Øllet blev hans skæbne

Dedikationen fra min udgave af Bryggeren

Den dramatiske overskrift har jeg hugget fra en avis, der omtalte en af min onkel Kristofs runde fødselsdage.
Kristof døde forleden, 90 år gammel, og trods overskriften var han slet ikke nogen drukkenbolt. Han var professor i historie, og det skæbnesfulde møde med den skummende drik fandt sted, da han i 1962 skrev en doktorafhandling om bryggeriets historie.

Formand for Carlsberg
Som Danmarks fremmeste ølforsker var det helt naturligt, at han siden blev formand for Carlsbergfondet og samtidig formand for Carlsbergs bestyrelse. Carlsbergs stifter J. C. Jacobsen bestemte nemlig i sit testamente, at videnskabsmænd skulle have flertallet i Carlsbergs bestyrelse. Sådan gik det til, at en humanistisk forsker som min onkel Kristof blev en halvtung dreng i det danske erhvervsliv.

Far til Bryggeren
Han skrev også bøger, og billedet ovenfor er fra flappen på hans største sællert Bryggeren. Du husker måske tv-serien af samme navn fra 1996. Det var dengang DRs største produktion nogensinde. Den blev vist aldrig den store succes, men jeg ved, at Kristof havde stor fornøjelse af at se sin bog omsat til fjernsyn. Instruktør Kaspar Rostrup fandt en dag en lillebitte birolle til Kristof, som familien selvfølgelig husker.

Alle detaljer
Selv mindes jeg Kristof som en klog og sjov mand. Han havde et fint blik for de morsomme detaljer - og han besad en guldgrube af viden, som han ikke kunne lade være med at øse ud af.
Jeg husker engang, vi var på udflugt i det vestjyske. Over alt, hvor vi kom frem kunne Kristof en lille historie om nogle spændende arkæologiske fund, kirkemalerier eller gamle bygninger, som Carlsbergfondet havde givet et lille eller stort tilskud til. Det forbløffede mig, at han kunne huske alle detaljer i de hundredevis af projekter, han i sine år som formand for den rige fond havde givet tilskud til.

Det kongelige toilet
I en periode var Kristof også formand for bestyrelsen på Frederiksborg Slot. Her rådede han over en taglejlighed, som han naturligvis aldrig brugte. Men han viste den frem en enkelt gang, og jeg husker stadig forventningens barnlige glæde i Kristofs ansigt, da han skulle vise os toilettet. Det var et bræt, der var muret ind i væggen. Man kunne lige klemme sig ind og sætte sig på brættet. Men det spektakulære var afløbet. Det var lige som en affaldsskakt, og det gik direkte ned i voldgraven. Sådan gik danske konger på toilet for 4-500 år siden. En herlig måde at lære historie på.

Øllet blev min skæbne
I det hele taget var Kristofs boligforhold perfekte for os nevøer. Da vi var små, var han efor på 4. maj Kollegiet på Frederiksberg, og til den titel hørte en fornem kæmpelejlighed ned til Frederiksberg Have. Et perfekt legested.
Da Kristof blev formand for Carlsberg, flyttede tante Kirsten og han til et af bryggeriets fine gamle huse ude i Valby, og her var den store attraktion for os teenagere et køleskab fyldt med alle slags øl. Og det blev bare fyldt op, når Kristof bad om det. Et sandt paradis, som jeg dog kun har været med til at misbruge én gang.
Der blev øllet min skæbne.