Det vigtigste, Venstre har at byde på op til den nye politiske sæson, er et teknisk forslag om at justere på indkomstgrænserne for dem, der får arbejds- og opholdstilladelse i Danmark.
I praksis vil det formentlig ikke have nogen særlig betydning, men det synes heller ikke så vigtigt.
Udlændingepolitik vinder valg
Det egentlige formål er at at spille på regeringens store folkelige svaghed - udlændingepolitikken. Valg på valg har vist, at man vinder stemmer på en stram udlændingepolitik, uanset hvad indholdet i den måtte være.
Så det lægger Venstre op til at gøre igen. Og det ser ud til at virke endnu engang.
Uhyre snedigt
Forslaget er uhyre snedigt, for det udstiller den interne uenighed i regeringen. Hvis alt var frit, ville Socialdemokraterne formentlig verfe sagen af ved at erklære sig enig og forhandle en aftale på plads med Venstre. I praksis har forslaget nemlig ikke rigtig nogen betydning, så det skulle nok kunne gå.
Gift for de radikale
Men det er gift for de radikale. Som kompensation for, at de har fået lov at bestemme regeringens økonomiske politik, har de måttet acceptere en strammere udlændingepolitik, end de egentlig går ind for.
For de radikale er buen spændt til det yderste, og de vil ikke være med til den mindste lille symbolske stramning. Det ved Socialdemokraterne, som derfor bliver nødt til at afvise Venstres forslag.
Konfrontationsfløjen
Og så har Søren Pind og den øvrige konfrontationsfløj i Venstre opnået det, de ville: At få et godt stød ind imod deres politiske modstandere.
At de så i andre sammenhænge hylder globaliseringen, der bringer mennesker sammen på tværs af landegrænser, kommer ikke det smør ved.
Det handler ikke om at indrette samfundet så godt som muligt. Det handler om at bekæmpe en politisk modstander. Og der er udlændingepolitikken desværre fortsat et meget effektivt middel.
PS
De kritiske spørgsmål fra journalisterne til Venstre handler om komiske Inger Støjbergs udfald mod muslimer, men ikke mod substansen i forslaget. Venstre mener, at en kineser, der kommer til Danmark for at få et job til 350.000 kr. ikke ønsker at blive en del af det danske samfund. En amerikaner, der kommer hertil for et job med en løn på 225.000 kr. ønsker det derimod. Hvordan hænger det sammen?
I praksis vil det formentlig ikke have nogen særlig betydning, men det synes heller ikke så vigtigt.
Udlændingepolitik vinder valg
Det egentlige formål er at at spille på regeringens store folkelige svaghed - udlændingepolitikken. Valg på valg har vist, at man vinder stemmer på en stram udlændingepolitik, uanset hvad indholdet i den måtte være.
Så det lægger Venstre op til at gøre igen. Og det ser ud til at virke endnu engang.
Uhyre snedigt
Forslaget er uhyre snedigt, for det udstiller den interne uenighed i regeringen. Hvis alt var frit, ville Socialdemokraterne formentlig verfe sagen af ved at erklære sig enig og forhandle en aftale på plads med Venstre. I praksis har forslaget nemlig ikke rigtig nogen betydning, så det skulle nok kunne gå.
Gift for de radikale
Men det er gift for de radikale. Som kompensation for, at de har fået lov at bestemme regeringens økonomiske politik, har de måttet acceptere en strammere udlændingepolitik, end de egentlig går ind for.
For de radikale er buen spændt til det yderste, og de vil ikke være med til den mindste lille symbolske stramning. Det ved Socialdemokraterne, som derfor bliver nødt til at afvise Venstres forslag.
Konfrontationsfløjen
Og så har Søren Pind og den øvrige konfrontationsfløj i Venstre opnået det, de ville: At få et godt stød ind imod deres politiske modstandere.
At de så i andre sammenhænge hylder globaliseringen, der bringer mennesker sammen på tværs af landegrænser, kommer ikke det smør ved.
Det handler ikke om at indrette samfundet så godt som muligt. Det handler om at bekæmpe en politisk modstander. Og der er udlændingepolitikken desværre fortsat et meget effektivt middel.
PS
De kritiske spørgsmål fra journalisterne til Venstre handler om komiske Inger Støjbergs udfald mod muslimer, men ikke mod substansen i forslaget. Venstre mener, at en kineser, der kommer til Danmark for at få et job til 350.000 kr. ikke ønsker at blive en del af det danske samfund. En amerikaner, der kommer hertil for et job med en løn på 225.000 kr. ønsker det derimod. Hvordan hænger det sammen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar