fodboldfeber. Her tre dage efter er vi stadig i paradis, og vi synes stadig, at VORES landshold er uovervindeligt. Først onsdag aften kommer vi igen i tanke om, at meget få af vores spillere ville kunne blive udtaget til Portugals landshold, hvis de var portugisere. Det er en samling stjerner, vi møder i den kamp, og det danske landshold har tabt til Portugal 7 gange ud af 12 og kun vundet 3 gange. Den ene gang var den afgørende kamp i VM-kvalifikationen i 2009, hvor vi tudeheldige med at vinde 2-3 i Lissabon. Der brugte vi 20 års heldkvote mod Ronaldo & co. Det forhindrer ikke mig og mange andre danske tosser i at tro på endnu en sejr eller i det mindste uafgjort til Danmark. Men jeg håber, at danskernes urealistiske forestillinger om landsholdets muligheder ikke har forplantet sig til holdet. Hvis de inderst inde tror, de har vundet kampen, så går det helt galt. De skal se Portugal som en lige så svær modstander som Holland. De skal gøre alt for at stække de lynfarlige angribere, og de skal være utroligt skarpe, hver gang den mindste chance byder sig. Hvis de kan det, hvis de igen rammer en god dag, og hvis Portugals stjerner undervejs mister modet - så har vi en chance for at skabe en ny sensation. Held - vil mange sikkert råbe bagefter. Og det vil de også have ret i. Det minder mig om en gammel historie om golfstjernen Jack Nicklaus. Han havde vundet en stor turnering efter på mirakuløs vis at have slået bolden i hul på 75 meters afstand på allersidste hul. En ældre dame kom hen og ønskede ham til lykke, og spurgte om han ikke ville indrømme, at han havde været heldig. - Jo, svarede Nicklaus. Men ved du hvad, jeg har fundet ud af? Jo mere, jeg øver mig, jo mere heldig er jeg.

Fodbold - derfor

Med FC Nordsjællands forbløffende og indbringende danske mesterskab har fodboldsporten igen vist sig fra sin sjoveste side. I det meste af Europa har fodboldligaerne budt på en dramatisk sæson med uforudsigelige triumfer og nederlag. Og det er netop det fantastiske ved fodbold. Turneringen og hver enkelt kamp har sit eget liv. Og det gælder fra VM til miniputter.

FCK kunne med lethed vinde
I Danmark har FCK kørt med klatten i mange år og efter sidste års flotte resultater i Champions League var der på forhånd ingen spænding i Superligaen. FCK ville blive danske mestre, og så var eksperterne enige om, at OB eller FC Midtjylland ville vinde sølv.
FC Nordsjælland var ved at rykke ud i sidste sæson og var derfor ikke medaljekandidat. Men holdet spillede pænt i efteråret og har været klart bedst her i foråret. FCK kunne med lethed have hevet mesterskabet hjem, men det gjorde de sejrsvante københavnere ikke, og det var fuldt fortjent, at Nordsjælland løb med de mange Champions League millioner.

Kæledæggerne gik ned
I Spanien gik den halveVerdens fodboldkæledægger fra FC Barcelona ned i denne sæson og afleverede mesterskabet til Real Madrid. De to suveræne klubber med megastjernerne Messi og Ronaldo røg sensationelt ud i semifinalen i Champions League. Den prestigefulde turnering blev højst overraskende vundet af Chelsea, der ellers endte helt ned på sjettepladsen i den engelske liga.

To mål i overtiden
Fodbold er en uforudsigelig sport. Et hold med tur i den kan lave forbløffende resultater, og få måneder efter kan det samme hold tabe kamp efter kamp. To mål i overtiden i sæsonens sidste kamp sikrede Manchester City det engelske mesterskab, som de lå til at vinde i to tredjedele af sæsonen, og som de en måned før afslutningen så ud til at have smidt på gulvet.
En succesfuld spiller bliver solgt til en anden klub og klarer sig elendigt. Så bliver han solgt videre og er pludselig en kæmpestjerne.

Danmark ryger ud af EM
I dette fantastiske spil skal Danmark om et par uger kæmpe om EM. Al fornuft siger, at vores kære landshold må tage hjem fra Ukraine efter den indledende runde, måske uden at have fået ét point eller uden at score. Så galt kan det sagtens gå.
Men vi håber på en gentagelse af miraklet fra 1992, hvor Danmark kom med på afbud på grund af borgerkrigen i Serbien og endte med at vinde guld. Selv om en dansk EM-triumf i år vil være en noget større sensation end FC Nordsjællands guldmedaljer.

Giv den gas

Jeg har lige hørt ugens udgave af DRs Fodboldmagasinet på podcast. Egentlig interesserer jeg mig kun moderat for fodbold, og jeg kender alle resultaterne, når programmet bliver lagt op mandag eftermiddag - men jeg går ikke glip af én udsendelse.
Forklaringen er meget enkel: Deltagerne brænder igennem. De æælsker fodbold, og de står nogle gange i kø for at få ordet i udsendelsen. I dag var der én, der fortalte om en målmand, som var god til at sparke, så journalisten anbefalede træneren at bruge målmanden som straffesparksskytte. Straks fortalte en af de andre om en målmand fra Leverkusen, som altid plejede at skyde straffespark.
Leverkusen. Fed, ligegyldig detalje.

Ild i øjnene
Hvis du prøver zappe igennem de udsendelser, de værter, de skribenter, de musikere, fodboldspillere eller de filmmagere, du bedst kan lide, så jeg tror, at de har ilden i øjnene til fælles.
Den originale skribent kan få dig til at læse om alt fra snustobakkens historie til snudebillens anatomi. Søren Ryge kan køre et haveprogram i 40 år, fordi han har sådan et insisterende blik, og brødrene Price kan få det halve Danmark til at gå ind for at bruge en masse smør i madlavningen.
Gasolin var guder, da jeg var teenager. Gas 5 udkom, da jeg var 13 år og så fulgte gassernes glansår. De elskede at trykke den af på scenen og i studiet. De levede og åndede for musikken, og de sled hinanden og omgivelserne op i deres rastløse higen efter - et eller andet. Hvad det var, ved jeg ikke. Men Kim Larsen spiller stadig i en alder af 66 år, og han kan ikke lade være med at skrive nye sange.
Det er at brænde igennem.

Giv den gas
Så hvis du vil have et stort publikum, så skal du give den maks gas. Fyr den af. Brænd igennem med det, du beskæftiger dig med. Spil øjnene ud, fægt med armene og gør det klart for hele Verden, at du har noget ganske særligt på hjerte.
Det er overhovedet ikke et salgstrick, for du kan nemlig ikke brænde igennem med noget, du ikke har forstand på. Det kræver en masse øvelse, træning, læsning eller en anden form for fordybelse. Og det kan du kun leve igennem, hvis du interesserer dig for emnet.
Når du kan dit stof, kan du udstråle den begejstring, som smitter af på modtageren.

60.000 snudebiller
Og ved du hvad: Snudebillen er Verdens største dyrefamilie. Der findes formentlig omkring 60.000 slags snudebiller. 60.000 forskellige slags tykhudede miniaturenæsehorn. Det er da helt vildt fantastisk utroligt mageløst overraskende sensationelt.