Stærke billeder - tør du?

Tør du bruge 5x2 sider i et seriøst blad på stærke billeder, der taler til følelserne, fantasien og humoren?
Måske svarer du ja, men så laver du for få blade. For man ser det meget sjældent i den danske bladskov. I Tankegang laver vi aldrig sådan noget for en kunde, men vi vil meget gerne, så vi gør det til os selv. En gang eller to om året udgiver vi et magasin med den enkle titel Tankegang, og der giver vi den gas.
For kort tid siden ankom udgave nummer 24 fra trykkeriet, og i disse uger dapper vi ud til kommuner og forsyninger og forærer bladene til vores kontaktpersoner.

Bladbud på rådhuset
Det er billigere end at sende dem med posten, og så får vi en fin snak. I dag var jeg bladbud på Frederikshavn Rådhus, og det var en skøn oplevelse. Først og fremmest fordi, det er rigtigt hyggeligt at komme på rådhuset. De gode kommunalarbejdere har indrettet sig med velfungerende, åbne kontorlandskaber af forskellig størrelse, og der kommer masser af folk ind og ud.

Kommentar til billederne
Og så oplevede jeg igen, hvor stærk en tiltrækningskraft billedopslagene i magasinet har. Alle slog straks op på et af billederne og grinede, spærrede øjnene op eller blev lidt chokerede. Alle kom med en kommentar til billederne.
Jeg har selv skrevet nogle tekster i bladet, og det er jo hjerteblod for mig. Men jeg kunne se med det blotte øje, at mine guldkorn ikke var nær så interessante som de store billeder med et kort budskab til.

Blivende effekt
Banalt - vil du måske sige. Selvfølgelig er det sjovere at se et billede end en tekst.
Jovist. Men billedet har også større effekt, og modtageren husker det langt bedre end teksten. Billedet rammer dine følelser og sætter associationer i gang. Når 10 mennesker alle stopper op ved et billede, fremkalder det 10 forskellige følelser og 50 forskellige fortolkninger.

Til at forstå - ikke fortolke
Det gør en tekst meget sjældent - og slet ikke en af mine. Mit journalistiske ideal er, at mine skriverier skal være nemme at forstå. Læseren skal ikke tolke eller anstrenge sig for at tyde, hvad jeg har jeg på hjerte.
Sprognørder og litterater kan diskutere tekster i timevis. Det er herligt.
Men billeder behøver man ikke være fagmand for at kunne fordybe sig i, og jo mere, man leder i billedet, jo mere finder man.

Hvorfor?
Hvorfor er der så mere tekst end billeder i de magasiner, blade og foldere, vi laver for kommuner og forsyninger?
Det nemmeste - og dummeste - er at skyde skylden på vores kunder. De er selvfølgelig ikke Tankegang, der skal sælge kommunikationsløsninger. De er en offentlig instans, der skal informere borgerne om noget vigtigt.
Men når vi nu ved, at et stærkt billede virker bedre end en nok så pædagogisk tekst, hvorfor råder vi så ikke kunderne til at lave billedbøger?
Og hvorfor stabler jeg så mange bogstaver op på denne blog?