Fremtiden er elektrisk

Når man står midt i en omvæltning, kan det være svært at overskue den. Derfor er de fleste næppe opmærksom på, at vi i disse år er i gang med en verdensomspændende energirevolution. Verden er på vej til at blive elektrisk.

I min levetid vil det formentlig være slut med at bruge olieprodukter til opvarmning, transport og produktion. Fremtiden er elektrisk, og jeg både tror og håber, at det kommer til at gå stærkt.

Varme på strøm
I Danmark er vi forholdsvis langt fremme. Husholdningernes varmeforsyning er ved at blive sluttet på elnettet. Olie- og gasfyr forsvinder, både i hjemmene og på fjernvarmeværkerne. I nogle år endnu vil der være store varmeværker, som fyrer med flis, og affaldsforbrænding tror jeg heller ikke, vi kan afskaffe. Men ellers vil det være varmepumper af den ene eller den anden slags, som forsyner os med varme og varmt vand.

Benzinbiler på museum
På transportområdet kommer det til at gå stærkt med elbiler. Om få år er batteriteknologien så god, at elbiler koster det samme som andre biler og har nogenlunde samme rækkevidde. De er bedre at køre i, larmer mindre og sviner ikke, så elbilen vil være det naturlige valg. Benzinbilerne forsvinder ud af markedet og ind på teknisk museum.

Strøm til den tunge transport
Lastbiler, skibe og fly går i samme retning. Verden over sidder ingeniører og udvikler teknologier, der kan fortrænge de stinkende dieselmotorer. Power-to-X er det helt store lige nu. Det er brændstofproduktion ved hjælp af strøm og brint, og det er i sig selv en lille revolution. Men det er ikke den sidste. Det er big, big business at sætte strøm til den tunge transport, og det sker om 5-10 år vil jeg tro.

Dieselmotorer tøffer ud
Tilbage er der industriproduktionen, som også bruger dieselmotorer i tusindvis. De forsvinder dag for dag ud af produktionshallerne, og bliver erstattet af grønne løsninger. Det er for længst blevet et konkurrenceparameter for virksomheder at producere på en bæredygtig måde, og den tendens bliver kun forstærket de kommende år.

Digital makker
Elektrificeringens makker hedder digitalisering. Fremtidens energiforsyning bliver langt mere intelligent end den nuværende. Det gør den af nød, fordi strøm ikke kan lagres på samme måde som olie.

Der er brug for intelligente løsninger, som automatisk regulerer vores forbrug af strøm, så vi bruger mere om natten og mindre om dagen. Et lille eksempel fra din husholdning er, at din fryser kan køle ekstra hårdt ned om natten og på den måde spare dyr energi om dagen. Digital, central styring af fjernvarme kan spare op imod 20 pct. af energien uden at temperaturen falder i lejligheder og huse. Og tænk på, at vi på samme tid bruger enorme mængder energi på at køle ned og varme op. Kombinationsløsninger her vil spare millarder af kilowattimer strøm.

Nemt for os forbrugere
Ét er sikkert med fremtidens energiforsyning: Det bliver nemmere og mere fleksibelt for os forbrugere. Der bliver mindre røg, støj og møg. Og det er nødvendigt, for vi bliver ved med at finde nye behov, som kræver energi.

Løbetossens nytårsønske

 

I 10 år har jeg med jævne mellemrum været plaget af skader, som i perioder på 3-8 uger ad gangen har gjort det umuligt for mig at løbetræne. Men i 2020 har jeg ikke haft en eneste skade.

Hemmeligheden er en særlig disciplin, som er meget vanskelig for løbetosser: Ikke at træne for hårdt.  

Mens andres nytårsforsæt er at træne så meget som muligt var mit løfte til mig selv for et år siden ikke at give den for meget gas. Jeg var så vant til at træne mig op igen efter en pause, og når jeg var ved at føle mig i form igen, steg ambitionsniveauet. Så tog jeg lige en tur på 12, og senere en på 15 kilometer, og bang: Så kom der en ny skade. I låret, i læggen eller i knæet i højre eller venstre ben.

Gåture og en rød racer
Så jeg lovede mig selv at gå meget langsomt og tålmodigt frem samt at erstatte den ugentlige lange løbetur med en lang gåtur. 

Til overflod anskaffede jeg mig en flot, rød racer. Ikke fordi, jeg havde lyst til at cykle, men fordi jeg var så vant til løbeskader, at jeg ville have et alternativ til at ligge stille.

Cyklen hænger nede i kælderen og samler støv. Og det er jeg rigtig glad for. Det er fint nok at cykle, men for mig kan det ikke måle sig med en god løbetur. 

10 kilometer er fint nok
Mit nytårsønske er derfor, at jeg fortsat kan holde mig på måtten. At jeg fortsat vil stille mig tilfreds med løbeture på højst 10 kilometer, at jeg fortsat vil gå de lange ture, og at jeg vil supplere lidt med cykelture. Lykkes det, kan jeg måske holde mig skadesfri i hele det nye år, så jeg til enhver tid kan løbe en frisk og opkvikkende tur. For mig er intet mere surt end en flot forårsdag, hvor folk løber rundt i den spirende skov, mens jeg humper på de gamle stænger og ikke kan få lov at løbe.

Selv om jeg har forbudt mig selv at løbe lange ture, kan jeg se tilbage på et særdeles aktivt år. Sundhedsappen afslører, at jeg har forbrændt næsten 20% flere kalorier ved motion i 2020 i forhold til 2019, som ellers var mit bedste år i nyere tid.

Sund fornuft, men...
Det er gode og stærke argumenter for at fortsætte den nye stil. Det er sund fornuft.

Men det er forbandet ærgerligt, at jeg ikke kan løbe en halv maraton i et fornuftigt tempo. Der er masser af folk, som er 5, 10 og 15 år ældre end mig, som kan det. Men der er vist også en del, som har stillet løbeskoene for længst, fordi bentøjet ikke kan blive ved at klare de mange stød.

Endnu en glad elbilejer

 

I halvanden måned har jeg nu været ejer af en elbil, og mange vil nok mene, det er et dristigt eksperiment, jeg har kastet mig ud i.

Jeg kører nemlig rigtig meget, og jeg kører lange ture. Det er ikke usædvanligt, at jeg lægger 5-600 kilometer asfalt bag mig på en dag. Kan det lade sig gøre i en elbil?

Det korte svar er: Sagtens.

Rækkevidde er en opgave
Rækkevidden er det store kritikpunkt hos dem, der er skeptiske over for elbiler. For elbilister er det ikke noget større problem. Engang imellem er det en opgave, der skal løses. Og det bliver den så.

Jeg synes, det er lidt sjovt at planlægge turen og udpege mulige ladestationer, hvor man lige kan holde ind og få en kop kaffe. Og det er en stor tilfredsstillelse at trille en lang tur og komme sikkert ind på gårdspladsen med lidt strøm på batteriet.

Basen er opladeren herhjemme. Den kan lade mit batteri op på 5-6 timer. Hvor lang tid, det tager, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at den er fuldt opladet om morgenen, når jeg har sat stikket til som det sidste, inden jeg går i seng.

Strøm nok - ikke fuldt opladet
Herfra går øvelsen ud på hele tiden at have strøm nok til at kunne klare dagens besøg hos kommuner og forsyningsselskaber. Det går IKKE ud på hele tiden at have batteriet fyldt med strøm. Forestil dig en tur til Vejen, Horsens og Vejle. Så kører jeg hjemmefra og til Vejen og napper en kaffepause i Randers, hvor der lige kommer 100 kilometer strøm på. I Horsens sætter jeg bilen ved en lader og går eller cykler til rådhuset, og det samme gør jeg i Vejle. Nu er der strøm nok til at køre til Randers eller Haverslev, hvor jeg kan få de sidste 100 kilometers strøm, mens jeg nyder en sandwich og bladrer i mine mails.

En times arbejde
Så let går det ikke altid. En dag, jeg havde det sidste møde i Vejle til kl. 16.30, var der kun 50 kilometer strøm på bilen. Så kørte jeg ind til en lader ved Føtex og sad i caféen i en time med min computer og arbejdede med det, jeg netop havde holdt møde om. Så gik turen nordpå og med et kort stop i Haverslev kom jeg trygt hjem.

Tre typer ladere
Der er groft sagt tre typer ladere. Vi kan kalde dem langsomladere, hurtigladere og lynladere. De langsomme er som den herhjemme. Det giver strøm til 40-50 kilometer på en time. De hurtige giver 100 kilometer på et kvarter og lynladerne giver over 200 kilometer på et kvarter.

Lynladerne er kun nogle få steder i landet, men der kommer flere de kommende år. Det er ren luksus. Ellers er det hurtigladerne, jeg har brug for ude i landet. De må gerne stå tæt ved motorveje og de store landeveje.

Inde i byerne er der brug for mange af de billige langsomladere, så man kan finde et sted at lade sin bil op om natten. Når jeg overnatter i en by, må der meget gerne være en langsomlader i nærheden, så jeg har toptunet batteri næste morgen.

749 kr. pr. måned
Jeg har valgt Clever som leverandør, så jeg har en app med overblik over deres ladekort. Jeg kan også se, hvilke ladere, der er ledige. Jeg tror, det er et heldigt valg, for Clever udbygger sit net meget kraftigt i de kommende år. Jeg betaler 749 kr. om måneden for fri opladning, og jeg får elprisen refunderet for den strøm, jeg tapper hjemmefra. Til overflod har jeg valgt en leverandør af strøm, som har fleksible priser, så jeg næsten altid får mere refunderet end jeg betaler for, når jeg lader bilen op om natten.

Økonomien er også en glæde ved at være elbilejer. Min udmærkede Hyundai Kona kostede lidt mere end 300.000 kr., og jeg kan køre mine 4000 kilometer om måneden for 700 kr. I København, Frederiksberg og snart Aarhus er der gratis parkering for elbiler, og er der en ladestander på en p-plads, er den jo forbeholdt elbiler.

Klima, lyd og fart
Så er der klimaet. Nul udstødning og det meste af strømmen kommer fra vindmøller, da jeg fortrinsvis lader op om natten. Det gør mig glad, at jeg kan køre bil med grøn samvittighed. Rigtig, rigtig glad.

Endelig er der komforten. Det er mere end almindeligt skønt, at bilen er lydløs. Jeg bilder mig ind, at jeg er mindre træt end tidligere, når jeg kommer hjem fra en lang tur. Jeg har ikke siddet hele dagen i støj. Og så er elbiler jo vakse i optrækket, så man kommer hurtigt ud af lyskrydsene og op i den lovlige fart.

Fartbøder - bliver der nok heller ikke noget af. Hurtigkørsel koster strøm og dermed rækkevidde. Den føromtalte tur til Vejen klarer jeg næppe med 130 km/t på motorvejen, men med 110 går det an. Det tager måske 5-10 minutter længere tid men er til gengæld mere afslappende.

Tak til Nordsøoliens fædre og banemænd

  Her er en spandfuld vedvarende energi:
hakket madaffald, blandet med spildevandsslam.
Når det rådner i en tank, udskiller det grøn gas.

 

 

Vi velfærdsdanskere har meget at takke Nordsøoliens fædre for. Dem, der i sin tid satte milliarder af offentlige og private kroner på spil for at udvinde gas og olie fra Nordsøen, er stærkt medvirkende til vores nuværende velstand.

I 1970erne var dansk økonomi på vej ud over afgrunden, og en af hovedårsagerne var stigende energipriser. Oliesheiker i Mellemøsten kunne skrue op for priserne eller ned for forsyningerne, og begge dele havde katastrofale følger for danske virksomheder og forbrugere - og dermed også for statskassen.

Selvforsynende
Olie og gas fra Nordsøen blev svaret på udfordringen, og Danmark blev stort set selvforsynende med energi. Det skabte tusindvis af arbejdspladser og forbedrede virksomheders, privatpersoners og statens økonomi markant. Alene den afgift, oliefirmaerne har betalt staten for at udvinde det sorte guld løber op i over 500 milliarder kroner.

Forleden besluttede et bredt flertal i Folketinget at slukke for olien i Nordsøen senest i år 2050. Jeg mener det er en lige så fremsynet beslutning som satsningen i 70erne. 

EUs største olieproducent
Den vigtigste grund er klimaet. Danmark er den største olieproducent i EU, og selv om det ikke batter meget på verdensplan, er vi med til at sende et signal til omverdenen om at den fossilfri energiforsyning ikke er en utopi. Det er en opgave. Den danske beslutning vil forhåbentlig inspirere andre til at følge samme spor.

Økonomisk tror jeg på, at de manglende indtægter fra olien kommer mangefold igen. Beslutningen sætter skub i en udvikling henimod en fossilfri industri i Danmark, og jo før den kommer, jo bedre kan danske virksomheder klare sig på verdensmarkedet. Vedvarende energi bliver billigere end olie, gas og kul, og flere og flere globale kunder vil ikke handle med virksomheder, der udleder CO2.

Globalt konkurrenceparameter
Klima og bæredygtighed er for længst blevet et konkurrenceparameter i den benhårde globale forretningsverden, og det bliver kun forstærket i de kommende år. Det gælder ikke bare Danmarks fem største virksomheder, men om et øjeblik også deres leverandører og samarbejdspartnere. Hele verden hænger jo sammen i den digitale tidsalder.

Stop for Nordsøolien er endnu et puf til den grønne omstilling, som i øvrigt drøner derudaf uanset, hvad de vedtager på Christiansborg. Heldigvis.

 

Juridisk beskæftigelsesprojekt om TV2 milliarder

En 25 år gammel sag bliver ved og ved og ved med at kaste usikkerhed over TV2. Den er så indviklet, at det næsten ikke er til at forklare, men i værste konsekvens kan den koste TV2 3 milliarder kroner.

Hvor mange retssager og klager, der har været ført i sagen, har jeg for længst mistet overblikket over. Men det er et gigantisk beskæftigelsesprojekt for jurister. Advokatomkostningerne ligger i hvert fald på et tocifret millionbeløb.

Det er skønne spildte penge. Uanset, hvordan sagen ender, betyder det ikke bedre eller dårligere programmer fra TV2. 

TV-reklamer som statsstøtte
Nu til sagen. TV2 havde store økonomiske problemer midt i 90erne, og ejeren - den danske stat - ville gerne hjælpe. Det måtte den ikke, fordi det ville være konkurrenceforvridende over for privatejede kommercielle tv-stationer. Med TV2s hjælp fandt staten en kattelem: At annoncere ekstra meget. Det var ikke statsstøtte, men betaling for en ydelse til TV2s datterselskab TV2 Reklame. Denne indirekte støtte stod på i 7 år.

Efter de første års retssager blev det slået fast, at det IKKE var ulovlig statsstøtte. Det var inden for EUs regler på området. Men staten skulle have anmeldt det til EU, som efterfølgende ville have godkendt ordningen.

Det gjorde staten ikke, og derfor forsøger selskaberne bag to privatejede trv-stationer at få TV2 dømt til at betale 1.75 mia. kr. i såkaldte ulovlighedsrenter - plus 1,2 mia. kr. i procesrenter.

Sagen er afgjort: Den kan køre videre
Sagen bliver beskrevet i medierne med jævne mellemrum, og i dag er der sket en ny udvikling. Nettjenesten MediaWatch rapporterer, at EU-Domstolen har givet de to private firmaer ret i, at staten skulle have anmeldt ordningen til EU.

Det betyder ikke, at TV2 nu skal betale den krævede formue. Det betyder blot, at Østre Landsret kan genoptage den sag, som de to firmaer har anlagt mod TV2.

Hvornår den ender,  er et åbent spørgsmål. Men uanset domstolens afgørelse er sagen garanteret ikke afsluttet, så man kan nemt forestille sig en jurist, der kommer til at bruge hele sit arbejdsliv på denne ene sag. Sikke et liv.

TV2 har afvist kravet. Et af de spidsfindige spørgsmål er, om TV2 skal betale for statens manglende indberetning til EU, eller om staten skal. Det er bestemt ikke ligegyldigt, selv om TV2 er 100% statsejet. For hvis TV2 engang i din alderdom bliver dømt til at betale - så må staten ikke dække tabet for sit selskab. Det ville jo være ulovlig statsstøtte.

Brian laver sjov
Sagen har haft konsekvenser i den virkelige verden. Skiftende borgerlige regeringer har arbejdet for at privatisere TV2. Det var en mærkesag for ham den sjove Brian Mikkelsen, og den kunne han dyrke i årevis, for det er umuligt at sælge en virksomhed, der risikerer at skulle betale 3 mia. kr., hvis en retssag falder uheldigt ud.

 

Spar håndører for klimaet

 

 

En fiks app har givet mig et nyt og nyttigt tidsfordriv. Jeg er nemlig gået over til elselskabet Barry, hvor man betaler markedsprisen time for time for den strøm man bruger + 35 kr. om måneden i abonnement.

Udbud og efterspørgsel
Prisen følger man på appen, og det er både sjovt, nemt og lærerigt. Udbud og efterspørgsel er direkte til at aflæse på prisen. Om morgenen og sidst på eftermiddagen er strømmen altid dyrest. Om natten er den billigst. Og så er den billig på de dage, hvor det blæser kraftigt og solen skinner. Og på andre dage. Jeg har læst mig til, at vandstanden i norske og svenske vandløb har indflydelse. Jo højere den er, jo mere el producerer deres mange vindkraftværker.

Tøjvask til -7 øre pr. KwH
Her i den første tid er der gået lidt sport i det. Lørdag aften satte jeg en tøjvask over og bad vaskemaskinen vente til kl. 4 søndag nat med at starte. Her var elprisen nemlig på minus 7 øre pr. kilowattime. I løbet af søndagen gik den i plus, og da vi gik i seng søndag aften, var det opvaskerens timer, jeg havde i sving. Ved midnat faldt kilowattprisen med 12 øre, og det er jo værd at tage med.

Det er muligt, jeg kun sparer håndører ved at bruge strøm, når den er billigst. Men så kan jeg trøste mig med, at det er godt for klimaet. For det er helt sikkert, at den billige eller gratis strøm kommer fra vedvarende energi. Ingen tænder en motor for at producere strøm til 0 øre. 

Vedvarende energi til latterlige priser
Det er lidt kedeligt, at vi på nogle tider af døgnet producerer mere vedvarende energi, end vi bruger, mens vi på andre tider må bruge strøm, der er produceret af fossile brændsler, som udleder CO2. Jeg yder mit lille bidrag ved at bruge grøn strøm om natten. Om kort tid får jeg en elbil, og så skal den selvfølgelig også lade op i de billige timer, hvor strømmen kun kommer fra vedvarende energi.
I den grønne omstilling tæller min indsats og din indsats. Hvis to millioner danskere bruger lidt mere vedvarende energi, gør det en forskel. Men det er ikke nok.

Heldigvis arbejder mange gode kræfter på at udnytte den vedvarende energi mere systematisk. Det bliver hurtigt meget teknisk, men ét enkelt princip er at varme vand op med vindmølle- eller solcellestrøm. Det opbevarer man i isolerede tanke og trækker varmen ud, når behovet er størst. Supermarkedernes kølebokse kan det samme. Når strømmen er billig, køler man dem helt ned til - 24 grader, og så slukker man, når strømmen bliver dyrere. Eller udnytter energien i andre sammenhænge.

Elbiler som batteri
Elbilerne kan også bruges som batteri. Idéen er, at du kobler din elbil på nettet, når du kommer hjem fra arbejde. Her er elforbruget højt, så nettet får lov at aflade din bil i de dyre timer. Så kan du lade den helt op igen om natten, når elforbruget falder.

Og der er tusindvis af andre idéer, som allerede er ved at blive realiseret. Smart data er drivkraften i det her, for det hele skal gerne foregå automatisk og så let for den enkelte forbruger som overhovedet muligt.

Det fratager ikke dig og mig for det personlige ansvar. Der kommer hele tiden nye muligheder for at ændre vores vaner og gøre tingene lidt anderledes til gavn for vores fælles jordklode. Det slipper vi ikke for og skal heller ikke.

 

De rette gale

Marianne Jelved er tilbage i en central rolle hos de radikale.

Hun har fået titel af kontaktperson og skal være en slags konsulent for formand og næstformand. Hendes opgave bliver at holde partiet nede fra træerne. Samarbejde og dialog skal have højere prioritet end bombastiske udmeldinger og jævnlige trusler om at vælte regeringen.

Det er godt for partiet, og det er også godt for Danmark. Jeg tror, der kommer flere fornuftige aftaler ud af den radikale krise - og sikkert også flere brede aftaler. De er som bekendt de mest holdbare.

Langt væk fra hvad?
Besserwisserne på TV2 News er rørende enige om, at de radikale er længere væk fra magten nu end nogensinde. Deres argument er, at hverken Mette Frederiksen eller Jacob Ellemann-Jensen vil i regering med de radikale.

Så det er rigtigt, at de er langt væk fra ministerposterne. Men de er stadig en uundværlig del af regeringens flertal. Det giver indflydelse. Regeringen kan ikke få en finanslov igennem uden de radikale, eller for den sags skyld uden Enhedslisten. Hvis Socialdemokratiet går uden om sit parlamentariske grundlag i en vigtig forhandling, er der kun flertal til højre, ikke til venstre. Og så er de radikale med.

Det er en langt bedre position, end de radikale var i fra 2001-11 og fra 2015-19. Der var det Dansk Folkeparti, som sad med de afgørende mandater for de borgerlige regeringer.

Også en slags mennesker
I den periode har de radikale opbygget en identitet, som de rette. Dem, der altid stod for de rigtige, principielle og moralsk opbyggelige holdninger. Nu viser det sig, at de også kunne være galt på den, at de radikale også var en slags mennesker, der begår fejl.

Og det kommer der tilsyneladende det gode ud af, at tonen over for samarbejdspartnerne til højre og venstre på Christiansborg bliver mere fremkommelig. Mindre skinger og mindre bedrevidende. Det er jeg sikker på, for når Marianne Jelved sidder med ved bordet, så opfører man sig ordentligt. Det ved jeg af egen erfaring og fra mange andre, der har oplevet den kloge overlærer fra Jyllinge.