Borgerfjendsk.dk

 Resultatet af mine ærgrelser

Hvis jeg er lidt for gemytlig, skal jeg bare forsøge at bestille noget på nettet hos det offentlige. Så kommer jeg lynhurtigt op i det røde felt.
Her til formiddag ville jeg som lovlydig borger bestille et blåt sygesikringsbevis. Selv om jeg er arg modstander af det. Hvorfor i hhh skal man have et særligt blåt kort for at få hjælp i et andet EU-land? Kan de ikke lægge oplysningerne i det gule, så vi er fri for at have 2? Det er borgerfjendsk.

Digital post
Og det er tjenesten også. Jeg starter på borger.dk, hvor det største og mest dominerende element er tilmelding til digital post. Jeg har haft e-boks i 10 år vil jeg tro, så det er ikke lige aktuelt. Men efter en del søgen på siden finder jeg et lille diskret log-on oppe i højre hjørne.

Velkommen til Java-cirkus
Så starter det sædvanlige Java-cirkus. Jeg skal aktivere den applet, som jeg mange gange tidligere har bedt om at få automatisk aktiveret. Jeg skal to gange sige ja til at køre det program, som jeg mange gange tidligere har bedt om, at den kører automatisk, og så kan jeg ikke taste mit personnummer ind. Jeg skal først opdatere siden.

De bruger cpr!
Så slipper jeg ind og får en advarsel om, at borger.dk vil bruge oplysninger fra cpr. Det skal jeg acceptere, før jeg kan gå videre. Borgerfjendsk tidsspilde. Selvfølgelig bruger de oplysninger fra cpr - det er jo derfor, jeg er logget ind.
Jeg søger lidt rundt på menuerne men kan ikke lige finde et link til det blå kort. Det er ellers en massiv oplysningskampagne, staten fører for at få os til at bestille kortet. Det viser sig senere, at der er et banner i bunden af siden.

Intet blåt i Frederikshavn
Men jeg logger ud og prøver i stedet på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Her leder jeg efter det blå kort, men det eksisterer ikke. Der er heller ikke noget link fra forsiden, men under selvbetjeningsmenuen finder jeg "EU-sygesikringskort - bestille nyt". Den prøver jeg, og efter at have logget ind, får jeg en blank side, der står og arbejder.

En tredje hjemmeside
Jeg roder i papirkurven og finder den kuvert, som det gule kort lå i. Der var en reklame på forsiden for det blå. Her er der en tredje hjemmeside, nemlig huskdetblå.dk. Det prøver jeg så og finder hurtigt bestillingen. Det går selvfølgelig via borger.dk, men jeg kommer højst overraskende direkte ind på den side, hvor jeg kan bestille det blå kort. Jeg trykker på den store grønne Start-knap, og får et par minutter efter en fejlmelding om, at Firefox ikke kan åbne siden.

Vi beklager
Tilbage på menuen ser jeg en besked oppe i højre hjørne om, at der for halvanden time siden var problemer med at bestille et blåt kort. Vi beklager.
Ja, det gør vi.

20 sekunder, der gjorde min dag god

Her til formiddag tikkede en lille hilsen ind på min mail.
Tre linjer fra en mand, jeg har gennemført et lille fint projekt med her i foråret.
Han ville bare ønske mig og min familie og en god sommer og sige tak for samarbejdet om projektet.
Mere skulle der ikke til for at redde hele min dag. Det var da helt usædvanligt sødt af ham, sådan lige ud i den blå luft at sende sådan en hilsen. Jeg kender ham kun fra det ene projekt, hvor vi var sammen to gange og talte i telefon et par gange.

20 sekunder
Jeg blev rigtig glad, og sendte straks en hilsen tilbage. Og jeg gik hen og fortalte det til en kollega og har siden fortalt det til flere andre.
Det har nok taget 20 sekunder at skrive den lille hilsen til mig. Men jeg har glædet mig over den hele dagen. Og nu fortæller jeg om den til 20 andre.

Små sensationer
Der skal så lidt til for at glæde andre. En uventet hilsen, et smil, et brev eller en opringning om ingenting.
Ja, jeg vidste det godt i forvejen, og det gjorde du også.
Men nu ved vi det lidt mere.

Forferien er i gang

En arbejdsdag i ferietiden endte

 på udsigtsbænken sammen med disse to dejlige damer

Selv om jeg først holder ferie om halvanden uge, er jeg allerede gået lidt i gang.
De første to uger af skolernes sommerferie er noget helt særligt hjemme hos os. Solle har fri, mens jeg arbejder. Det er næsten en halv ferie.

Afslappet
Jeg står senere op end normalt, er mere ude sent om aftenen og er langt mere afslappet med tiden. Vi behøver ikke at spise på et bestemt tidspunkt, og Solle har ordnet en masse små praktiske ting derhjemme, uden at have alt for travlt (håber jeg)
Der kan godt være travlt på arbejde, og det her skriver jeg i Middelfart, fordi jeg skal til et par møder i Sønderjylland i morgen tidlig. Men det føles alligevel som en mere afslappende tid end den normale hverdag.

Stener 20 år
Tirsdag morgen gik der lidt for meget ferie i den. Jeg havde aftalt et møde i Tankegang kl. 8.30, og så var der ingen grund til at sætte vækkeuret. Jeg sov sødt til kl.7.53, og så legede jeg lige 20 årig: Op, vand i hovedet, voks i håret, tøj på, børste tænder og ud på cyklen - afsted på arbejde kl. 8.02. Jeg var der i god tid inden gæsten og havde en dejlig dag, hvor Solle og jeg var på indkøb og spiste sammen i en udvidet frokostpause.

Intelligente væsener
Dagen sluttede på udsigtsbænken, som en af naboerne har sat op på en skøn plet, hvor et bakket landskab bølger frem for blikket. Der går et par heste, som ser ud til at nyde livet.
Så skulle pokker da stå i, at vi intelligente væsener ikke gør det.
God sommer!

Lobby-fiasko for aviserne

BUM! Her sluttede dagbladenes lobbykampagne uden resultat.

En langvarig og meget intensiv lobbykampagne faldt til jorden med et ordentligt brag, da kulturminister Marianne Jelved (R) her i ugen præsenterede det såkaldte medieforlig. Jeg skriver såkaldt, fordi det i realiteten er et licensforlig.

Masser af opmærksomhed
I over et år har dagbladene og deres forening Danske Medier kæmpet for at stække og svække DR. De har lavet rapporter og eget medieudspil, de har opsøgt mediepolitikerne - mange gange - og de har sprøjtet debatindlæg og kronikker ud.
Det lykkedes for dagbladene at skabe meget opmærksomhed om deres sag, og gennem mediedækningen kunne man få indtryk af, at licensforhandlingerne måske kunne blive starten på enden for DR som den førende danske medievirksomhed.
Sådan gik det ikke. Slet ikke.
DR mister ganske vist 75 mio. kr., men det skyldes alene en vækstpakke, der fritager virksomheder og institutioner for at betale licens.

DR på alle platforme
Men forligspartierne slår fast, at de ønsker et stærkt DR, som er på alle platforme. DR skal være tilgængeligt for danskerne, uanset hvilken slags apparat, de foretrækker. DR skal også lave mere regionalt stof.
Det med platformene var netop Danske Mediers kæphest. De ønskede at begrænse DRs og TV2 regionernes nyhedstjeneste på nettet, fordi den konkurrerer med dagbladene. Logikken er, at aviserne skal tage betaling for indhold på nettet for at overleve, og så er det konkurrenceforvridende, at man bare kan få det gratis på de licensfinansierede mediers sider.
Den køber politikerne ikke.
De mener simpelthen ikke, at DR er skyld i avisernes problemer. Aviserne bliver ikke reddet, fordi der er færre nyheder på DRs hjemmeside, siger både Venstres og Socialdemokraternes medieordførere.

Alle partier er med i fire år
Og nederlaget til aviserne er større end som så. For alle Folketingets partier er med i forliget. Danske Medier har ikke en gang en højtråbende ven i Liberal Alliance. Til overflod er der tale om en fireårig aftale, som altså rækker mindst halvvejs ind i næste folketingsperiode. Så det er et enigt Folketing, der står bag ønsket om at et stærkt, licensfinansieret DR leverer public service til danskerne. Avisernes drømme om at få indirekte del i licensmidlerne og om at begrænse DRs indflydelse er overhovedet ikke på dagsordenen længere.
Den eneste lille kattelem er en formulering i forliget om, at DR og Danske Medier skal søge bedre samarbejde, så DR-stof kan bruges i aviserne og aviserne kan blive eksponeret bedre i DR. Det rykker ikke ved det grundlæggende, men det er da meget fornuftigt.

Løbeturen er en ven

Smil på efter en dejlig løbetur

I går morges holdt jeg møde med en kunde, som bare MÅTTE starte med at fortælle om weekendens store oplevelse. Sammen med 1600 andre havde han deltaget i motionsløbet Coast to Coast fra Skallerup Klit til Palmestranden i Frederikshavn.
Løbet starter, når solen går ned  på Vestkysten og slutter, når den står op igen over Kattegat. I nattens løb er en række landsbyer klar med deres helt egen gæstfrie modtagelse af de mange løbere og cykelryttere.

For meget gas
Det lød rigtig fristende, og jeg må finde en makker, så jeg kan være med næste år. Det er flere år siden, jeg har deltaget i et motionsløb, for jeg har nemlig et alvorligt psykisk handicap. Jeg kan ikke lade være med at give den alt for meget gas, når jeg er til et rigtigt løb.
I Coast to Coast gælder det oplevelsen, samværet og den specielle oplevelse, mens tiden er ligegyldig. Mange nyder endda et glas vin ved flere af de indlagte depoter.

Luksustid
En løbetur skal være en ven, ikke en fjende. Selvfølgelig kan det være hårdt ind imellem, men helt grundlæggende skal det være en fornøjelse at løbe en tur. Det er luksustid, hvor man rører sig, tænker store tanker eller eventyrlige dagdrømme, og hvor man oplever naturen og ens egen krop.
Når man har lært sig selv op, er løbeturen en ren lise. Oven i kommer man i bedre og bedre form, og det kan så ende med at blive et problem.
Så får man ambitioner om at løbe en halv eller en hel maraton på en bestemt tid, og så træner man mere og mere og hårdere og hårdere. Det kan være skønt i en periode, men de hårde træningspas bliver en belastning, både fysisk og mentalt. Jeg har prøvet nogle gange at skulle sparke mig selv bagi for at komme afsted på en 30 kilometers tur for at komme i form til et maratonløb. Det kan faktisk være en mental belastning.

Over gevind
For nogen løbetosser går det over gevind. De skal bare træne hårdere og hårdere, og de får den fikse idé, at de skal løbe en eller flere gange hver dag. Det er usundt for en normal krop, og det tager magten over folks tilværelse.
Så er løbeturen ikke længere en ven.
Vi andre får lidelsen i moderat grad, når formkurven går opad. Så begynder vi at give den for meget gas og få lidt for høje ambitioner. Når man som jeg har løbet i 30 år regulerer det helt sig selv, for der kommer simpelthen en skade, hvis jeg farer for hårdt frem.
Måske skulle jeg begynde at lede efter hyggelige løb som Coast to Coast. Det tror, at jeg vil. Jeg skal bare liiige i lidt bedre form.

Hurra for Rejsekortet

 Et skønt stykke plastik

Der er nok at brokke sig over, hvis ikke man har rigtige problemer. Et af de største hit i Danmark er Rejsekortet som lider under massiv og elendig presseomtale.


Tid at spare i toget
Det kan jeg ikke rette op på, men jeg fortæller gerne om min glæde ved det lille stykke plastik. Jeg kører med tog ca. en gang om måneden, når jeg skal steder hen, der ikke ligger alt for langt væk fra en station. Toget tager længere tid end bil, men der er alligevel tid at spare for mig. Jeg kan nemlig sidde og arbejde, mens vi bumler afsted. I bilen kan jeg ikke producere noget, kun ordne telefon-arbejde.


Ingen stress
For mig er Rejsekortet genialt. Jeg køber en pladsbillet via DSB-appen på telefonen, og så er billetten fikset. Ikke noget med at købe og betale billet via en computer og printe den ud - for slet ikke at tale om at stresse ned på stationen og købe billet. Der står altid en udenlandsk turist eller en gammel dame i køen foran, som skal have alting forklaret fire gange, og så er man sekunder fra at komme for sent.
Ofte skal jeg videre fra toget med bus eller S-tog. Der finder jeg ruten på rejseplanen, og så bruger jeg igen Rejsekortet som billet.
Det fungerer hver gang uden problemer, og jeg kan finde de togbilletter, Tankegang skal refundere, inde på min side på Rejsekortet.


Et virvar af klippekort
Især hovedstadsområdet er det en lettelse. Tidligere havde jeg et virvar af klippekort og kunne aldrig finde ét, når jeg skulle bruge det. Så lå det i en anden jakke eller taske. Jeg kunne heller ikke finde ud af HTs zonesystem, så jeg tog det antal klip, jeg selv synes var passende, og så forberedte jeg mig på at fortælle en kontrollør, at jeg var fra Frederikshavn.
Det kunne godt være lidt nervepirrende for en lovlydig person som mig at rejse med 6 klip til Høje-Taastrup, uden at vide, om der skulle 7 eller 9 til.
Nu bruger jeg bare Rejsekortet som holder fint styr på zoner og priser.



Én app ville være endnu bedre
Alt kan forbedres. Det ville selvfølgelig være endnu nemmere, hvis Rejseplanen og Rejsekortet var en fælles app - og hvis jeg også kunne købe pladsbilletter derfra. Det kommer nok en dag.
Indtil da glæder jeg mig over en let og velfungerende løsning, hvor jeg altid har en tog- eller busbillet i min pung.

De skylder en historie

Hvad gemmer der sig derude? Ligger der en god historie 

om en kynisk udnyttelse af pressen?

Efter tirsdagens drama i Venstre stod medierne i kø med selvransagelse. Og læserne var klar. Først var vi forargede over Lars Løkkes ragen til sig og bagefter kunne vi være det over den falske historie om, at han ville gå af.

Fint nok, at medierne udøver selvkritik, men det skygger for den historie, som de endnu skylder at fortælle - om den troværdige kilde, som alle byggede deres breaking news på.

Sendt i byen?

Den onde teori er, at kilden blev sendt i byen af Lars Løkke for at lægge maksimalt pres på Kristian Jensen og Venstres hovedbestyrelse. Allerede om eftermiddagen skulle de tro, at Lars Løkke ville gå af og pege på Søren Gade som ny formand. Så var Løkke et offer og havde vundet sympati, og samtidig var der lagt op til en nedbrydende magtkamp mellem Jensen og Gade. Mere splittelse og uro og dermed dårligere meningsmålinger for Venstre.

Taktisk spil

Er det en konspirationsteori? Måske, men den har fået næring af Søren Gade, som åbent har fortalt, at han var bevidst om, at han muligvis blev udnyttet i et taktisk spil.

Hvis teorien er sand, har vi altså en statsministerkandidat, som kynisk stikker pressen en løgn som et led i sin egen magtkamp. Er den historie ikke værd at undersøge?

Jo, selvfølgelig er den det, og de store medier har direkte adgang til den. Elisabeth Svane på Fyens Stiftstidende, Mette Østergaard på Politiken, Thomas Larsen på Berlingske og Jens Ringberg på DR vil sammen kunne opklare sagen, hvis de vil.

De kender kilden. De ved, om kilden selv henvendte sig, og hvad kilden sagde hvornår. Vi må gå ud fra, at de også har stillet kritiske spørgsmål til kilden, for de vidste jo, at det var en af årets største historier, de stod med.

Kilde- eller journalistbeskyttelse?

Måske vil de henvise til kildebeskyttelsen. Den er ukrænkelig, men den er jo ikke til for at beskytte journalisten eller medierne. Hvis 6-7 kommentatorer taler sammen og finder ud af, at deres kilde er den samme og at vedkommende selv har opsøgt dem, så er det mindre vigtigt, om kilden hedder Claus, Troels eller Inger. Måske vil vedkommende ligefrem udtale sig - under kildebeskyttelse - om forløbet.

Kommentatorerne blev en del af spillet tirsdag eftermiddag og aften og dermed også en del af historien. Så det er nok for meget at forlange, at de skal undersøge sig selv. Men redaktionerne har gode folk til den slags.

Kolleger fra presselogen

Hvis embedsmænd i Justitsministeriet havde spillet en fremtrædende rolle, ville en enig presse kræve, at alle oplysninger blev lagt åbent frem. Nu er det gode kolleger fra presselogen, der har fået ørerne i maskinen, og så gælder der åbenbart andre normer.

Kritiske journalister undersøger magthaverne. Men ikke når magthaverne selv er journalister.

Det er tæt på at være skandaløst.

Jeg forlanger ikke, at nogen skal fyres eller straffes. De skal bare bidrage til at få sandheden frem.