Efter de seneste dages underholdning i medierne om Uffe Elbæks tætte samarbejde med sin mands arbejdsplads, står hovedpersonen og resten af regeringen med 1 problem: Hvordan får man lempet Uffe Elbæk ud af ministeriet på den mindst skadelige måde?
Reelt er han færdig som kulturminister, men for hver dag der går uden en fyreseddel bliver det sværere og sværere for Margrethe Vestager og Helle Thorning-Schmidt at forklare, hvorfor det skulle tage så lang tid.
Gør-det-selv?
Så ender det nok med, at Uffe Elbæk selv træder tilbage. Det kan han altid gøre med den begrundelse, at han er blevet en belastning for regeringen, og at denne forholdsvis lille sag tager fokus fra det politiske arbejde, han så gerne ville udføre.
Det var et friskt forsøg at hive en utraditionel og kreativ type som Uffe Elbæk ind i Kulturministeriet. Men det var risikabelt, for folk ude fra samfundet kan begå mange fodfejl i politik, og sådan en outsider som den tidligere leder af De flyvende Pisbønner og Kaospiloterne får ikke to chancer inde på Slotsholmen.
Flere undersøgelser
Det, han bliver udsat for nu, er i hvert fald ikke uhæmmet kreativitet. Det er et blodigt kobbel af oppositionspolitikere og pressefolk, som hiver den ydmyge minister igennem sølet.
Det systems opfindsomhed rækker til at hyre Rigsrevisionen til at foretage en undersøgelse af de bevillinger på 180.000 kr., som Elbæk én gang har redegjort for. Hvorfor spørger ingen, hvad sådan en undersøgelse koster? Hvorfor stiller de sig én efter én op og ser betydningsfulde ud og erklærer sig tilfredse med, at forholdene nu bliver undersøgt til bunds?
En usynlig minister
Det er rent skuespil, af den mest dilettantiske slags, som ikke fortjener en øre i kulturstøtte.
Lad tæppet falde for det pjat og se at få indsat en usynlig og driftssikker person i den ministerstol.
Så kunne vi måske få gang i de medieforhandlinger igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar