Kan du huske, hvad der skete for 4 måneder siden?
Det er jo ikke en evighed, så lidt må der da hænge fast.
På Christiansborg indgik den nuværende og den tidligere regering et skatteforlig, hvis indhold meget hurtigt blev glemt. En næsten enig presse med de højtråbende banalytikere i spidsen beskæftigede sig nemlig mere med det taktiske end med indholdet.
Så mindre end et døgn efter den brede politiske aftale kunne Jyllands-Posten sætte denne overskrift på toppen af sin netavis: Regeringens liv hænger i en tynd tråd.
Det så nemlig ud til at være umuligt at hive et forlig om finansloven i hus. Enhedslisten krævede i sin ophidselse, at skatteforliget nærmest blev trukket tilbage, før partiet ville forhandle om finansloven.
Venstre erklærede, at partiet ikke vil stemme for en finanslov, hvis ikke regeringen havde sit flertal på plads.
Jyllands-Posten var ikke alene om den beskrivelse. Thomas Larsen, Qvortrup, Engell og Pittelkow var var langt hen ad vejen enige. Dog med det lille forbehold, at Enhedslisten muligvis ville give sig til sidst, fordi partiet ikke vil bringe Lars Løkke tilbage i Statsministeriet.
Hvad er der sket siden? Enhedslisten har dæmpet retorikken og stiller kampklar men ikke buldrende op til de forhandlinger, der officielt starter hos Bjarne Corydon om en time.
Venstre har for over en måned siden trukket sit krav tilbage og tilbyder sig nu gerne som leverandør af flertal for regeringen. Hvis altså partiet kan opnå en god aftale om finansloven.
Er det overraskende? Næ. Det er helt almindeligt på Christiansborg. Jeg er bestemt ikke ekspert, men jeg har da en hukommelse, der rækker mere end fire måneder tilbage. Historien er fuld af situationer, hvor partier i god tid har markeret bastante synspunkter, som de så har trukket tilbage i det øjeblik, de stod over for muligheden for reel politisk indflydelse.
Det er et banalt politisk spil, som man ikke behøver at have været spindoktor eller minister for at gennemskue.
Så mit råd til dig, der forsøger at følge med i politik: Slå ørerne fra, når banalytikerne forsøger at gøre dagsaktuelle bataljer til store principielle konflikter. Næste store forlig afgøres ved forhandlingsbordet og ikke i klummer og spinprogrammer.
Det spændende spørgsmål er: Ved banalytikerne ikke det her? Det må du selv svare på.
Hvis vi vender tilbage til Jyllands-Posten er jeg personligt helt sikker på, at avisens kritiske sans ikke er særlig stærk, når det gælder analyser, der peger på problemer for den nuværende regering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar