Jeg sidder i bilen på vej hjem fra Fyn. Det er sidst på eftermiddagen, og jeg har lige ringet hjem og aftalt, at jeg selv sørger for aftensmad.
Det bliver i 10 tilfælde ud af 10 en sandwich hos Monarch. Der er 2 x3 varianter. Sandwichen kan være med paté eller med laks, og jeg kan købe den på rasteplads Kildebjerg, Skærup eller Ejer Bavnehøj.
Tjekker udbuddet
Jeg kører ind til Kildebjerg for at tanke kaffe i mit truckerkrus. Det er for tidligt med sandwich, men jeg runder lige butikken for at orientere mig om udbuddet. Det er kendt stof, og ender gerne med en muffin til kaffen. Men nogle gange har jeg lige fået kage om eftermiddagen, og så kan man jo tjekke hylderne med slik. En lille pose Altheabolsjer vil sådan set være meget hyggeligt til kaffen, når man sidder der alene i bilen.
Så er det jeg for 117. gang opdager, at de ikke handler med små poser i motorvejskiosker. Der er kun de store til 25-30 kr. - og så selvfølgelig to på tilbud med 5 kroners ligegyldig rabat.
Piratos - den ægte vare
Så jeg skal ikke have noget. Jeg risikerer jo bare, at jeg kommer til at spise hele posen. Standhaftigt går jeg videre, indtil jeg opdager en meget insisterende pose store Piratos. Kinderne trækker sig sammen og mundvandet smager allerede af den stærke lakrids.
Posen er så modbydeligt stor, at jeg ikke risikerer at komme til at spise dem allesammen på denne køretur. Det er faktisk også længe siden, jeg har fået Piratos. Jeg fik en ækel pose Jeans saltlakrids for et stykke tid siden, men det er jo slet ikke det samme. Piratos er den ægte vare.
Rolig nu
Så den køber jeg og åbner posen, inden jeg starter bilen. Rolig nu. Jeg har jo aftalt med mig selv, at det bare er en lille lækkerbisken til kaffen, så jeg sutter tålmodigt på den salte sorte sag. Jeg koncentrerer mig om den dejlige Piratos. Til slut er den så tynd, at den klæber sig fast til ganen, så jeg må tygge den og sluge den.
Det gik jo fint. Jeg kan godt være disciplineret, så jeg lirker forsigtigt endnu en Piratos op af posen. Mmmm. Efter lidt sutten kommer jeg godt nok til at tygge den, og så er den pludselig væk. Jeg napper én til, men der sker det samme, og så endnu én og lige én til. Hov, der var to. De hang sammen. Det gjorde de næste søreme også og bagefter er der tre oven på hinanden. Man kan ikke både køre bil og sidde og fumle med lakridser. Det er alt for farligt, så ind med dem.
I handskerummet
Nu er min mund ved at være opløst af den stærke lakridspåvirkning, så jeg træffer den modige beslutning at lægge posen i handskerummet. Inden jeg lukker posen tager jeg selvfølgelig lige et par stykker - tre, fire-fem, sådan cirka. Jeg vil lægge et lille lager på sædet, men det går ikke. Så glider en af dem nok ned og smelter senere, så de ryger ind i munden allesammen. Jeg håber ikke, nogen ringer lige nu, for jeg har hele madskuffen fyldt med det forbandede lakrids.
Godt, jeg har gemt posen i handskerummet, for det er simpelthen for meget det her. Puha, nu skal de bare ned, de fordømte Piratos. Det lykkes mig at sluge dem uden at de sætter sig fast i halshullet og jeg tager et par store slurke kaffe for at rense munden.
Træls, at jeg sådan grovæder. Det er pinligt. Nej, jeg må kunne spise én Piratos ordentligt. Frem med posen fra gemmestedet og én fin lakrids ind i munden. Kun sutte. Sådan, dygtig dreng.
Nu kan du så gå op i forrige afsnit og læse, hvad der videre sker, for historien gentager sig. Efter den ene spiser jeg flere og flere hurtigere og hurtigere, indtil jeg rødmende gemmer den slunkne pose i handskerummet. Jeg overvejer at kaste den om bag i bilen, men måske flyver lakridserne ud, så jeg besinder mig.
Jeg gør det aldrig mere
Da jeg når til Ejer Bavnehøj er posen tom, og jeg har en sær rumlen i maven og føler en ubehagelig prikken i hele ansigtet. Jeg skynder mig ind og køber sandwichen. Nu er det ligegyldigt, om den er med paté eller laks. Alt smager af Piratos.
Jeg gør det aldrig mere. Aldrig.
Men det kan da godt være, jeg får lyst til en lille pose Skolekridt, Draculabolsjer, Flødetabletter eller Guldkarameller. Det er så hyggeligt til en kop kaffe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar