Jeg morer mig kirkeligt

I snart mange måneder har en lille gruppe skriftkloge hidset sig selv mere og mere op over regeringens ønske om, at bøsser og lesbiske skal kunne giftes i en kirke.
Det er virkelig sjovt at hoppe ind og følge den debat engang imellem. De ortodokse præster og debattører skriger nu så skingert, så de beskylder kirkeminister Manu Sareen for at ville splitte og ødelægge folkekirken. Undervejs har flere biskopper i fuldt alvor argumenteret for, at kirken slet ikke skal tage sig af vielser.
Deres indlæg er i meget ringe grad præget af den næstekærlighed, som jeg engang lærte som Biblens hovedbudskab.
Vi får en teologisk forklaring på, at folkekirken godt kan velsigne et registreret partnerskab men ikke vie to homoseksuelle. Det vil nærmest få hele kirken til at brase sammen, kan vi forstå.
Det er her, kæden hopper af.
De højtråbende debattører tilhører et lille mindretal, som befinder sig i en helt anden verden end det store flertal af folkekirkens 4,4 mio. medlemmer. Den almindelige dansker er ikke bibelstærk og mener heller ikke, at enhver formulering i Bibelen skal efterleves til punkt og prikke.
Danskerne er medlem af Folkekirken, fordi de gerne vil have deres børn døbt og konfirmeret, fordi det er hyggeligt at komme i kirken til jul (hvis de når det), og fordi kirken er rigtig velegnet til bryllupper og begravelser. Danskerne er sådan lidt kristne ved højtidelige lejligheder.
Men de er først og fremmest en del af et samfund, der løbende udvikler sig. Danskerne er tilhængere af ligestilling og dermed også af kvindelige præster. Selv om nogle af de skriftkloge kan finde argumenter mod det i Bibelen.
Danskerne er tilhængere af skilsmisser, selv om de har lovet at blive sammen til døden skiller dem ad.
Danskerne er tolerante og vil ikke diskriminere bøsser og lesbiske. Derfor går det store flertal af folkekirkens medlemmer ind for kirkelig vielse af homoseksuelle.
Sådan er virkeligheden hos dem, der ikke sidder med næsen begravet i gamle testamenter.
Derfor er det så hylemorsomt at læse indlæg om, at Manu Sareen er en elefant i en glasbutik, som ikke ved noget om kirkelige forhold og at han slet ikke er værdig til at være kirkeminister. Derfor er det så skægt at læse folk med alvorstung mine forklare, at hele fundamentet for folkekirken nu styrter sammen.
Nej, de skulle tage og takke regeringen for forslaget. For det har givet dem en fin anledning til at lufte deres tusindårige opfattelser og til at spy deres galde ud over alle de ukristelige politikere (og medlemmer af Folkekirken).